Grusgrav ved Addit. Af . Begrænset anvendelse

Horsens Kommunes geologi

Geologisk tidslinje for Horsens Kommune.

.

Artikelstart

Ved Ås og Søvind i den østligste del af kommunen består de prækvartære lag, dvs. de lag, som er ældre end 2,6 mio. år, af Søvind Mergel, som er kalkholdigt ler fra Eocæn. Leret overlejres af glimmerler fra Tidlig Oligocæn. Lagene fra såvel Eocæn som Oligocæn blev aflejret i havet og er efterfølgende blevet deformeret af en af istidens store gletsjere.

I vest udgøres de prækvartære lag af sand med tynde lag af ler- og brunkul, som blev aflejret i floder og søer i Tidlig Miocæn. Lagene kan bl.a. findes i grusgrave ved Addit og Voervadsbro, hvor de kun er dækket af tynde istidsaflejringer. I dybder på 25‑50 m kan man mod øst og nordøst desuden følge lag af glimmerler, glimmersand og kvartssand, som fra Tidlig Miocæn blev aflejret på land og tæt på kysten.

Over de prækvartære aflejringer findes lag, som blev aflejret af is og smeltevand under de efterfølgende istider. Istidslagene er typisk 50‑100 m tykke og består af moræneler og smeltevandssand, -ler og -grus fra istiderne Elster, Saale og Weichsel samt fra Holstein- mellemistid. Ved Horsens er istidslagene dog helt op til 225 m tykke. Det skyldes, at området er præget af en dal, der løber mod vest i forlængelse af fjorden. Dalen blev formentlig dannet ved tektoniske påvirkninger i Miocæn. Ved Egebjerg nord for Horsens findes aflejringer fra istiden Elster i 35‑100 m’s dybde. De overlejres af 20‑50 m tyk diatomégytje og sand, der blev aflejret i ferskvand i Holstein-mellemistid. Over disse lag findes 15‑50 m tykke lag af moræneler og smeltevandssand fra de to seneste istider, Saale og Weichsel.

Aflejringer fra tiden efter sidste istid kan bl.a. findes som ferskvandsaflejringer langs søer og åer eller som havaflejringer i bunden af Horsens Fjord.

Der indvindes grundvand fra lagene af smeltevandssand og -grus samt fra de miocæne sandlag.

Grus- og mergelgrave

I Tidlig Miocæn for 23‑15 mio. år siden var store dele af Danmark skiftevis dækket af hav og land. Aflejringerne veksler derfor mellem sandede kyst- og flodaflejringer og lerede havaflejringer, som blev afsat på 50‑100 m’s dybde. På den tid foregik der en nedbrydning af bjergene i Norge og Sverige. Store floder transporterede materialet fra nedbrydningen mod syd, hvor en del af det blev aflejret som grovkornet, krydslejret sand. På billedet fra en grusgrav ved Addit, hvor man i dag kan genfinde nogle af de gamle flodaflejringer, ses krydslejringen som skråtstillede lag i sandet.

.

De prækvartære aflejringer er flere steder blevet udnyttet til råstofindvinding, og i de gamle mergel- og grusgrave kan man i dag få et indblik i områdets tidlige geologiske historie.

Ved Ås, Toftum, Søvind, Galgehøj og Katrinehøj på nordsiden af Horsens Fjord ligger der en række nedlagte mergelgrave. Her blev der tidligere gravet Søvind Mergel, som er fedt, kalkholdigt ler i hvide og grønlige farver. Det høje kalkindhold på 30‑60 % skyldes et stort indhold af kalkskallede mikrofossiler. Mergelen blev aflejret i havet på ca. 300 m’s dybde i Mellem til Sen Eocæn. Søvind Mergelen overlejres af Brejning Ler, som er brunt glimmerler fra Sen Oligocæn. Leret blev aflejret i havet på ca. 50‑100 m’s dybde, og ud over mineralerne glaukonit og fosforit indeholder det også gravegange samt fossiler efter snegle og muslinger. Det store spænd i tid mellem aflejringerne viser, at der enten er foregået erosion af de øverste lag fra Eocæn, eller at der har været et aflejringsstop i tidsrummet mellem de to aflejringer.

Sand fra Tidlig Miocæn indvindes i sand- og grusgrave ved Sandmark mellem Salten Langsø og Sønder Vissing. Aflejringerne domineres af lyst, grovkornet sand med tynde lag af ler og brunkul, som blev aflejret i floder og søer. De ældste lag består af grovkornet, krydslejret sand, der er aflejret som sandbanker i brede, fladbundede kanaler i en flod. Herefter følger fint og mellemkornet sand, som indeholder hhv. et lerlag og et brunkulslag. Disse lag er aflejret på flodsletter og i søer. De yngste lag består igen af krydslejret, grovkornet sand, der er aflejret som sandbanker i en flod. Sandet dækkes blot af et tyndt lag smeltevandssand og -grus fra sidste istid, og det højtliggende, lyse sand kan derfor ses på lang afstand, fx i Sukkertoppen i Højlund Skov.

Ved Voervadsbro syd for Højlund Skov ligger endnu en grusgrav, hvor der indvindes sand fra Miocæn. I sandet findes tynde ler- og brunkulslag samt fossilt træ, der blev aflejret i floder og søer. De nederste lag består af grovkornet, krydslejret sand, der er aflejret som sandbanker i en flod. Disse lag overlejres af fint og mellemkornet sand, der indeholder hhv. et lerlag og et tyndt brunkulslag. Dette sand er enten aflejret i søer eller på en flodslette. Øverst i profilet findes igen krydslejret, grovkornet sand, som blev aflejret i en flod, som strømmede mod vest og nordvest. Også her dækkes sandet kun af et tyndt lag smeltevandssand og -grus fra sidste istid.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Horsens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Geologi