Idræt er en populær aktivitet blandt mange danskere. Mere end halvdelen af et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning angiver, at de dyrker idræt regelmæssigt. Flertallet heraf er organiseret i en eller anden form for forening eller klub. Siden den første Kulturvaneundersøgelse blev gennemført i 1964, har denne tendens været stabilt stigende. Dengang svarede 15 % af de adspurgte danskere bekræftende på spørgsmålet: »Dyrker De sport?« Stigningen i andelen af idrætsaktive danskere kan ikke tilskrives konkurrencesport, men skyldes et voksende antal amatørudøvere og en øget interesse i alle aldersgrupper for at motionere i fritiden.
Dermed kan man tale om, at der i Danmark i bogstavelig forstand findes en massebevægelse i form af den såkaldte breddeidræt. Breddeidrætten adskiller sig fra eliteidrætten ved, at alle, uanset alder og formåen, gives mulighed for at dyrke idræt. Samtidig adskiller breddeidræt sig fra den helt uformelle form for idræt, der dyrkes i det offentlige rum, i kraft af en veludviklet foreningskultur og tradition for frivillighed, der giver et økonomisk grundlag og en mere eller mindre fast organisatorisk ramme. Det er i international sammenligning temmelig enestående, at så stor en del af befolkningen gennem hele livet har mulighed for at dyrke idræt helt uafhængigt af at have tilegnet sig et særligt niveau eller have opnået en form for formel udtagelse. Dette udtrykker en lang dansk tradition for breddeidræt, der har rødder i 1800-tallets tidligste folkehøjskoler, og som i løbet af 1900-tallet udviklede sig i tæt samspil med de danske traditioner for foreningsdannelse.
De traditionelle motionsformer, dans og boldspil, der typisk udfoldes i foreninger, har fået følgeskab af både løb, vandring og cykling, der i mindre udstrækning kræver en formaliseret struktur. I Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 angav 26 % af de adspurgte, at de regelmæssigt dyrkede løb. Der er tale om en forøgelse på 17 procentpoint fra 1993. Stigningen gælder alle aldersgrupper, men er især udtalt for personer over 50 år. Fitness er i samme periode blevet en motionsform, der tiltrækker et bredt udsnit af den danske befolkning. I 1993 angav 4 %, at de regelmæssigt dyrkede fitness i form af fx vægttræning og aerobic. I 2012 var andelen steget til 28 %. Samme periode så en markant stigning i antallet af fitnesscentre i Danmark.