Hotel Prindsen, Roskilde

Hotel Prindsens historie går tilbage til omkring år 1700, hvor den åbnede som kongelig privilegeret gæstgivergård i Roskildes hovedstrøg efter forordning udstedt af Christian V om offentlige herberge og værtshuse. Prindsen er første gang arkivalsk omtalt i 1721, hvor den ejedes af Christopher Berg. Hans navn findes på en indkvarteringsliste lavet i anledning af dronning Louises bisættelse. I 1800-tallet ejedes Prindsen af en af byens markante personligheder, kaptajn N.C. Sveistrup (drev den fra 1817, ejede den fra 1825). Efter hans død i 1874 blev stedet gennem aktietegning overtaget af en kreds af byens borgere, da der ikke viste sig en køber til ejendommen. De lod de gamle bygninger nedrive og opføre en ny palælignende, statelig bygning efter tegninger af arkitekt Ove Pedersen, København. Den indviedes ved et festmåltid 1.10.1875 og blev udbudt til leje 1.1.1876. Efter flere forpagtere blev hotellet i 1918 solgt til den seneste forpagter Lauritz Jacobsen. Prindsen var ikke blot byens førende gæstgiveri, men dannede både før og efter sin ombygning i 1875-76 ramme om byens og borgerskabets kultur- og selskabsliv. Den rummede bl.a. Bal- og Koncertselskab, Borger- og Håndværkerforening, Klub- og Læseforening. Det lille anneks mod Rosenhavestræde fik i folkemunde hurtigt betegnelsen den lille prins og dannede især ramme om politiske møder og senere som biografsal. Til Prindsen hører en teater- og festssal (restaureret i år 2000) opført i klunketidens stil med puttis (engle), ornamenter i bladguld og søjler med malede figurer i trompe l'oeil (illusionsmaleri). Det er stemningen i denne festsal Gustav Wied beskriver i sin bog Livsens Ondskab: den store Gaskrone tændt og paa Siden af de seks forgyldte Pillespejle straalede Kandelabre. Hoved ved Hoved i tætte Rækker sad Publikum; Herrerne i Kjole og hvidt, og Frøknerne og Fruerne i deres vildeste Toiletter. Der herskede en næsten andagtsfuld Stilhed i Rummet. Man vovede næppe at drage Aande, så spændt var man.

Hotel Prindsen ligger midt i Roskilde by. Hotellet består af en hovedbygning som vender facaden mod Algade, en tilbygning der vender ud til Rosenhavestræde samt to ikke fredede, nyere tilbygninger. Tilsammen lukker de fire bygninger sig om et gårdrum. Hovedbygningen er en to etager høj, grundmuret bygning med centralt placeret portgennemkørsel og et bredt, tre etager højt midterparti. Tagene er skifterdækkede mansardtage. Hovedbygningen er gråmalet med hvidmalede detaljer og er mod gaden kendetegnet ved sålbænk- og kordongesims, blændingsfelter med balustre, vinduesindfatninger og -fordakninger med guirlander båret af konsoller samt rundbuede heltagskviste i mansarden. Bygningens vinduer er i stueplan engelske vinduer samt større butiksruder, på første og anden sal traditionelle korspostvinduer, mens vinduerne i mansarden er torammede og sidehængte. Vinduerne har enten forsatsrammer eller termoruder. I det indre findes i stueplanet mod Algade et brasserie samt en forretning. Etagerne er indrettet til hotelværelser og saloner, og interiørerne er generelt kendetegnet ved nyere overflader på gulve, vægge og lofter. Flere steder ses ældre paneler, døre og gerichter, foruden en ældre trappe. Tilbygningen er en to etager høj, grundmuret bygning med sort sokkel, pudset facade, kordongesims og hovedgesims med tandsnit- og sparrenkopfrise samt saddeltag. Bygningens vinduer er traditionelle korspostvinduer med murede sålbænke. Mod gården er tilbygningen delvist skjult bag flere nyere tilbygninger. I det indre rummer tilbygningen i stueplan et moderne hotellandskab med forhal, reception, toiletter, kontorlokaler og flere mindre møderum. Der er bevaret et ældre kassetteloft fra den tidligere spejlsal samt flere ældre paneler og gerichter. Generelt er stueplanet domineret af nyere overflader på gulve, vægge og lofter samt nyere paneler og gerichter udført i kopi. På førstesal findes flere saloner samt Guldaldersalen, der har et intakt interiør fra 1870'erne. Under begge bygninger findes en kælder, der har bevaret et ældre rumforløb og indeholder diverse servicefunktioner tilknyttet hotellet.

Hotel Prindsens miljømæssige værdi relaterer sig til den centrale beliggenhed midt i Roskilde, ud til byens hovedstrøg Algade. Med det fremtrædende volumen, der spænder ud mellem sidegaderne Rosenhavestæde og Frederiksborgvej, og den markante, historicistiske arkitektur, bidrager hotellet til opretholdelsen af Algades historiske kulturmiljø.

Bygningernes kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til den velbevarede og meget tidstypiske, historicistiske arkitektur. Historicismens mål var, gennem lån af historiske motiver, at skabe en stemningsmættet arkitektur. Dette er til fulde er lykkedes i Hotel Prindsen, hvor konstruktionen er skjult bag en overdådig og herskabelig, meget dekorativ facade, hvis motiver især er hentet fra renæssancen. Hertil kommer det tydelige hierarki mellem hoved- og sidebygning, som dette viser sig i sidebygningens færre udsmykninger og mere afdæmpede, enkle formsprog, som dog er kendetegnet ved en markant hovedgesims, der indeholder både en sparrenkop- og en tandsnitsfrise. I bygningernes indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til Guldaldersalen, der med sit intakte, historicistiske interiør, som inkluderer scene, bænke og originale gasoplyste lysekroner, vidner om de sociale og æstetiske idealer, som prægende borgerskabet i anden halvdel af 1800-tallet. Hertil kommer bygningernes oprindelige trappe, stukkatur, paneler og gerichter.

Hotel Prindsens arkitektoniske værdi ligger i det ydre i det store, sluttede og symmetriske volumen, der mod Algade fremtræder som en festlig og herskabelig bygning med en særdeles righoldig dekoration. Dekorationen koncentrerer sig om vinduernes forskellige fordakninger, der ud over konsoller og guirlander, er udsmykket med muslingeskaller og kvindehoveder. Facaden mod Algade har med sine mange stilhistoriske referencer et rigt detaljeret, levende og indbydende udtryk, som fastholdes af en stringent symmetri, der er bygget op omkring den tætte og taktfaste vinduessætning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til Guldaldersalens intakte interiør, der med sin imponerende højde, udsøgte detaljerigdom og originale lysekroner fremstår særdeles autentisk. Salen er domineret af symmetrisk opbyggede, florale motiver, puttier i festlige scener og detaljerede guldstafferinger, der tilsammen skaber et festligt men også højtideligt rum, der til fulde understøtter facadens levende og indbydende udtryk.

Læs videre om

• Bondetinget 19, Roskilde
• Jernbanebroer (2 stk.) ved Birkede, Dåstrup
• Kastellet, Roskilde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen