E-sportsholdet Astralis med vinderpokalen i Berlin 2019 efter at have vundet sin fjerde Majortitel (VM). Dermed satte holdet sig på tronen som det hidtil mest vindende Counter-Strike hold i historien.
.
En roer på vej til at sætte sin kajak i vandet ved Bellevue Strandbad i Klampenborg.
.

Idræt er en populær aktivitet blandt mange danskere. Mere end halvdelen af et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning angiver, at de dyrker idræt regelmæssigt. Flertallet heraf er organiseret i en eller anden form for forening eller klub. Siden den første Kulturvaneundersøgelse blev gennemført i 1964, har denne tendens været stabilt stigende. Dengang svarede 15 % af de adspurgte danskere bekræftende på spørgsmålet: »Dyrker De sport?« Stigningen i andelen af idrætsaktive danskere kan ikke tilskrives konkurrencesport, men skyldes et voksende antal amatørudøvere og en øget interesse i alle aldersgrupper for at motionere i fritiden.

Dermed kan man tale om, at der i Danmark i bogstavelig forstand findes en massebevægelse i form af den såkaldte breddeidræt. Breddeidrætten adskiller sig fra eliteidrætten ved, at alle, uanset alder og formåen, gives mulighed for at dyrke idræt. Samtidig adskiller breddeidræt sig fra den helt uformelle form for idræt, der dyrkes i det offentlige rum, i kraft af en veludviklet foreningskultur og tradition for frivillighed, der giver et økonomisk grundlag og en mere eller mindre fast organisatorisk ramme. Det er i international sammenligning temmelig enestående, at så stor en del af befolkningen gennem hele livet har mulighed for at dyrke idræt helt uafhængigt af at have tilegnet sig et særligt niveau eller have opnået en form for formel udtagelse. Dette udtrykker en lang dansk tradition for breddeidræt, der har rødder i 1800-tallets tidligste folkehøjskoler, og som i løbet af 1900-tallet udviklede sig i tæt samspil med de danske traditioner for foreningsdannelse.

De traditionelle motionsformer, dans og boldspil, der typisk udfoldes i foreninger, har fået følgeskab af både løb, vandring og cykling, der i mindre udstrækning kræver en formaliseret struktur. I Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 angav 26 % af de adspurgte, at de regelmæssigt dyrkede løb. Der er tale om en forøgelse på 17 procentpoint fra 1993. Stigningen gælder alle aldersgrupper, men er især udtalt for personer over 50 år. Fitness er i samme periode blevet en motionsform, der tiltrækker et bredt udsnit af den danske befolkning. I 1993 angav 4 %, at de regelmæssigt dyrkede fitness i form af fx vægttræning og aerobic. I 2012 var andelen steget til 28 %. Samme periode så en markant stigning i antallet af fitnesscentre i Danmark.

Idrætsforeningerne

Antal medlemmer i de ti største foreningsidrætter under Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger i 2019.
.

Idrætsforeninger er overordnet set den største foreningstype i Danmark. Som tidligere nævnt udgjorde idrætsforeningerne i 2010 en fjerdedel af det samlede foreningsliv i det tidligere Fyns Amt, når der ses på antallet af foreninger. Der er mange forskellige typer af idrætsforeninger: fra store klassiske idrætter som fodbold, håndbold, svømning, gymnastik og badminton til mindre som fx forskellige typer af kampsport, yoga, rullesport, kajak og surfing.

Idrætsforeningernes historiske udspring stammer fra skytteforeningerne på landet og etableringen af De Danske Skytteforeninger i 1861 og blev for alvor konsolideret, da der i slutningen af 1800-tallet blev oprettet gymnastikforeninger i de største danske byer. I 1896 blev Dansk Idræts-Forbund, DIF, etableret, og i 1929 gik skytte- og gymnastikbevægelsen hver til sit med etableringen af De Danske Gymnastikforeninger. Sidstnævnte blev efter en række knopskydninger i forskellige organisationer samlet til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger i 1992 (DGI). Både DGI og DIF fungerer i dag som paraplyorganisationer for de frivillige idrætsforeninger i Danmark. I 2020 rundede DGI og DIF en medlemsrekord med sammenlagt over 2,6 mio. medlemmer, hvilket vidner om, at danskerne stadig i stor udstrækning foretrækker at dyrke idræt i foreninger. DGI, og forløberne til DGI, har historisk set repræsenteret den brede, folkelige idræt, mens DIF i højere grad har haft fokus på konkurrenceidrætten. I dag har forskellene mellem de to hovedorganisationer dog ændret karakter, og de samarbejder om at få flere idrætsaktive danskere.

Den største foreningsidræt inden for DIF og DGI er fodbold, hvor der i 2019 var næsten 341.000 medlemmer fordelt på mere end 2.100 foreninger (se figur).

Medlemstallene afspejler især børns idrætsudøvelse, som i vid udstrækning foregår i foreningsregi. I 2016 dyrkede 86 % af de danske børn mellem syv og 15 år idræt i foreningsregi, mens andelen var på 39 % blandt voksne danskere. For voksne spiller idræt i selvorganiseret og privat regi en stor og stigende rolle, og de mest udbredte aktiviteter er styrketræning og løb. Fitnessbølgen ses dog også inden for foreningslivet, hvor fitness er den fjerdestørste foreningsidræt under DIF/DGI. I 2021 var der omkring 1.500 fitnesscentre i Danmark fordelt på både private, foreningsdrevne, selvejende og kommunale centre.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks kultur og trossamfund

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om foreninger og frivillige