Ibstrup, Gentofte

Ibstrup, også kendt som Ibstrupgaard, blev opført i 1867. Allerede i 1868 blev Ibstrup overtaget af den jægermester, der også ejede naboejendommen, Schäffergaarden, og hermed fik Ibstrup status af en egentlig bondegård. Staldbygningerne, nord for hovedbygningen, blev opført i 1909 efter tegninger af E. Monberg. I 1957 overtog Gentofte Kommune ejendommen med henblik på nedrivning. Dette blev dog stoppet, og bygningen blev i stedet indrettet til bibliotek og andre kommunale funktioner. I den forbindelse gennemgik begge fløje en større istandsættelse, hvor man blandt andet skiftede alle gulve, lofter, køkkener og badeværelser. Både hovedbygningen og sidebygningen anvendes i dag udelukkende til boliger, mens staldbygningerne er indrettet til rideskole.

Ibstrup ligger i et villakvarter i Gentofte, og udgøres af en hovedbygning og en sidebygning, der er bygget sammen i en vinkel. I mellem de to bygninger er en mindre gårdsplads, der mod nord afgrænses af flere ladebygninger og hestefolde. Begge bygninger er grundmurede og opført i to etager med heltage af røde vingetegl og to skorstenspiber i hver tagrygning. Bygningernes sokler er sorttjærede, mens murene og gesimsen er hvidmalede. Langs vestsiden ses en tilbygget, ældre havestue med fladt tag, store vinduespartier og en havedør. Ved siden af denne ses en ældre karnap med kobbertag. Mod gårdspladsen har begge bygninger en ældre, tofløjet dør med opsprossede glaspartier og overvindue. Foran hver dør er en støbt trappe med kraftige vanger. I havesiderne findes tofløjede havedøre, hvoraf hovedbygningens er ældre og sidebygningens er en nyere dør med termoruder. Alle vinduer er korspostvinduer, hvoraf hovedbygningens vinduer har murede sålbænke, mens de øvrige har skifersålbænke. Hovedparten af vinduerne er ældre og kun enkelte i sidebygningens vestside er nyere vinduer med koblede rammer. I soklen ses torammede kældervinduer. Alt træværk er malet dueblåt. I det indre er indrettet fem lejligheder. I hovedbygningen er fire af dem placeret omkring et trapperum, mens den femte bolig ligger i den nordlige del af sidebygningen og er i to etager. Overfladerne er gennemgående nyere, herunder kork- og linoleumsgulve, nedhængte lofter og flere glatte døre samt nyere badeværelser og køkkener. I hovedbygningen findes en del ældre bygningsdetaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre, paneler samt anverfere og stormkroge ved korspostvinduerne. I verandaen er tillige ældre forsatsruder med bevarede greb. På loftet er et gavlværelse, men ellers er loftet uudnyttet og taget er understrøget. I kælderen, der rummer et ældre fyr, ses en delvist bevaret trækonstrukton, ældre revledøre og en gruekedel.

Ibstrups miljømæssige værdi knytter sig til de vinkelformede bygningsvolumener, der sammen med de store staldlænger indrammer det private gårdrum, som med sin delvist velbevarede pigstensbelægning tildeler stedet en historisk atmosfære. Hertil kommer Ibstrups nære placering til Schäffergaarden, der vidner om deres tidligere sammenhæng, hvor den langt mindre prætentiøse Ibstrup indordner sig under den mere herskabelige Schäffergaard.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens enkle fremtræden i klassicistisk stil, der er kendetegnet for bygningens opførelsesperiode i midten af 1800-tallet. Dette ses tydeligst ved de enkle overflader med hvidpudsede mure, sort sokkel og røde heltage samt ved de klassicistiske korspostvinduer med sprosseopdelt nedre ramme. Hertil kommer præciseringen af bygningens navn og opførelsesår, der på havesiden ses bukket i jern: Ibstrup 1867. Tillige knyttes kulturhistorisk værdi til de bygningselementer, der vidner om bygningernes tidligere funktioner, herunder de mange skorstene, som vidner om den daværende opvarmningsform samt kælderens gruekedel i den tidligere vaskekælder. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede bygningsdetaljer, herunder særligt panelerne på hovedbygningens sydvæg i både stueetagen og på første sal, hvilket understøtter den enkle, klassicistiske stil.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til den regulære og robuste bygningskrop, der i sit enkle udtryk, med sine enkle materialer, farver og gennemgående vinduestakt fremstår prunkløs. Det skarpskårne heltag med de meget præcise og lukkede gavle aftegner tydeligt de to bygninger. Selvom bygningen næsten er uden udsmykning, er hovedbygningens haveside dog fremhævet med jernbogstaverne og de murede sålbænke, således at denne side får mere tyngde og fremstår præsentabel mod ankomstvejen. Udtrykket i begge bygningers gårdside ophøjes ved de to hoveddøre, der er symmetrisk opbygget med småsprossede ruder. Vestsiden fremstår ikke nær så stringent som resten af bygningen, men mere levende med havestuen og karnappen, som er udført i mindre skala og i lette trækonstruktioner. I det inde knytter den arkitektoniske værdi sig til stueetagens stuer, der er anlagt en suite, hvilket giver lyse rum og en statelig fremtræden. Hertil kommer de ældre vinduer, som er udført med kvartstaff profileringer.

Læs videre om

• Munkegårdsskolen, Gentofte
• Ordrup Station, Gentofte
• Solbakkevej 57 , villa, Gentofte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen