Hyldespjældet, opført af Vridsløselille Andelsboligforening, stod færdigt i 1976. Boligområdet er, som Galgebakken umiddelbart nord herfor, tæt-lavbebyggelse. Det består af række- og klyngehuse i varierende størrelser og er opført i indfarvet beton i røde, brune og blå farver. Hyldespjældet er tegnet af Ole Asbjørn Birch og landskabsarkitekt Andreas Brun. Særligt for Hyldespjældet er, at områdets små torve og pladser er udsmykket med skulpturer. Disse stammer fra Hyldespjældets Skulpturbank, hvor billedhuggere kan udlåne deres skulpturer, indtil de bliver solgt eller skal på udstilling. Området er opkaldt efter det tidligere marknavn Hyldespjældet.

Videre læsning

Læs mere om Albertslunds arkitektur

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur