I 1917 blev Horserødlejren opført som interneringslejr for syge og sårede russiske soldater i henhold til en dansk-russisk hjælpeaftale. Lejren omfattede oprindelig 28 træbarakker til indkvartering samt 33 andre bygninger med bl.a. messer, køkkener og behandlingsafsnit. I alt havde lejren plads til 2.300 soldater. 58 russiske soldater døde under opholdet og blev begravet på Hornbæk Kirkegård. 1918‑20 blev lejren brugt som midlertidig lejr for franske, belgiske og engelske krigsfanger fra tyske lejre efter afslutningen af 1. Verdenskrig. Flere af dem døde af den spanske syge og blev begravet i Helsingør. 1920‑40 blev lejren anvendt som svagbørnskoloni.
Horserødlejren fik ny anvendelse under Besættelsen 1940‑45 som dansk interneringslejr og fængsel for bl.a. tyske politiske flygtninge og for danskere dømt for forbrydelser mod besættelsesmagten. Efter Tysklands angreb på Sovjetunionen d. 22. juni 1941 blev flere hundrede danske kommunister anholdt og en stor del af disse interneret i Horserødlejren. Efter samarbejdspolitikkens sammenbrud d. 29. august 1943 overtog tyske tropper kommandoen med lejren, og 90 fanger flygtede. Efter august 1943 blev en række fremtrædende danskere, spaniensfrivillige, modstandsfolk og andre anbragt i Horserødlejren. Den 2. oktober 1943 blev en stor del af særligt de kommunistiske fanger overført til kz-lejren Stutthof nær Gdansk. Under jødeaktionen i samme måned blev lejren desuden anvendt som mellemstation for danske jøder, der var blevet taget af tyskerne. I de sidste måneder af Besættelsen var Horserødlejren i brug som lazaret for sårede tyske soldater, og fra 1945 blev lejren anvendt som flygtningelejr for tyske flygtninge.
Siden 1947 er lejren under navnet Horserød Statsfængsel blevet anvendt som fængsel for dømte for bl.a. økonomisk kriminalitet og for indsatte med misbrugsproblemer. Lejren er flere gange blevet udvidet, men består i dag også fortsat af de oprindelige træbarakker, der løbende er blevet moderniseret.
I 1991 blev monumentet Håbets Port rejst af kommunister, uden medvirken af offentlige myndigheder, foran Horserødlejren. Den abstrakte skulptur af billedhuggeren Per Ulrich er et mindesmærke over de danske kommunister og andre, der var interneret her i årene 1941‑43. Det har en konkret, anklagende inskription af forfatteren Hans Kirk. På højre side står der: »Kammerater, I derhjemme/vore tanker til jer går/og vi lover vi er rede/når vor friheds time slår«. På venstre side lyder teksten: »Loven brød de/ret blev krænket/mens de stjal den armes brød/og da lov og ret var lænket/blev vi sendt til Horserød«.
