Hule Møllegård, Allerslev

Hule Mølle kan spores til begyndelsen af 1700-tallet. Tidligere bestod anlægget af tre længer. I dag er kun stuehuset med møllen bevaret. Mølledammen lå vest for hovedbygningen.

Hule Mølle ligger ved en udløber til Kornerup Å, få kilometer sydvest for Ledreborg. Hovedbygningen er en enetages grundmuret længe med gavle i overkalket bindingsværk. Længen står på en høj, sort sokkel, har muret gulkalkede gesims og et afvalmet stråtag med mønning. I tagfladen sidder flere mindre stråtagskviste med radierende opsprosede vinduer og rygningen findes to høje og slanke skorstenspiber med sokkel og krave. Bygningens vinduer har murede, gulkalkede sålbænke og er på gårdsiden torammede og trerudede, mens de mod vest er to- eller trerammede uden opsprosning. På gårdsiden vindes to høje granittrapper med smedjernsgelænder, der fører op til bygningens døre, der udgøres af to nyere, tofløjede fyldingsdøre med rude i den øverste del. Både vinduer og døre er malet mørkegrønne. Der findes en mindre kælder under en del af længen. I det indre er bygningen kendetegnet ved en beboelsesdel med et bevaret hovedskillerum samt et interiør præget af dels nyere overflader, herunder enkelte rum med plader mellem de fritliggende bjælker, og dels ældre bræddegulve, fyldingsdøre og gerichter. I den nordlige del af bygningen ligger mølledelen, hvor møllehjulet, der er et overfaldshjul, er bevaret som fragment. Såvel gangtøj som gearing eksisterer stadig. Af bevaret mølleinventar kan nævnes stjernehjul med træk til skråkværn, letteværk til sækkeværk, gravhjul med krondrev og skallekværn med drev. Foran hovedbygningen ligger det ligeledes fredede rørlagte vandløb under den knoldebrosbelagte gårdsplads, grøften samt broen over grøften.

Den miljømæssige værdi ved Hule Mølle relaterer sig til hovedbygningen, gårdspladsen, sporene efter sidelængerne og grøften, der samlet set udgør et historisk domineret kulturmiljø. Funktionen og oplevelsen af vandmøllen er nært knyttet til de bevarede tekniske dele i og omkring selve møllebygningen, samt mølledammen.

Hule Mølles kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i hovedbygningens traditionelle fremtræden med den meget høje, funktionelt betingede kampestenssokkel, samt vandføringen ved den nordre gavl, der vidner om bygningens tidligere funktion. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede hovedskillerum og køkkenet med nedgangen til den lille kælder, der tidligere sandsynligvis har indeholdt fadebur. Hertil kommer de bevarede bygningsdetaljer som fyldingsdøre og gerichter samt loftbjælker i flere rum. Endvidere knytter værdien sig til det bevarede inventar i stuehusets mølledel, herunder det fragmentarisk bevarede møllehjul, stjernehjul med træk til skråkværn, letteværk til sækkeværk, gravhjul med krondrev og skallekværn med drev. Hertil kommer det rørlagte vandløb under den knoldebrosbelagte gårdsplads, grøften samt broen over grøften, der alle vidner om den tidligere funktion som vandmølle.

Arkitektonisk fremtræder Hule Mølle som en traditionel bygning i grundmur, bindingsværk og stråtag. Særlig markant er den høje kampestenssokkel og naturstenstrapperne, som bidrager til indtrykket af en velbevaret længe, hvor den tidligere funktion som vandmølle stadig lader sig aflæse. Hertil kommer den enkle og faste takt af vinduer, der sammen med de to hoveddøre og kvistene skaber en enkel symmetri i facaden.

Læs videre om

• Hallisgård
• Sæby gamle Skole
• Åstrup, Kirke Såby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen