Humlekærren, Bredebro

Humlekærren blev i sin nuværende skikkelse opført i 1813 for gæstgiver Ewert Ewertsen, som samtidig drev kornhandel og et brændevinsbrænderi. Bygningen afløste et bindingsværkskompleks, og bestod ved opførelsen af våningshus, stald, Brennhaus og tørverum. Våningshuset udgjorde otte fag og Brennhaus og tørvehus seks fag, begge i to etager. Studehandlen genopblomstrede i begyndelsen af 1800-tallet og de mange kreaturmarkeder skabte grundlaget for talrige beværtninger i Tønder, både store gæstgivergårde som Humlekærren, men også mindre udskænkningssteder. Humlekærren blev søgt af studeprangere og drivere, men navnet stammer tilbage fra den tid, hvor humlesælgerne kom kørende i deres kærrer til Tønder for at sælge deres humle. De kom faktisk helt fra Hannover og Saksen for at falbyde humlen. Det var dengang, hvor øllet var hvermandsdrik. Øllet var en nødvendig artikel i datidens husholdning, idet man spiste meget saltet mad, der gav en helt naturlig tørst. På landet var man som regel selvforsynende med humlen, men i byen var der basis for handel med humle til de mange bryggerier, der forsynede byens borgere med øl. I 1710 fandtes der i Tønder 24 bryggerier og 63 gæstgivergårde. Men tallet var senere betydeligt højere. Humlesælgerne var gennem århundreder pligtige til at lade deres humle godkende og prisfastsætte af byens kæmner, inden det blev videresolgt til købmænd og bryggere. Byens råd holdt nøje kontrol med salget af humle, og rådet overvågede handelen. Måske var det derfor, at sælgerne holdt til på den gæstgivergård, der lå lige ved siden af byens rådhus. Senere var det fynske humlesælgere, der overtog handelen. Men efterhånden gled humlen ind i butikkernes varelagre og humlesælgernes tid var forbi. Humlekærren kom dog ikke til at savne besøg; den blev vedvarende tilholdssted for de mange markedsgæster, der besøgte byen på de store markedsdage i for – og efterårsmånederne, hvor det myldrede med folk og fæ på torvet og i gaderne. På gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig købere og sælgere. Gæstgivergården Humlekærren havde et godt ry som madsted blandt handelsfolkene. Det var madam Hage, der i over halvtreds år selv stod for styret i køkkenet.

Mange besættelsestropper har gennem århundrederne været indlogeret i Humlekærren. I tiden mellem 1851 og 1864 var det det eneste hus i byen med dansk skilt. I 1911 blev kroen overtaget af kommunen og kroen blev derpå lukket. I en årrække fungerede bygningen som socialkontor, og i 1930'erne blev der lejet lokaler til Tønder børnebibliotek i Humlekærren, hvor der blev indrettet udlån og læsesal. Taget var i en periode i 1900-tallet afvalmet. Sin nuværende skikkelse fik bygningen ved en omfattende restaurering i 1976, hvor også den karré, som Humlekærren indgik i, atter blev bebygget hele vejen rundt. Pladsen bag Humlekærren var i mange år en stor åben plads og blev brugt ved kreaturmarkederne og var senere rutebilstation. Bislagsstenene er dateret 1527, men deres oprindelige placering kendes ikke. Formentlig har de flankeret indgangsdøren til et af de huse, der rejstes efter de store brande i 1517 og 1522.

Humlekærren ligger på nordsiden af Torvet, lidt tilbagetrukket i forhold til naboen, der er byens gamle rådhus. Humlekærren er forbundet med rådhuset ved en rød teglstensmur, hvori der er en kurvehanksbuet portåbning. Mod nord er en passage, som er overdækket med et rødt, teglhængt heltag. Humlekærren udgøres af et toetages, i krydsforbandt grundmuret gavlhus med teglhængt heltag. I rygningen ses to skorstenspiber i rød blank mur med sokkel og krave, og i den østre tagflade ses to ældre tagvinduer. Bygningen står i rød, blank mur med sort sokkel og en muret, aftrappet gesims, dog står gårdsiden rødkalket. Vinduerne udgøres mod gaden af nyere torammede og tredelte vinduer med termoruder, i gavltrekanterne er de torammede og todelte, mens de mod gården er et- og torammede og smårudede. Mod torvet er en kurvehanksbuet døråbning, hvori der sidder en hoveddør, som er en ældre, tofløjet fyldingsdør med buet og opdelt overvindue. I passagen er der to nyere enfløjede rammedøre med glasruder øverst. Mod gården er der tre døråbninger, hvoraf de to sydligste er kurvehanksbuede. I åbningen nærmest Torvet sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med buet, opdelt overvindue. De to øvrige døre er nyere enfløjede, flammerede døre. Nordligst i gårdsiden er en kurvehanksbuet portåbning, hvori der er en traditionel, tofløjet revleport med ældre portbeslag. På hver side af de kurvehanksbuede døråbninger er der simple murankre, ligesom under gårdsidens gesims. På hver side af hovedindgangen, mod Torvet, står to bislagssten af sandsten, der sandsynligvis er fra Gotland. Hver bislagssten har en indskrift den ene: "ick moch sterven 15" og den anden: "evich te lanck 27". Humlekærren er indrettet med kontorlokaler i stueetagen og tre lejligheder på første sal. På begge etager er den gennemgående midterskillevæg bevaret. I stueetagen er strukturen med gennemgangsrum bevaret, og i lejlighedsindretningen er køkkenerne placeret mod gården og badeværelserne enten mod gården eller inde midt i bygningen. De ældre, synlige bjælkelag er bevaret, men ellers bærer interiørerne præg af at være en blanding af nyere og traditionelle materialer, herunder linoleumsgulve, system-gipspladelofter imellem bjælkerne og et vindfang af glas samt klinkegulve, bræddegulve og pudsede vægge. Dørene udgøres af nyere pladedøre med indfræsninger så de minder om traditionelle fyldingsdøre, samt plane gerichter og nyere messinggreb. De interne trapper er nyere ligeløbstrapper af træ. Mod Torvet er der to kælderrum med mønsterlagte teglstensgulve, pudsede vægge og støbte betonlofter. En nyere indvendig trappe fører ned til kælderen fra en diele, som ligger ud mod Torvet. Tagetagen er uudnyttet, dog er der en nyere fritstående arkivboks. Det ældre tagværk, der er forsynet med et undertag af banevarer, har stor afstand imellem spærene. Det håndhuggede tømmer har bevarede dyvler. Nordligt i bygningens stueetage er placeret offentlige toiletter med indgang fra den overdækkede passage. Toiletterne fremtræder med fliser på gulv og vægge samt pudsede lofter. Portrummet, der ligger modsat toiletterne, fremtræder med støbt gulv samt pudsede vægge og lofter.

Humlekærrens miljømæssige værdi knytter sig til gavlhusets beliggenhed ved Torvet, hvor det sammen med den øvrige bebyggelse danner et stemningsfuldt byrum i den centrale del af Tønder. Ud over at definere nordsiden af Torvet, markerer den langstrakte længebygning begyndelsen på Richtsensgade, og dermed indgår Humlekærren som en vigtig del af den karré, den ligger i. Sammen med de to 1500-tals bislagssten foran gavlen er Humlekærren med til at opretholde et af Tønders ældste kulturmiljøer.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til det karakteristiske gavlhus med en tofløjet hoveddør. Gavlhuset er et udtryk for en typisk og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad allerede i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, hvorved byen blev opdelt i fire kvarterer. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet, hvor de fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne. En stavn er et langt og smalt grundstykke. Stavnene strakte sig fra byens hovedgade til de hermed parallelle baggader. Den bedste udnyttelse af en stavn var et gavlhus, hvor gavlen var placeret i hele stavnens bredde ud mod gaden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de ældre døre, hvoraf størstedelen på traditionel vis sidder i kurvehanksbuede døråbninger. De detaljerige hoveddøre i Louis-Seize stil var et udtryk for ejerens velstand. Louis-Seize stilen var kort sagt en formsprogsmæssig dyrkelse af de antikke principper, og kendetegnes ved de rette og symmetriske linjer, kanneleringer i træværket, doriske og ioniske søjler, ovale medaljoner, mæanderborte, guirlander samt blomster- og bladranker. Hoveddørenes dørplader er udsmykket som en stiliseret bred søjle med kanneleringer, mæanderbort og kapitæl. Bygningen er tillige udsmykket med murankre, der er enkelt udført med et lodret forskudsjern. Særlig karakteristisk er de to murankre omkring hoveddørene, som fastholder den indvendige karm. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre planløsning med en forstuegang, kaldet en diele, og rum med gennemgang, samt den gennemgående midterskillevæg på begge etager. Hertil kommer de ældre, synlige bjælkelag, kælderens mønsterlagte teglstensgulve og tagetagens ældre, håndhuggede tagværk med stor afstand, tømmermærker og dyvler. Bislagssten er flade, gerne udsmykkede piller, der står på hver sin side af en bygnings yderdør. De har ofte båret den ene ende af et siddebræt, hvis anden ende var fæstnet til husets mur. De først kendte bislagssten i Danmark er fra 1503 og de har været brugt ved både slotte og borgerhuse. Bislagsstenene kom til Danmark fra Tyskland, hvor de findes i flere tyske byer. Bislagsstenenes kulturhistoriske værdi knytter sig til deres funktion som en del af et traditionelt indgangsparti foran renæssancens bedrestillede borgerhuse. Hver bislagssten bar en bænk, der flankerede hovedindgangen, og skulle ved deres eksklusivitet i materiale og udførelse med udskæringer og inskriptioner vise ejerens velstand. De nuværende bislagssten er således bevarede vidnesbyrd om et af Tønders velstillede borgerhuse fra 1527, hvilket inskriptionen beretter.

Humlekærrens arkitektoniske værdi knytter sig til det enkle og meget lange/dybe, toetages bygningsvolumen med opskalket heltag og skorstenspiber i rygningen. Langsidernes markante længde understreges af den taktfaste vinduessætning og de lange, næsten ubrudte tagflader. De grundmurede, høje gavle og gadesiden fremtræder enkle og nøgterne, grundet den homogene materialeholdning i røde tagsten, rød blank mur og de få murværksdetaljer, herunder de vandrette stik, hoveddørens kurvehanksbuede døråbning og den murede gesims. De grundmurede sider står således i kontrast til den overkalkede gårdsides mere afdæmpede, lidt monotone udtryk, der brydes af de kurvehanksbuede døråbninger og den kurvehanksbuede port.

Bislagsstenenes arkitektoniske værdi knytter sig til deres placering på hver side af indgangsdøren samt deres udformning og inskriptioner.

Læs videre om

• Agerskov Præstegård
• Havnebyvej 196, Rømø
• Slotsgaden 27, Møgeltønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen