Regionshospitalet Horsens' udbygning Nye Nord med de karakteristiske grønne facader.
.
Horsens Toldkammer er tegnet af Hack Kampmann og opført 1911‑13 i nybarok stil, men i røde teglsten med mansardtag, der kombinerer den klassicistiske tradition med en dansk byggeskik. Fredningen af bygningen omfatter både gårdspladsen og den omkransende mur som eksempel på, hvordan etaten indgik i det samlede havnemiljø. Siden 1990’erne har bygningen været anvendt til kontorformål.
.
Horsens Kraftvarmeværk blev tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og indviet i 1992. Det blev bygget oven på den gamle losseplads ved Horsens Fjord, og de moderne bygninger med forbrændingsanlæg, administration og turbiner er således et billede på tidernes skiftende affaldshåndtering.
.

I Horsens genkendes byens middelalderlige gadestruktur omkring kirkerne på tætheden og på enkelte gavlhuse i Nørregade 4‑8. 1500-tals bindingsværkshuse kendes fra Søndergade 29, 37 og formentlig også 33 og 35 samt Nørregade 6. Bygningen i Søndergade 12 er tegnet af Johan Gottfried Hödrich i 1736. Det er byens ældst bevarede grundmurede hus og er dekoreret med renæssanceornamentik. Huset er fredet og fungerer endnu som apotek.

Ombygning og restaurering fortæller om byens kendskab til, hvad der skete i Europa. Flere bygninger i bindingsværk fra tiden omkring 1750 er fredede, fx pakhuset Åboulevarden 85, der tidligere lå ved åen, købmandsgården Smedetorvet 2 samt det lille gavlhus i Badstuestræde 12.

I Søndergade 17 ligger det Lichtenbergske Palæ fra 1744.

Andre og nu fredede byhuse fulgte i slutningen af 1700-tallet, heriblandt købmandsgården Søndergade 32 og byens første frimurerloge Søndergade 41, som er tegnet af Anders Kruuse. Kruuse, der var inspireret af tidens nyklassicisme, stod også for opførelsen af byhuset Søndergade 43, der siden fik ombygget stueetagens butiksfacade. Generalsgården blev opført i 1816.

I 1800-tallet fik byen store offentlige bygninger. Det gamle rådhus i Søndergade 26 er tegnet af Hans Chr. Zeltner i historicistisk stil med sandstensornamenter og klare referencer til renæssancen. Bygningen er fredet og huser i dag kontorer. Det tidligere posthus, som ligger ud mod Vitus Berings Plads, er ligeledes opført i rød tegl i tre etager. Bygningen er sparsomt dekoreret med en sandstensfrise under indgangspartiets fremskudte gesims.

Latinskolen fra 1882 på hjørnet af Amaliegade og Havneallé 1 er opført i gul tegl med enkle håndværksmæssige detaljer, symmetrisk stramhed i en sparsom nationalromantisk stil. Bygningen har i en årrække fungeret som en del af Horsens Tekniske Skole, og tilbygningen i Amaliegade er tegnet af Horsensarkitekten Ove Boldt.

I 1885 opførte Håndværker- og Industriforeningen en monumental bygning i klassicistisk stil i Allégade 16 med Jens Chr. Clausen som arkitekt. Den rigt dekorerede bygning husede i en årrække Horsens Amatør Teater.

I begyndelsen af 1900-tallet fortsatte opførelsen af store bygningsværker såsom Sygehuset (Sundvej), Brandstationen (Åboulevarden), Horsens Museum (Sundvej), Ting- og Arresthus (Rådhusgade), Toldkammeret (havnen), elværk (Gasvej), Stykgodspakhus (havnen), Frimurerlogen (Havneallé), Horsens Tekniske Skole (Stjernholmsgade), Odd Fellow-logen (Borgergade), Arbejdernes Forsamlingsbygning Kilden (Kildegade) og Horsens Vandtårn (Caroline Amalielund). Det var tidens toneangivende og ofte lokale arkitekter, der tegnede bygningerne, som blev bygget i gode materialer og i nyklassicistisk og nationalromantisk stil.

Trævarefabrikken Bastians bygninger med den minaretlignende skorsten i Emil Møllers Gade 41 er tegnet af hhv. Jens Chr. Clausen og Viggo Norn. Den første del er opført 1874‑75 som et historicistisk anlæg, hvor den væsentligste dekoration består i skiftet mellem gule og glaserede tegl i hele murfladen. Samme arkitektoniske træk pryder også den funktionalistiske del af anlægget fra 1936. Bygningsanlægget er fredet og restaureret og benyttes i dag fortrinsvis af kontorerhverv.

Også fabrikken Hede Nielsens funktionalistiske og større industriarkitektur overfor fra 1948 er restaureret og benyttes nu som kontorerhverv og motionslokaler. Bygningen er tegnet af M. Preisler med synlige betonkonstruktioner, store glaspartier og trappetårn, og den markerer sig tydeligt i gadebilledet.

De store arbejdspladser tiltrak folk, og der blev bygget boliger, hvoraf flere er inspireret af den engelske havebybevægelse. Eksempelvis byhusene i Ny Havnegade, men især Viggo Norns »Lille Amalienborg«, Boligselskabet 1‑56, er bemærkelsesværdige. Anlægget er især kendetegnet ved sin stramme bebyggelsesplan, men også ved sine menneskelige og imødekommende dimensioner og karakter. Havebyen var også forlæg for boligerne på Fælledvej fra 1919, hvor man tydeligt ser Bedre Byggeskik-bevægelsens arbejde for sammenhæng mellem materiale, konstruktion og dimensionering.

De herskabelige villaer på Næsset, Teglgårdsvej, Spangevej, Lindeallé og Strandpromenaden er udtryk for tidens mange stilarter og økonomiske overskud. Ove Boldt tegnede fx de tre enfamilieshuse på Bygholm Parkvej fra 1950, hvor enkelheden i samspil med brugen af materialerne er dygtigt udført og repræsentativ for tidens funktionalisme og eksklusive boform.

Uddannelse har været en væsentlig del af byudviklingen. Både Tordenskjoldsgade Skole 1906‑07 og Horsens Statsskole fra 1940 på Studentervænget er tegnet af Viggo Norn med mange års mellemrum, men begge i et stramt og symmetrisk formsprog. Anderledes fremstår Langmarkskolen, Nørrebakken 1, fra 1965 tegnet af Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau i en lavere bebyggelse med modernistisk udtryk. De store, ubrudte tagflader med store udhæng er ensartede og enkle, hvilket kombineret med den børnevenlige dimensionering er med til at skabe rum for nye undervisningsprincipper. Nær skolen ligger den treetagers, men såkaldt tæt-lave boligbebyggelse, Beringsvænget fra 1973 i Bakkesvinget, som er tegnet af de samme tre arkitekter. Bebyggelsen lukker sig tidstypisk omkring gader, torve og pladser.

I 1991 tegnede de lokale Ginneruparkitekter A/S hovedindgangen til Horsens Ny Teater på Teatertorvet 1.

For idrætsparken CASA Arena Horsens, Langmarksvej 59, med plads til 10.400 tilskuere, var der krav til trafikalt flow, hvilket blev løst ved store rum, en meget rummelig foyer og gode adgangsforhold. 3XN har tegnet den seneste ombygning fra 2009. En sammenbygning med Forum Horsens er påbegyndt i 2018 og er tegnet af arkitekterne RUM.

På Havnetrekanten, hvor Toldkammeret og Stykgodspakhuset har gennemgået restaurering, indgår gamle bygninger i en ny arkitektonisk sammenhæng. Arkitema Architects har tegnet de nye bygninger, Geiserne, som er hhv. kontorhus og boliger. De adskiller sig fra det eksisterende byggeri i både højde, materialevalg og udtryk.

Vitus Bering Parken er tegnet af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen i perioden 1954‑56.

Slaris Plads i det nyere parcelhusområde Torsted Vest er udformet af kunstnerne Niels Guttormsen og Erland Knudssøn Madsen 1992‑98. Det er en lille plads med en bølget, rustik trappeformation opbygget af marksten, chaussésten og beton i rosa og lys okker. I den nu nedlagte busvendeplads’ sorte asfalt blev bussens kørespor markeret med røde, gule og grønne asfaltstriber.

Videre læsning

Læs mere om Horsens

Læs videre om

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur