set fra V, fra Grønnevang
.
set fra V
.
set fra V
.

Faktaboks

Kommune
Holstebro Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
210582
Sted- og lokalitetsnummer
180502-734
Anlæg
Hulvej, Udateret (dateret 250000 f.Kr. - 2012 e.Kr.); Vej, Udateret (dateret 250000 f.Kr. - 2014 e.Kr.); Hulvej, Udateret (dateret 250000 f.Kr. - 2017 e.Kr.)

Original fredningstekst

Vejdæmning, hulveje og hjulspor i fladt terræn. Dæmningen, der er 8 m bred og 60 cm høj, er flankeret af op til 1,5 m brede og 60 cm dybe grøfter. Den er orienteret ØNØ-VSV, knapt 300 m lang og løber parallelt med og 50 m SØ for skel mod Viborgvej. I Ø tangerer en gravhøj (fredningsnr. 2105:42) dæmningens grøft mod NV og en gravhøj (fredningsnr. 2105:43) ligger med nordfod indtil 3 m SØ for dæmningsgrøften. Milepælshøjen (fredningsnr. 2105:81) står 1 m SØ for grøften. Parallelt med dæmningens sidste tredjedel i NØ løber: 1 hulvej, der er 25 m lang, 25 m NV for dæmningen. 5 hulveje, der er op til 95 m lange, 20 m SØ for dæmningen. De 6 hulveje er op til en halv m dybe og ca. 80 cm brede i bunden. Et 15 m bredt bælte med hjulspor, hvoraf 4 er mere fremtrædende, umiddelbart SØ for hulvejene. Et forløb med to hulveje orienteret NØ-SV med mellemliggende 2 hjulspor tangerer dæmning i NØ og skær indover de nordligste hulveje. De er op til 100 m lange, op til 80 cm dybe og 0,8 - 1,5 m brede i bunden. Fortidsminderne afgrænses i NV af en linje 20 m SØ for og parallelt med skellet mod Viborgvej, i SØ af en linje 120 m SØ for og parallelt med skellet mod Viborgvej, i NØ af skellet mod matr. nr. 5e Borbjerg By, Borbjerg og matr. nr. 31q, Den Mellemste Del, Borbjerg og i SV af vejen Grønnevang og i øvrigt af fortidsmindernes øvre henholdsvis ydre kanter. Vejdæmningen er i den VSV-lige ende i SØ-siden beskadiget af to huller, der er 7 m i diam. og 70 cm dybe. Dæmningen krydses af et moderne hjulspor 80 m, 140 m respektive 215 m ØNØ for Grønnevang.

Undersøgelseshistorie

2012
Fundet på luftfoto - Holstebro MuseumHulveje. Observeret på DHM.
2014
Registreringsprojekt/vejspor - KulturstyrelsenHulveje og gammel landevej mellem Holstebro og Viborg, som forløber 50 meter syd for den nuværende landevej og midt mellem de to høje.
2014
Museal besigtigelse - Holstebro MuseumTo parallelle, knap 300 meter lange Ø-V orienterede spor/grøfter til gammel landevej. Samt to andre, ligeledes paralleller spor, kun i den østlige ende, i NØ-SV retning ca. 130 meter lange. Syd herfor omtrent 5 paralelle Ø-V orienterede spor af c. 80 meters længde. Alle sporene er smalle og dybe - ca. 0,8m brede og 0,5 meter dybe.
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2015
Museal besigtigelse - KulturstyrelsenDen gamle landevej mellem Viborg og Holstebro i form af en c. 8 m bred og c. 60 cm høj dæmning flankeret af ca. 1,5 m (bund) brede og c. 60 cm dybe grøfter. Den gamle landevej forløber i den flade græsbevoksede hede med retning ØNØ-VSV de 300 m mellem vejen Grønnevang og Saudalsvej parallelt med og med nordvestlig kant 50 m SØ for matrikelgrænsen mod Viborgvej. En milepælshøj står c. 1 meter syd for den gamle landevejsgrøft (2105:51). Parallelt med og 25 m NV for den gamle landevejsdæmning forløber 1 hulvej, 25 m lang. 5 hulveje op til 100 m lange løber parallelt med og SØ for dæmningen. I fortsættelse af hulvejene ligger mod SØ et 20 m bredt hjulsporsbælte med mindst 5 markante hjulspor i samme retning. Hulvejene er op til en halv m dybe. Skærende de 5 hulveje i retning NØ-SV løber 2 hulveje af mindst 100 m's længde med 2 hjulspor mellem. Hulvejene er op til 1,5 m brede i bunden og op til 80 cm dybe. Hjulsporene har en akselbredde på c. 90 cm. Landevejsdæmningens sydlige side er i enden mod VSV beskadiget af to huller á 7 m i diam. Tre steder, på 80 m, 140 m og 215 m ØNØ for Grønnevang krydses dæmningen et moderne hjulspor.

Hulvej

Hulveje er forhistoriske og historiske vejforløb, hvor færdslens slid har dannet mere eller mindre markante fordybninger. Der kan både være tale om enkeltliggende hulveje eller systemer af eksempelvis parallelt liggende hulveje, hvor indbyggerne har skiftet mellem anvendelsen af de enkelte hulveje, alt efter hvor farbar den enkelte vej har været. Læs videre her.

Vej

I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.

Udateret

I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links