På hovedkvarteret i Støvring producerer Hydrema A/S bl.a. MX16 – en mobil såkaldt city-gravemaskine, der kan manøvrere på trange arbejdspladser.
.

Akronymet Hydrema er inspireret af virksomhedens kerneprodukt – hydrauliske entreprenørmaskiner. Ingeniør Kjeld Werner Jensen grundlagde virksomheden i 1959. Siden år 2000 har den været ledet af sønnen Jan Werner Jensen. I 2016 var der omkring 460 medarbejdere, heraf ca. 220 i Støvring.

Specialet er store hydrauliske entreprenørmaskiner til brug i byggeriet, ved vejanlæg, i skovbrug mv. Firmaet har fire europæiske datterselskaber og et i USA, der står for salg og service internationalt. Ud over i Støvring er der produktionsfaciliteter i Weimar i Tyskland.

Siden midten af 1990’erne har Hydrema også leveret store køretøjer til minerydning, først til det danske militær og senere til brug verden over. I 2006 begyndte Hydrema også at levere kanontårne til svenskbyggede pansrede kampkøretøjer.

Videre læsning

Læs mere om Industrien i Rebild Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked