Kvalitetskontrol på Holmegaard Glasværk i 1944. Siden grundlæggelsen i 1825 har virksomheden produceret glas til emballage og brugsglas. En selvstændig kunstglasproduktion begyndte omkring 1900-tallet og fortsatte indtil 2008.
.
Holmegaard Værks glassamling rummer over 42.000 unikke stykker glas. På de 7 m høje og 40 m lange hylder præsenterer udstillingen Sans og samling bl.a. vaser, glas, skåle, ølflasker, medicinglas og kolber fra værkets næsten 200 år lange produktion.
.
Glassorteringsvirksomheden Reiling Glasrecycling indsamler og sorterer årligt omkring 125.000 tons glas, og glasset indgår derefter i Ardagh Glass Holmegaards glasproduktion. De to virksomheder, der tilsammen udgør Næstved Kommunes glasklynge, har fælles fokus på cirkulær økonomi og reduktion af energiforbrug.
.

Conrad Danneskiold-Samsøe var en driftig godsejer. Efter i 1792 at være tiltrådt i styrelsen af grevskabet Samsøe og overdirektoratet for Gisselfeld Kloster tilkøbte han efterhånden en del godser, heriblandt Holmegaard og 800 tønder land.

Med tabet af Norge i 1814 havde Danmark mistet forsyningen af glas fra de norske glasværker, hvilket satte gang i en hjemlig produktion, og i 1823 ansøgte Danneskiold-Samsøe kongen om at anlægge et glasværk i Holmegaards Mose. Dog blev det enken, Henriette Danneskiold-Samsøe, der efter sin mands død samme år modtog bevillingen og med hjælp fra norske glasværksarbejdere realiserede planerne om at opføre et glasværk. Første produktionsdag regnes for at være d. 5. november 1825.

Værkets tidlige produktion

Holmegaards Mose var afgørende for placeringen af glasværket, da det var herfra, at værket i mere end 100 år hentede brændsel til glasovnene. Ved anlæggelsen af fabrikken blev der også opført boliger til glasarbejderne, som ofte var tilknyttet glasværket i flere generationer. De var nødt til at bo tæt på værket, for der blev smeltet og produceret glas hele døgnet. Produktionen var i de første år udelukkende billige grønne og brune flasker, såkaldte bouteiller. I 1835 udvidedes glasproduktionen med klart og kulørt glas, vinglas, karafler, ølkrus, vaser og lignende. Til dette hentede man bøhmiske glasmagere, der var specialister i den type glasproduktion.

Efterhånden som glasværket voksede, opførtes flere boliger. I begyndelsen var det et lille samfund, som bestod af norske og bøhmiske glasarbejdere, men senere kom danskere til. Der blev indrettet et katolsk kapel i en af boligerne, og man havde indtil 1905 egen skole. Glasværksbyen, der delvis er bevaret, blev med årene udvidet med bl.a. et marketenderi og en kro, og der opstod et rigt foreningsliv.

Filialen Kastrup Glasværk

Sønnen Christian Danneskiold-Samsøe anlagde i 1847 filialen Kastrup Glasværk på Amager. Det var lettere at få fragtet kul med skib hertil, og afstanden til kunder som Carlsberg Bryggeriet var mindre. De to værkers samlede produktion var ganske omfattende, hvilket fremgår af den første prisliste fra 1853, og den var allerede ret avanceret med flotte slebne og pressede glas. Konkurrencen glasværkerne imellem var hård, og fremkomsten af nye ovntyper og maskiner krævede løbende investeringer. I 1873 blev Kastrup Glasværk solgt fra, hvilket gav penge til nye ovne på Holmegaard Glasværk.

Fra brugsglas til glasdesign

I de første godt 100 år produceredes samme typer glas som i det øvrige Norden og Europa. Udvalget var forholdsvis lille, men varieret. I begyndelsen af 1900-tallet importerede Holmegaard belgiske krystalglas.

I 1912 kom den første fuldautomatiske maskine til Danmark. Hos Holmegaard blev der endnu en tid fremstillet medicinglas og andre specielle emballageglas i hånden, men de helt store produktioner af bl.a. øl- og sodavandsflasker blev nu udelukkende fremstillet maskinelt.

I perioden 1923-27 samarbejdede Holmegaard Glasværk med Den kongelige Porcelainsfabrik. Det medførte, at glasværket ansatte en kunstnerisk leder til at stå i spidsen for en ny designlinje. Jacob E. Bang, der i perioden 1928‑41 var ansat i denne stilling, kom til at lægge grunden til glasværkets førende position inden for glaskunstindustrien og gav Holmegaard en unik profil, der efterhånden rakte ud over landets grænser.

I 1942 blev Per Lütken ansat som kunstnerisk leder af glasværkets kunstglasproduktion, og i 1950’erne, da interessen for skandinavisk design steg, fik Holmegaard for alvor sit internationale gennembrud, særligt i USA, men senere også i det øvrige Europa, Australien og Japan. Helt frem til sin død i 1998 tegnede Per Lütken store dele af designlinjen, og selv om der efterhånden kom flere andre kunstnere til, er det især Lütkens glas, der blev kendt i udlandet, og som danskerne forbinder med Holmegaards glas.

Fusioner, konkurs og museet Holmegaard Værk

I 1965 fusionerede Holmegaard Glasværk med De forenede Glasværker, der bestod af Kastrup, Hellerup og Fyens Glasværker. Sammenslutningen fik navnet Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S. Carlsberg Bryggerierne, De forenede Bryggerier og Elisabeth Lassen (født Danneskiold-Samsøe), der i 1945 havde arvet Holmegaard, blev hovedaktionærer.

Konsekvensen af den internationale oliekrise i vinteren 1973‑74 blev, at Hellerup Glasværk måtte lukke i 1975 og Kastrup Glasværk i 1979. Navnet ændredes til Holmegaards Glasværker A/S, og i 1985 indgik værket i fusionen Royal Copenhagen. Fyens Glasværk lukkede i 1990, og Holmegaard Glasværk var nu Danmarks eneste glasværk.

Holmegaards industrielle flaskeproduktion blev i 1997 udskilt og solgt til emballagefabrikanten PLM, der siden overgik til det engelskejede Rexam. I dag drives flaskeproduktionen i de gamle fabriksbygninger i Fensmark af det irske selskab Ardagh Group.

Markedet for mundblæste danskproducerede glasvarer var op gennem 1990’erne blevet urentabelt, og en del af glasproduktionen blev derfor flyttet til udlandet. I 2004 blev Holmegaard Glasværk overtaget af en lille investorgruppe, der kort før konkursen i 2008 solgte de sidste rester af arvesølvet – rettighederne til designlinjen og navnet Holmegaard – til Rosendahl A/S. Produktionen er i dag placeret i udlandet.

I 2020 kom der atter liv i de gamle bygninger, da Museum Sydøstdanmark med støtte fra Næstved Kommune og Realdania åbnede museet Holmegaard Værk for design og kunsthåndværk med udgangspunkt i Holmegaard Glasværks prøvesamling, museets store Kählersamling og Per Steen Hebsgaards glasmosaikker.

Ardagh Glass Holmegaard A/S

Ardagh Glass Holmegaard er et datterselskab af den irske emballagekoncern Ardagh Group, der producerer glas- og metalemballage på 57 fabrikker i 12 lande og i 2020 beskæftigede over 16.000 medarbejdere, heraf ca. 350 i Fensmark. Ardagh Group er en af de største europæiske glasproducenter.

I Fensmark produceres emballageglas til føde- og drikkevareindustrien, bl.a. øl- og sodavandsflasker til bryggeriet Royal Unibrew. På årsplan produceres omkring 700 mio. enheder på to store ovnanlæg, der er i gang døgnet rundt alle årets dage. Genbrugt glas udgør op til ca. 90 % af materialet. Produktionsprocessen er meget energikrævende og giver meget overskudsvarme, som aftages af det lokale fjernvarmeværk. Der kører dagligt over 80 lastbiler til og fra værket med råvarer eller færdige glas.

Ardagh Glass Holmegaard udspringer af det hedengangne Holmegaard Glasværk. Efter mange fusioner og omlægninger blev virksomheden i 1985 en del af Royal Copenhagen A/S. Den industrielle glasproduktion blev i 1997 frasolgt og har siden 2007 været ejet af Ardagh Group.

Videre læsning

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Næstved Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked