Indre Mission er i modsætning til grundtvigianismen entydigt en kirkelig forening inden for folkekirken. Den var grundlagt i Vestsjælland i 1853, men det var først efter 1861 og under Vilhelm Becks ledelse, at den profilerede sig landsdækkende. Indre Mission virkede gennem rejsepræster og kolportører, der bragte småskrifter ud til de troende, men den påtog sig som forening og retning ingen politiske eller sociale opgaver. Indre Missions mødested blev de mange missionshuse, der placeredes i nærheden af sognekirkerne. Her udgjorde de med deres navne, der stammede fra bibelske lokaliteter som Sarepta, Tabor, Karmel eller Siloam, et alternativ til forkyndelsen i sognets kirke og et socialt fællesskab for medlemmerne. Der foretoges ingen kirkelige handlinger i missionshusene. På længere sigt oprettede Indre Mission både højskoler og seminarier.
KFUM (Kristelig Forening for Unge Mænd) var inspireret af ungdomsbevægelser i Storbritannien og USA og blev grundlagt i Danmark i 1878. I 1883 fulgte kvindeafdelingen KFUK. Disse udgjorde frem til sammenlægningen i 1976 Indre Missions ungdomsafdeling. Bevægelsen voksede eksplosivt i byerne og særligt i København, og den deltes i foreninger for de yngste og for akademikere, ligesom der blev organiseret idræt, og spejderkorps kom til. Derudover ydede foreningerne en stor social indsats og var med til at fastholde en permanent kristen vækkelse i den moderne storby, hvilket ikke mindst blev symboliseret med foreningernes hovedkvarterer, såkaldte borge i mange byer. Mange efterskoler har baggrund i KFUM/K. Bevægelsen er stadig aktiv med ca. 9.000 medlemmer fordelt på 140 lokalforeninger.
