Kvindelige studenter danser om Krinsen, haveanlægget med rytterstatuen på Kongens Nytorv, 1934. Af . Begrænset anvendelse

Indre Bys historie

Disse to butiksskodder fra 1845 giver et indblik i, hvad der er blevet handlet med i forretningen, fx eksotiske frugter som citroner, appelsiner og vindruer samt sæbe, drikkevarer, herunder te, og meget andet. På skodderne vises også kunder i butikken, der bl.a. får vejet deres varer, samt gaden med selve butikken, der har tilhørt Emanuel Bendix Salomon, som det også tydeligt fremgår af navnet på skodderne. Han grundlagde i 1841 en kolonialbutik og i 1845 en tehandel på Vimmelskaftet. Bemalingen af skodderne er tilskrevet Joel Ballin.

.

Disse to butiksskodder fra 1845 giver et indblik i, hvad der er blevet handlet med i forretningen, fx eksotiske frugter som citroner, appelsiner og vindruer samt sæbe, drikkevarer, herunder te, og meget andet. På skodderne vises også kunder i butikken, der bl.a. får vejet deres varer, samt gaden med selve butikken, der har tilhørt Emanuel Bendix Salomon, som det også tydeligt fremgår af navnet på skodderne. Han grundlagde i 1841 en kolonialbutik og i 1845 en tehandel på Vimmelskaftet. Bemalingen af skodderne er tilskrevet Joel Ballin.

.
Kobberstikket Hafnia Metropolis fra 1611, som blev stukket efter en tegning af Jan van Wijck, gengiver København med en uhørt detaljeringsgrad. Til venstre ses orlogshavnen, og lidt forskudt bag ved den ses Københavns Slot. De mange vindmøller på mark- og engarealerne uden for Vesterport ses også tydeligt. I forgrunden midtfor ses byens havn, mens byen med sine mange huse og kirkespir udgør baggrunden. Til højre i billedet er Bremerholm med ankersmedjen, som siden blev omdannet til Holmens Kirke, samt byggebeddinger, kølhalingspladser og den lange reberbane fra 1500-tallet.
.
Gammeltorv med Københavns rådhus set fra Nytorv. Rådhuset var blevet genopført i 1730 efter branden i 1728. På torvet stod byens skafot, der var en ottekantet bygning med en platform til skampælen. Her fandt henrettelser og kagstrygning, dvs. piskning, sted. Den sidste henrettelse her fandt sted i 1758, og i 1761 blev skafottet revet ned, mens byens kag stod på Nytorv indtil 1780. Oliemalet prospekt fra 1747 udført i et samarbejde mellem Johannes Rach og Hans Heinrich Eegberg.
.
I Illustreret Tidende i 1863 bragtes en omfattende beskrivelse af det nyåbnede varehus i tre etager sammen med denne tegning. Varehuset fremstår her moderne og elegant, og de mange vinduer bringer lys ind i lokalerne. 1.-salen bliver beskrevet på følgende måde: »Dennes udstrakte Rum er heelt optaget af Manufacturvarer, der ere anbragte deels langs Siderne i aabne Hyldeskabe, deels paa lange, tætte Bænkerækker, paa en saadan Maade, at det Hele fra ethvertsomhelst Punkt kan oversees.«
.

Artikelstart

Bydelen Indre By udgør den ældste del af København og har nok den mest sammensatte bebyggelse. Biskop Absalons opførelse af en borg på Slotsholmen (nuværende Christiansborg) fra ca. 1167 fik stor betydning for bydelens videre historie. Københavns betydning voksede fra 1400-tallet, og det førte til koncentrationen af statens administration på Slotsholmen, der også blev centrum for militæret samt for handel og kultur.

Men Absalons København var ikke den første bebyggelse. Nye arkæologiske fund peger på en permanent bosættelse med begravelsesplads og håndværk fra første halvdel af 1000-tallet. Bosættelsen er fundet i området mellem de to nu forsvundne tidlige middelalderlige kirker Sankt Clemens Kirke, ved Strøgets vestende, og en ukendt kirke, som er fundet ved den nordlige ende af Rådhuspladsen. Byens ældste eksisterende gadeforløb, nuværende Vestergade og Nørregade, krydser hinanden og følger i dag stadig det tidlige gadenet, der ligger enten på langs af eller vinkelret på terrænets højdekurver. Ved krydset mellem de to gader ligger Gammeltorv, i århundreder byens centrale marked og fra slutningen af 1400-tallet også rådhusplads. Bebyggelsen blev i højmiddelalderen omgivet af en halvkredsvold. I løbet af middelalderen blev der opført endnu tre kirker samt tre klostre: et franciskanerkloster, et helligåndskloster, der var et tidligere helligåndshus, og Sankt Clara Kloster. Hvor Caritasspringvandet står i dag, var kagen (pælen) til afstraffelse, og bag rådhuset var dyrehold og slagtning og en plads, der i 1606 blev til Nytorv. Det gamle rådhus blev lejet ud til universitetet, som Christian 1. havde oprettet i 1479.

I bydelens østligste ende blev anlæggelsen af Sankt Annæ Skanse påbegyndt i 1626. Den var en forløber for fæstningen Kastellet, opført 1662‑65. I nærheden heraf opstod Ny-København, som blev til ved Københavns store udvidelse under Christian 4., hvor også Nyboder, der skulle tjene som boliger for Flådens faste mandskab, indgik; bebyggelsen blev opført i årene 1631‑41. 1600-tallets tydeligste materielle spor er Christian 4.s bygningsværker såsom Rundetårn (1642), Regensen (1628) og Børsen (1619‑23). Allerede i begyndelsen af 1600-tallet opførtes Rosenborg Slot som kongeligt lysthus uden for den daværende by, hvor haven bl.a. leverede blomster og grønt til hoffet. Indre Bys sydøstligste grænse er Christianshavn, som blev anlagt i 1618 af Christian 4. 1600-tallet havde også et omdrejningspunkt omkring Amagertorv, opkaldt efter bønderne fra Amager, der afsatte deres varer her, hvor nogle af renæssancens købmænd rejste de karakteristiske bygninger. De lå både på det nuværende Strøget og i Læderstræde, hvor også de første synagoger blev opført for de jødiske købmænd, som Christian 4. inviterede til byen.

Senere i 1600-tallet udfoldede Christian 5. det statelige Kongens Nytorv anlagt omkring 1670 med rytterstatuen af Christian 5. som sit omdrejningspunkt. Omkranset af Charlottenborg og en række andre palæbygninger får man her indtrykket af enevældens adel og højborgerskab. Mod øst glider kvarteret langs Bredgade og Toldbodgade over i Frederiksstadens stramt planlagte kvarter. Anlæggelsen af Frederiksstaden blev besluttet af Frederik 5., heraf navnet, og blev senere sat i forbindelse med det oldenborgske kongehus’ 300-års regeringsjubilæum i 1748.

Da byens hidtil største brand i 1728 tog rådhuset, og i 1795 også dets efterfølger, stod det klart, at en åben plads var mere brandsikker. Derfor anlagdes råd- og domhuset ved Nytorvs østlige hjørne. De store brande prægede i det hele taget 1700-tallets Indre By. På den tidligere plads for gråbrødreklosteret blev der efter branden i 1728 opført de såkaldte ildebrandshuse. Torvets vestside er derimod præget af huse opført efter englændernes bombardement i 1807. Andre spor af brandene findes i kvarteret mellem Nytorv og Stormgade med husenes knækkede hjørner efter regulativ fra 1795-branden, så sprøjtevognene lettere kunne komme frem. Ved englændernes bombardement blev Vor Frue Kirke ødelagt, og ved genopførelsen blev dens gamle kirkegård omdannet til to pladser, Dyrkøb i syd og Frue Plads mod universitetet i nord. Med brandene opstod også gader som Frederiksberggade.

På dette foto fra ca. 1905 ses Adelgade med tværgaden Helsingørgade. På hjørnet ligger Café Det skarpe Hjørne. Den høje skorsten i baggrunden stammer fra Gothersgade Elværk, der var blevet anlagt i 1892. Siden blev bebyggelsen i Adelgade sammen med Borgergade helt ændret ved en omfattende sanering, da husene på det tidspunkt var i en elendig tilstand, og Helsingørgade blev ved samme lejlighed sløjfet.

.

Tiden ca. 1850 til 2007

Voldenes fald i anden halvdel af 1850’erne ændrede byen som helhed, bl.a. ved fremkomsten af brokvartererne, men også Indre Bys udvikling, idet der her kom en ændret bebyggelse og beskæftigelse. Samtidig skete en udflytning af militæret, som havde præget Indre By siden 1500-tallet. Det betød bl.a. ændringer på Bremerholm, hvor der fra slutningen af 1400-tallet havde været værft for Flåden. Det rykkede nu endeligt helt ud på det såkaldte NyholmChristianshavn, og et stort område blev åbnet for bl.a. velhaverboliger i kvarteret omkring Holbergsgade og opførelsen af det nuværende Kongelige Teater. Samtidig begyndte flere bølger af bydannelse, som fik afgørende betydning for bydelens skiftende befolkningsudvikling. Her voksede bank- og finanserhverv frem ved Holmens Kanal tæt ved Børsen, mens der ved den nye rådhusplads kom forsikringsselskaber, underholdningsindustri samt presse- og kulturinstitutioner, fx Ny Carlsberg Glyptotek, der blev grundlagt i 1882.

Da de gamle volde blev udlagt til parkanlæg, opstod der mellem dem og Københavns Indre Søer (almindelig kendt som Søerne) et bælte af beboelse og småindustri som fx Nansensgadekvarteret, hvor især faglærte arbejdere boede og arbejdede. Denne baggårdsindustri var også typisk i andre dele af Indre By som fx Borgergade-Adelgade-kvarteret. Bebyggelsesplanerne for området indeholdt også et stort kommunehospital, der næsten som en by i byen blev åbnet i 1863 efter tegninger af Christian Hansen. Fra Kvæsthusbroen afgik DFDS’ dampere i rutefart fra 1870’erne. I denne periode skete også en voldsom udvikling på Refshaleøen, hvortil B&W i 1872 rykkede fra deres maskinfabrik på Christianshavn. Opgivelsen af voldene førte også til, at Grønttorvet i 1889 flyttede til et område mellem Ørstedsparken og Botanisk Have (i dag: Israels Plads); tidligere havde handel med frugt og grønt fundet sted på Amagertorv og Christianshavns Torv. Først i 1958 flyttede det til Valby.

Ved Sortedams Sø opførtes i årene 1873‑89 Kartoffelrækkerne på et område, hvor der tidligere blev dyrket kartofler. Arbejdernes Byggeforening stod bag byggeriet, der bestod af i alt 480 rækkehuse i to etager, hver beregnet til to familier. Ønsket var også at skaffe lys og luft.

Ligesom de store brande medvirkede til at åbne torve, skabte de også Frederiksberggade centralt i bydelen. Her lå fra ca. 1670 Halmtorvet, der omkring 1890 udviklede sig til Rådhuspladsen. Pladsen dannede grænsen mellem middelalderbyen og området ved de tidligere volde, hvor nu H.C. Andersens Boulevard ligger. Martin Nyrops nationalromantiske rådhus fra 1905 ligger på en plads, der har udviklet sig fra omkring 1870 at være byens udkant til godt 30 år senere at være blevet byens centrum. Langs siden mod middelalderbyen holdt pressen til. Politiken rykker fra Integade til Rådhuspladsen i 1912, og fra det år hedder det Politikens Hus.

Den modsatte side var domineret af Industribygningen fra 1872 og af Tivoli, som siden 1843 havde ligget på denne del af det tidligere voldområde. Bag Palads Teatret fra 1918 og byens tidligere vandværk fra 1859 (nu Pumpehuset) skærer det åbne banegårdsterræn igennem byen og afgrænser en række større karréer fra mellemkrigstiden mellem Vester Farimagsgade og Vester Søgade.

Med anlæggelsen af Boulevardbanen i 1917 åbnede Nørreport Station i 1918. Trafikalt var bydelen desuden forsynet med sporvognslinjer, der var i drift frem til 1972. Cyklen blev også et populært transportmiddel, og allerede omkring år 1900 blev der nogle steder anlagt cykelstier.

Fra 1940’erne skete der en omfattende sanering af det tætte byggeri med baggårde og småindustri, så der opstod randbebyggelser med store gårdrum. I 1942 blev der af Københavns Borgerrepræsentation vedtaget en sanering af Borgergade-Adelgadekvarteret, som var et af de mest nedslidte områder i Indre By. Totalsaneringen sluttede i 1959, hvor Dronningegårdbebyggelsen stod færdig, og næsten 2.000 af byens ældste boliger var blevet fjernet. Også andre kvarterer, fx omkring Nansensgade, fik fjernet baggårdsbebyggelserne, og ved Åbenrå fik man et gadegennembrud for at åbne området.

Udviklingen afspejler sig i bydelens befolkningstal, der har været nedadgående siden industrialiseringen. Bydelen husede i 1890 159.544 indbyggere. Det var i 1901 faldet til i alt 148.361 mennesker, og dette fald fortsatte som følge af det kraftige byggeri i de dengang nye brokvarterer, voldkvartererne og i Gammelholmkvarteret, der var blevet frigivet til bebyggelse i 1860’erne og 1870’erne. I 1921 var befolkningen faldet til 124.652, for lige efter 2. Verdenskrig at være stabiliseret omkring 85.000. Efter et fald gennem 1970’erne og 1980’erne, hvor hele byen blev affolket, er indbyggertallet igen vokset.

Grøns Varehus

I 1863 åbnede Grøns Varehus, grundlagt af M.E. Grøn. Det kan betragtes som Danmarks første varehus og var efter datidens forhold særdeles moderne med hensyn til såvel tekniske løsninger som indretning. I varepakhuset fandtes der bl.a. en hydraulisk elevator, og i de bærende jernsøjler var der installeret talerør. Kunderne blev mødt af lyse lokaler i flere etager; derudover var der indlagt gas og varmeapparater. Bygningen på Holmens Kanal 7 var opført af J.D. Herholdt som et prægtigt hus i italiensk renæssancestil.

Bygningen, der i dag fungerer som forretningsejendom, blev fredet i 1978. Den er udpeget til et af Danmarks 25 nationale industriminder.

Videre læsning

Læs mere om Indre By

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie