Hvidørevej 28, Gentofte

Christiansholmsfortet, der ligger under bygningen, er en del af det tidligere fæstningsanlæg på Nordfronten. Det blev opført i 1887-92 og nedlagt i 1920. Tidligere var der en vandfyldt grav omkring fortet, der hvor Hvidørevej i dag er. Bygningen blev opført i 1957, af arkitekten Mogens Lassen, for Knud Westlund. Grundplanen for bygningen tager udgangspunkt i det projekt, Lassen i sin tid tegnede til Hvidørevej 24, men som dengang aldrig blev opført grundet materialemangel under krigen. I 1956 var tiden en anden, og Lassen fik i stedet her muligheden for at opføre det runde hus. Bygningen er opført med varmluftindblæsning fra riste i gulvet. Oprindeligt var varmekilden et oliefyr, der i dag er udskiftet til et gasfyr. I nyere tid er der lagt nyt trægulv i mange rum, og alle ydervægge er blevet efterisoleret. De fleste ombygninger er udført af Mogens Lassen. Ydervæggene er sidenhen yderligere blevet forstærket med jern.

Bygningen ligger på toppen af Christiansholmsfortet, hvor en lang, tilhørende trappe fører op til fra vejen. Bygningen er rund, formet af to cirkelslag, et større mod nord, og et mindre mod syd. Bygningen er opført i grundmur i én etage, og er i hvidmalet med et fladt tag, der er dækket af tagpap med en bred zinkkant. I tagfladen findes en række ovenlys og i midten en skorstenspibe. Husets hoveddør udgøres af en nyere, glat metaldør, der sidder mod syd. Til højre for døren ses et større glasparti med høje, etrammede vinduer. Bygningens øvrige vinduer varierer i størrelse og placering, men er alle tophængte, blåmalede vinduer med termoruder og sålbænke af zink. Indvendigt er grundplanen bevaret efter et enkelt system med en rund stue mod syd og herfra en buet gang mod nord, hvorfra der er adgang til værelser, bad, toilet og køkken. I den store stue findes en indbygget pejs, og rummet understøttes i midten af en rund glatpudset søjle, der indeholder både skorstenen og nedløbet fra taget. Overalt er vægge og lofter hvidpudsede, og gulvene er enten lyse parketgulve eller røde gulvklinker. Et enkelt rum har stadig et oprindeligt sort asfaltgulv. I alle rum ses de originale, glatte døre og enkelte steder er ældre, indbyggede skabe. Badeværelse, toilet og køkken har i store træk de oprindelige interiører med hvide klinker. Under en del af grunden findes en fyrkælder, der ligger i fortets kasemat.

Den miljømæssige værdi knytter sig til villaens unikke placering på toppen af Christiansholmsfortet, hvorfra der er en fantastisk udsigt samtidig med, at haven ligger ugeneret. Fortet giver et naturligt skrånende terræn, der ligefrem kalder på en usædvanlig bebyggelse og adgangsvejen ad den lange trappe fremstår unik og charmerende.

Den kulturhistoriske værdi for Hvidørevej 28 knytter sig til bygningens opførelse i funktionalistisk stil, hvilket afspejler de arkitektoniske strømninger fra midten af 1930'erne. I denne tid udviklede området omkring kysten, nord for København, sig til et fashionabelt kvarter. Endvidere indskriver bygningen sig i det mangeårige projekt arkitekten Mogens Lassen havde med opførelsen af villaer omkring fortet. Mange arkitekter var fra slutningen af 1920'erne inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier og hans hvide villaer og rene stil. Dette er særligt gældende for Mogens Lassen, der videreførte stilen med sit eget udtryk, og blev en af tidens førende arkitekter og en forløber for funktionalismen i Danmark. Hans villaer, herunder Hvidørevej 28, står som et klart eksempel på arkitekturen fra denne tid. Funktionalismen forankrer sig i en enkel og geometrisk formgivning med rene, hvide flader uden ornamenter. Inspirationen og grundelementerne herfra ses tydeligt i Hvidørevej 28. Tillige udmærker bygningen sig ved sin runde form, der i mange år var en utopisk og eksperimenterende form for mange af funktionalismens arkitekter, herunder Mogens Lassen. Siden 1919 skitserede han på planer over sneglehusets form, og Hvidørevej 28 står som beviset på denne drøm, der endelig blev virkelig. Tillige knyttes kulturhistorisk værdi til den lille lem, under køkkenvinduet mod syd, hvor mælk eller andre køkkenvarer kunne leveres samt affaldsskakten i køkkenbordet, der for datiden har været praktiske funktionsmæssige detaljer.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens stærke og enkle formsprog af cirkelslag. Sneglehuset er en klar inspirations kilde, der har skabt de overordnede regler for planen, men også metoden Form follows function er brugt. Det vil sige, at bygningskroppen er skabt efter de indvendige rum og funktioner ud fra plan og snit, hvorefter facaden har fulgt den indre disposition, herunder den tilfældige vinduesplacering.Den runde form er ideel på netop denne placering, på toppen af fortet, hvor det tidligere kanontårn er brugt som udgangspunkt for den centralt placerede skorsten, som husets form drejer omkring. Den indvendige arkitektoniske værdi knytter sig til den koncepttro plan, der giver skævtvinklede værelser. Mod øst er bevaret et af de oprindelige, spidse opbevaringsrum mellem værelserne, og her fornemmes især hvordan arkitekten har formået at optage de skæve former og gøre planen funktionel. Den udtænkte funktionalitet ses tillige ved den indbyggede pejs samt de indbyggede skabe og hylder. Rækken af ovenlys, i den runde gang, er med til at fremhæve rummets form og skaber et spændende lys- og skyggespil på de krumme vægge, mens søjlen midt i stuen giver mulighed for at aflæse den enkle konstruktive opbygning.

Læs videre om

• Bernstorff Slot, Gentofte
• Femvejen 2, Gentofte
• Søholm, Gentofte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen