.
Licens: CC BY SA 2.0

Hornestenen er en runesten fra ca. 900-1020. Iflg. den ældste overlevering sad stenen uden for Horne Kirke i den østlige del af kirkegårdsdiget ved stenten. Den var blandt de runemindesmærker, der blev forlangt til København i 1652, men den kom ikke af sted. Fra 1872 til 1953 lå stenen i Nørholms have. Herefter blev den flyttet til kirkegården, hvor den endnu er opbevaret. Et andet fragment af stenen er desværre gået tabt. Den består af granit og er 70 cm høj, 60 cm bred og 52 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "[Ra]fnunga-Tōfi gærði haug þ[annsi]/Þ[ōrvīaR(?)] ..."

Oversat lyder indskriften: "Ravnunge-Tue gjorde denne/Thyras høj..."

Forslaget til udfyldning af den afsluttende, defekte runefølge med personnavnet ÞórvéaR (Thyra) skyldes ligheden med Bækkestenen 1 og Læborgstenens indskrifter, som også nævner Ravnunge-Tue som rejser. En udfyldning med pronomenet þannsi "denne" er dog også mulig.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Varde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links