Voldgrave. De ca. 10 m brede, vandfyldte voldgrave, der i nord, øst og syd omgiver den plads, hvorpå Løjstrups hovedbygning er opført. Den nordre grav er ca. 85 m lang, den østre ca. 90 m og den søndre ca. 50 m. Over midten af den østre grav er anlagt en ca. 6 m bred vejdæmning af jord. Gravenes skråninger er indtil 2 m høje. Grænsen for det fredede areal forløber langs gravskråningernes øvre kant. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller på nogen måde beskadiges ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden er ikke tilladt uden rigsantikvarens samtykke.