Husene ved broen, Skælskør, Omø

Husene på Havnevej 1-3 blev formentlig opført i årene 1851-70, hvor i alt fire huse blev opført i bindingsværk med teglhængte tage. De to bevarede huse var oprindeligt indrettet til beboelses, mens de to andre, der nu er revet ned, var indrettet til både beboelse og værksteder for hjulmagere, smede og automekanikere. Nr. 1 kaldes "Ferdinands hus", mens nr. 3 kaldes "Refstrups hus". Husene lå tidligere nærmere kanalen, der kommer fra Noret, men ved en stor regulering i 1970'erne, blev der anlagt en ny omfartsvej langs Noret, kanalens kaj blev ligeledes ændret og Havnevej blev den nye forbindelsen mellem omfartsvejen og hovedgaden. På daværende tidpunkt var de fire huse i stærkt forfald, og i 1975 blev to af de fire huse revet ned. I samme år blev Foreningen til bevarelse af gamle bygninger i Skælskør Kommune stiftet, og i 1977 købte foreningen de to små huse for i det efterfølgende år at påbegyndte en større restaurering.

De to fredede huse ligger midt i den ældre del af Skælskør, ned til havneløbet. Imellem de to fredede huse er et mindre, sortmalet skur. Det nordlige og mindste hus, nr. 1, er det sidste i gaden, mens det sydlige og lidt større hus, nr. 3, er bygget sammen med naboejendommen. Begge huse er opført i én etage af enkelt, sorttjæret bindingsværk med gulkalkede tavl, lave kampestenssokler, sorttjærede sugfjæle og røde, teglhængte tage, der i rygningen har gule skorstenspiber med sokkel og krave. Nr. 3 har halvvalmet gavl mod nord og nr. 1 har et stejlt, knækket heltag, og øverst i hver af de spidse gavle ses en ældre, sorttjæret revleluge. Der er få mindre tagvinduer i tagfladerne og et enkelt større tagvindue i gårdsiden på nr. 3. Mod gaden har husene hver en ældre, tofløjet hoveddør med små fyldinger, ældre beslag og greb samt et smalt overvindue. I nr. 3 er tillige en traditionel, enfløjet køkkendør i den nordlige gavl. Vinduerne er ældre, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme samt hjørnebeslag og afrundede vandnæser i træ. Alt træværk omkring døre og vinduer er malet mørkegrønt. I nr. 1 er en ældre, traditionel grundplan med stue, køkken, badeværelse og forstue med en ældre, stejl ligeløbstrappe, der går op til tagetagen, som indeholder en lille repos og to værelser. Der er en ældre og traditionel materialeholdning med teglstensgulve i stueetagen, bræddegulve i værelserne samt pudsede vægge og lofter. Overalt er ældre fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb. Vinduerne har forsatsruder og i værelserne er brystnings- og helpaneler på gavlvæggene. Spidsloftet er uudnyttet. I nr. 3 er også en ældre og traditionel grundplan med en hovedskillevæg kun brudt af en forstue, der ligger mod gaden sammen med en stue og et værelse, mens køkken og badeværelse ligger mod gården. I forstuen er et ældre, åbent ildsted og en nyere kvartsvingstrappe fører op til tagetagen, der er indrettet med en repos og to gavlværelser. Materialeholdning er ældre og traditionel, herunder teglstensgulv, bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt i tagetagen bræddelofter mellem et synligt bjælkelag. Overalt er ældre fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb og vinduerne har forsatsruder. Spidsloftet er uudnyttet.

Bygningernes miljømæssige værdi knytter sig til deres centrale placering, hvor de sammen med de øvrige bygninger og havneløbet er med til at skabe et unikt og stemningsfuldt miljø i Skælskørs ældste bydel. Autenticiteten styrkes af den bevarede pigstensbelægning foran husene.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at bygningerne ved deres størrelse og enkle materialeholdning stadig fremstår som ældre beboelseshuse, der oprindeligt blev opført som boliger for håndværkere. Det traditionelle bindingsværk er et vidnesbyrd om byggeskikken for denne type bygninger i midten af 1800-tallet, og samtidig er den enkle konstruktion af spinkelt og relativt fattigt bindingsværk egnskarakteristisk for byerne på Sjælland, hvor adgangen til tømmer var begrænset. Udførelsen af døre og vinduer er tillige karakteristisk for perioden, og revlelugerne i nr. 1.s gavle påviser, at der tidligere har været opmagasinering på spidsloftet. I det indre er der kulturhistorisk værdi i de bevarede dele af de ældre grundplaner, der på traditionel vis har mindre rum, og hvor hovedparten af de funktionsbetingede rum som badeværelser og køkkener er placeret mod gården. Dog med undtagelse af køkkenet i nr. 1, hvor grundplanen ikke tillader anden løsning. Hertil kommer de bevarede, ældre bygningsdele og -detaljer, der afspejler bygningernes alder, herunder de mange fyldingsdøre med alle detaljer, ildstedet i nr. 3 og panelerne samt den ældre trappe i nr. 1

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til de enkle og velproportionerede små bygningskroppe, hvis ensartede materialeholdning og farvesammensætning binder dem visuelt sammen. Selvom bindingsværket er enkelt, har det en regelmæssig inddeling af stolper og løsholter samt endefag med skråbånd. Hertil kommer, at det tjærede bindingsværk står i kontrast til de gule tavl, der harmonerer med de gule skorstenspiber. Der er tillige stor arkitektonisk værdi i dørenes udførelse med skiftende glatte og pyramideformede fyldinger samt ved den traditionelle mørke farveholdning, der bevirker, at både døre og vinduer visuelt ligger tilbage i murfladen. Ydermere har nr. 1 stor arkitektonisk værdi i det knækkede, stejle tag, der tildeler det kun seks fag lange og tre fag brede hus et yderst charmerende og ejendommeligt udseende.

Læs videre om

• Halsskov Kulfyr, Korsør
• Rützows Hus, Ørslev
• Valbygård, Sankt Peders

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen