Faktaboks
- Kommune
- Ikast-Brande Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 250968
- Sted- og lokalitetsnummer
- 180304-167
- Anlæg
- Hulvej, Udateret (dateret 250000 f.Kr. - 2014 e.Kr.)
Hulvej, Kolpendal
Fra Ø og lok. nr. 164: nærbillede vejkryds med hjulspor, lokalitet 163/164
Fra Ø og lok.nr. 164: vejkryds med hjulspor, lokalitet 163 og 164
Fra SSØ: Hulveje i skrænten
Original fredningstekst
Matr. nr. 2m og 3e Christianshede By, Bording, Ikast-Brande Kommune og matr. nr. 3g Godrum, Vrads, Silkeborg Kommune. Den Midtjyske Hærvej. Vifteformet N-S orienteret system af hulveje og hjulspor på en sydvendt skrænt øst for Viborg Hovedvej. Vejsystemet er indsnævret til et bælte af hjulspor i det fladere terræn syd for skrænten. Mindst 10 hulveje er blandet med ridestier og hjulspor til i alt omkr. 35 vejspor over en bredde på 65 m flankeret i øst af hjulspor over en bredde på 20 m og i vest af hjulspor over en bredde på 40 m. Hulvejene, der er op til 45 65 m lange, er op til 0,8 m dybe og op til 1,2 m brede i bund og op til 5 m brede over top. Vejsystemet, der i alt er 780 m langt, strækker sig 445 m N for (hvorved det passerer matrikelgrænsen 2m/3e Christianshede By, Bording med godt 20 m) og 335 m S for matrikelgrænsen 3e Christianshede By, Bording/3g Godrum, Vrads. Systemet er 125 m bredt i skrænten i N og midtvejs ved matrikelgrænsen 3e Christianshede By, Bording/3g Godrum, Vrads 50 m bredt. I S har anlæg af Viborg Hovedvej indskrænket bredden over 170 m fra 45 til 20 m. Bæltet af hjulspor krydses straks nord for matrikelgrænsen 3e Christianshede By, Bording/3g Godrum af et hjulsporsbælte Ø-V, fredningsnr. (2509:66). Fortidsmindet afgrænses af vejbæltets ydre kanter, og ligger på et areal, der i V afgrænses af skellet mod Viborg Hovedvej og i Ø afgrænses af en linje gennem fra N til S punkterne 1-4: 1. Et punkt ved S kant af plantagen i det NØ hjørne af vejforløbet 375 m vinkelret Ø for skellet mod Viborg Hovedvej og 45 m N for punkt 2. 2. Et punkt i østkant af vejbæltet 355 m vinkelret for skellet mod Viborg Hovedvej i matrikelgrænsen 2m/3e Christianshede By, Bordings skæringspunkt ved markvejen/brandbæltets nordlige kant. 3. Et punkt i østkant af vejbæltet 135 m vinkelret for skellet mod Viborg Hovedvej på matrikelgrænsen 3e Christianshede By, Bording/3g Godrum, Vrads. 4. Et punkt i SØ-hjørnet af vejforløbet 45 m vinkelret for et punkt i skellet mod Viborg Hovedvej. Punktet i skellet ligger 390 m NNV for matrikelgrænsen 3g /2cu Godrum, Vrads skæringspunkt ved skellet mod Viborg Hovedvej. Hjulsporsbæltet krydses af et 13 m bredt brandbælte/markvej med sydkant 365 m N for matrikelgrænsen 3e Christianshede By, Bording/3g Godrum, Vrads og af et 20 m bredt brandbælte med nordkant 25 m S for matrikelgrænsen 3e Christianshede By, Bording/3g Godrum, Vrads.
Undersøgelseshistorie
- 2014
- Registreringsprojekt/vejspor - KulturstyrelsenHulveje øst for og forløber for Viborg Hovedvej.
- 2015
- Museal besigtigelse - KulturstyrelsenDen Midtjyske Hærvej. Mindst 10 parallelle hulveje blandet med ridestier og hjulspor i sydvendt hedeskrænt over en bredde på 65 m. Umiddelbart øst og vest for ses et 20 m resp. 40 m bredt bælte med yderligere hjulspor i skråningen. Vejsporene er orienteret N-S og forløber over 45 - 65 m mellem plantagen og brandbæltet syd for. Herefter fortsætter de mod syd alene som hjulspor over ca. 880 m, hvor de krydses af Viborg Hovedvej. Hulvejene i skråningen er op til 0,8 m dybe og op til 1,2 m brede i bunden samt op til 5 m brede i toppen. Hjulsporene i bunden af hulningerne og videre udover heden har en bredde på ca. 0,80 - 0,90 m mellem hjulaftrykkene. Sporene krydses midtvejs af lokaliteten nr. 180304 - 164. Der er sat et fårehegn på tværs af den nordligste del af lokaliteten.
Hulvej
Hulveje er forhistoriske og historiske vejforløb, hvor færdslens slid har dannet mere eller mindre markante fordybninger. Der kan både være tale om enkeltliggende hulveje eller systemer af eksempelvis parallelt liggende hulveje, hvor indbyggerne har skiftet mellem anvendelsen af de enkelte hulveje, alt efter hvor farbar den enkelte vej har været. Læs videre her.
Udateret
I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.
