Husum Skole ligger på Karlslundevej 23 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Husum Skole er opført 1928-30. Forud var gået en konkurrence til to nye kommuneskoler udskrevet af Københavns Kommune i 1928 efter opfordring fra Akademisk Architektforening, som ønskede at give private tegnestuer mulighed for at komme med forslag til skolebyggeri efter de nyeste principper frem for at overlade opgaven til stadsarkitekten. Kravet var, at skolen skulle rumme 28-32 klasser, diverse faglokaler, administration og en overdækket legeplads. Professor, arkitekt Edvard Thomsen og hans daværende medarbejder, arkitekt Frits Schlegel vandt konkurrencen til Husum Skole ud af 93 deltagere med et forslag til en aulaskole, som de siden videreudviklede i et mere moderne funktionalistisk formsprog end vinderprojektets. Allerede i begyndelsen af 1920erne havde Edvard Thomsen i samarbejde med G.B. Hagen gjort sig bemærket med Øregård Gymnasium i nyklassicistisk stil, som var en rendyrket aulaskole. I slutningen af 1920'erne forenklede Thomsen sit formsprog til simple, kubiske legemer under inspiration af sine yngre medarbejdere bl.a. Schlegel, og de blev dermed blandt pionererne til 30ernes internationale funktionalisme. Skolen har undergået mindre ændringer. Aulaen stod oprindelig med en beklædning af fliser i en højde af 1,5 m. på væggene, men resten af væggene, lofter og balkonundersider var malet i en mellemgrøn farve. I dag er den grønne farve kun bevaret på væggene og i gulvets omløbende bånd. Loftets glasmaleri er også af nyere dato. På aulaens gulv er desuden opsat nogle moderne røde båse til gruppearbejde. I kælderen er det oprindelige cykelrum under aulaen omdannet til legeområde med nyere dekorative bemalinger over væggenes nedre flisebeklædning, og omklædningsrummene til gymnastik er moderniseret. Fra starten afprøvede arkitekterne forskellige gulvbelægninger for at indhente erfaringer. I dag har størstedelen af rummene linoleumsgulve; trapperne dog fortsat støbte trin og reposer. Vægfliserne i trapperummene ser til gengæld ud til at være udskiftet. Klasselokalerne har nyere pladelofter af forskellig type. På aulaens sydvæg findes en mindeplade for tre faldne modstandsmænd under 2. verdenskrig.

Beskrivelse

Husum Skole er beliggende i et beboelseskvarter i Brønshøj, hvor den udgør et midtpunkt og akse for det omgivende boligområde af lave fritliggende etageejendomme med grønne omgivelser, der indrammer skolens store bygningskorpus, skolegård og boldbaner i et område ellers præget af villabyggeri. Skolen ligger i den smalle nordlige ende af ejendommens langstrakte trapezformede grund med hovedindgang i gavlen ud til Karlslundevej. Skolebygningens grundplan er T-formet med den rektangulære hovedbygning placeret over nord-sydaksen, mens to gymnastikfløje er placeret vinkelret herpå. Syd for bygningsanlægget findes en skolegård i hele anlæggets bredde fulgt af tre boldbaner omkranset af træer og buske. Langs hovedbygningens sider findes også et par mindre gårdrum med lave fritliggende bygninger mod øst og vest. Skolebygningen er opført i tre etager over en høj kælder, mens gymnastikfløjene står i én etage. Den er bygget på en sokkel af cementsten og står derover med mure af teglsten, der er pudset i en okkerrød farve, og afsluttes af flade jernbetontage beklædt med tagpap. I hovedbygningens midte findes en aula overdækket med et dobbelttag i glas. Udvendigt er taget helvalmet, indvendigt er det plant med rektangulære glas indsat i en jernkonstruktion. I bygningens sydende findes en tagterrasse i hele fløjens bredde. Facaderne har ensartede vinduesforløb med en horisontal accentuering. Trapperummene markerer sig gennem forskudte vinduer. Disse er ottedelte, hvidmalede og står med afrundede hvide omramninger i cementsten. En vifteformet trappe med jernrækværk i anlæggets akse fører fra gadeplan til hovedindgangens fløjdør i lyst træ, der er overdækket af en hvid baldakin. I den modsatte gavl ud til skolegården findes tre fløjdøre samlet under en langstrakt baldakin. På gymnastikfløjene findes et par drikkekummer mod skolegården.

Indvendigt er hovedbygningens lokaler arrangeret omkring den indre rektangulære aula, der strækker sig op gennem tre etager med udkragede balkoner på de to øverste. Rummet afsluttes af et fladt undertag med glasmaleri i geometrisk mønster. Aulaen er på alle sider omkranset af klasseværelser m.m., der har døre i lyst træ med dørnicher beklædt med hvide fliser. I aulaens lyse gulv findes et omløbende bånd i en mellemgrøn farve med indfattede glasbyggesten. Væggene har samme mellemgrønne farve, mens lofter og balkonkanter står hvidmalede. Balkonrækværkerne består af spinkle forgyldte tremmer, der sammenbindes af en halvcirkel foroven. Under aulaen i kælderetagen findes et tilsvarende stort rum belyst gennem aulaens glasbyggesten og med synlige betondragere i loftet understøttet af søjler og omgivet af faglokaler, teknikrum o. lign. Den nederste halvdel af væggene er beklædt med grønne fliser; ovenover er væggene udsmykket med nyere murmaleri i muntre farver. I hvert af hovedbygningens fire hjørner findes trapperum til alle etager med støbte trapper og sidestykker, mens væggenes nedre del er beklædt med fliser. De fleste rum belyses af flere store højtsiddende vinduer med forsatsrammer. Gulvene har linoleumsbelægning, mens lofterne varierer. En stor del af rummene har glatte akustiklofter med synlige dragere og perforerede tern, der er ført ned på den øverste del af tværvæggene. Andre steder findes forskellige former for nedhængte loftsplader. De to sidefløje rummer gymnastiksale med højtsiddende vinduer, balkon for endevæggen og synlige betondragere i loftet. Fløjene afsluttes af et par lavere udbygninger.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til skolens betydning som et dominerende og centralt bygningsanlæg i kvarteret samt omdrejningspunkt og akse for de omgivende etagehuse og skolens boldbaner. Samtidig bidrager skolens udenomsarealer med lys og luft både til skolen og det omgivende kvarter. Beliggenheden af skolebygningen i den nordlige ende af ejendommen med hovedindgang i gavlen ud til Karlslundevej giver også gode adgangsforhold, mens skolegård og boldbaner ligger solrigt og tilbagetrukket fra kvarterets trafik. Hovedbygningens længderetning i nord-sydaksen sikrer også, at flest mulige klasseværelser kan nyde godt af øst- og vestvendt lysindfald.

Kulturhistorisk værdi

Husum Skole placerer sig som en af de tidligste funktionalistiske skoler i Danmark. Selvom der er ældre danske eksempler på aulaskoler fra årtierne omkring 1900, kom Husum Skole i kraft af sin modernistiske udformning og arkitektoniske kvaliteter til at danne forbillede for mange efterfølgende skolebyggerier og har dermed bidraget væsentligt til udbredelsen af aulaskolen, der blev en dominerende skoletype inden for funktionalismens skolebyggeri. Ideen med aulatypen var at samle skolens funktioner omkring et fælles centralrum, der kunne bruges både som skolens og lokalsamfundets samlingssted. Desuden kunne aulaen give børnene ly i regnvejr. Hvor Edvard Thomsen i Øregård Gymnasium havde integreret gymnastiksalene i rumdispositionen omkring aulaen, blev de udskilt i Husum Skole som to selvstændige fløje. Hermed opnåede man gennemlyste sale, og støjgener kunne undgås. Med skolens udformning søgte arkitekterne også at imødekomme tidens idealer om god funktionalitet, lys og luft. Det afspejler sig i planens udformning med god cirkulation gennem aulaen og med trapper i hvert af bygningens hjørner. Klasselokalerne blev placeret i hovedbygningens langsider, så de fik det foretrukne øst- eller vestvendte sollys, mens de fleste faglokaler, teknikrum etc. blev anbragt i den høje kælder og gavlene. Et særligt bemærkelsesværdigt træk er den solrige tagterrasse. Også de slidstærke og hygiejniske materialer på udsatte steder vidner om funktionelle overvejelser f.eks. flisebeklædningen i døråbninger, på fodpaneler og på de nedre vægflader i trapperummene. Bygningskonstruktionen viser, at Husum Skole er fra en overgangstid med en blanding af traditionelle og moderne materialer. Selvom arkitekturen har et modernistisk præg, dækker pudsen over traditionelle teglstensmure, og nok har vinduerne et horisontalt præg, men der ikke tale om egentlige vinduesbånd, der havde fordret brug af beton til murene. Til gengæld har jernbetonen fundet anvendelse i det flade tag. Det store flade glasloft er muliggjort af en jernkonstruktion, og jernbjælker i balkonerne har overflødiggjort brugen af understøttende piller eller søjler i aulaen, hvilket har resulteret i en større lethed og åbenhed end set i tidligere aularum. Et moderne indslag, der bidrager til aulaens enkle og rolige udtryk er også klasseværelsernes glatte pladedøre i lyst træ med slidstærke metalbeslag på udsatte steder, hvilket viser funktionalismens brud med de traditionelle fyldingsdøre. Et andet vigtigt funktionalistisk træk er trapperne med støbte trin og sidestykker i rundede former afsluttet af håndlister i bøjede stålrør.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ligger i bygningsanlæggets afsluttede kubiske former og den symmetriske komposition over anlæggets længdeakse i såvel plan som syd- og nordsidens facadeopstalter. Karakteristisk er også den stramme opbygning af facaderne med tætsiddende vinduer på række og geled og baldakinerne over yderdørene, som tilfører anlægget et horisontalt præg. Dette understreges yderligere af det langstrakte facadeforløb, især i syd, men også i øst og vest med flade tage over undervisningsområderne og det tilbagetrukne glastag, der er usynligt nedefra. Væsentlig er tillige de udekorerede murflader med det lette relief tilvejebragt gennem vinduernes cementindfatninger, og farveglæden såvel ude som inde, der bl.a. kommer til udtryk i de rødpudsede ydermure kontrasteret af hvide detaljer og aulaens grønne farve på vægge og i gulvets omløbende bånd. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig især til skolens samlingssted, det store og åbne aularum præget af en særlig lethed opnået gennem rummets enkle aflange form, der gentages i mindre størrelse i gulvets omløbende bånd, i balkonernes forkanter og glastaget. Væsentlig for det lette udtryk er også loftsvinduets store lysindfald, de svævende balkoner med det spinkle forgyldte rækværk og farvevalget med lyst gulv og mellemgrønne vægge. Hertil kommer detaljer som de lyse døre med hvide flisebeklædte dørnicher. Større tyngde og soliditet knytter sig til de fire trapperum i hovedbygningens hjørner med de bastante støbte sidestykker til trapperne og flisebeklædte vægge.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links