En af Grundlovens frihedsrettigheder er foreningsfriheden. Den giver borgerne ret til at samle sig i foreninger af enhver art. I en politisk sammenhæng kommer det til udtryk i dannelsen af et vidtspændende netværk af foreninger og organisationer. Mange af dem er uden politisk relevans, men andre, og det er dem, der er relevante i en styreformssammenhæng, er interesseorganisationer, som på vegne af deres medlemmer forsøger at skaffe sig indflydelse på såvel den politiske dagsorden som de politiske beslutninger og deres gennemførelse.
De er vigtige for den danske styreform, fordi de er med til at definere, hvad der bliver diskuteret i medierne og på Christiansborg, de er ofte tæt involverede i tilblivelsen af lovgivningen og de mange regler udstedt i medfør af en lov, og de sidder ofte med, når lovgivningen administreres.
Organisationerne er også vigtige i et demokratisk perspektiv. Man kan på den ene side se dem som ikke-demokratiske aktører, der begrænser eller afsporer det repræsentative demokrati for at fremme deres egne medlemmers interesser. På den anden side kan man også se organisationssamfundet som et korrektiv til det repræsentative demokrati, fordi inddragelsen af organisationerne bidrager til en vægtning af forskellige interesser, således at grupper, der i særlig grad er berørt af specifikke tiltag, får mulighed for at blive hørt i procedurer, som ligger uden for de repræsentative kanaler. Dermed bringer organisationerne såvel relevant viden og erfaring som støtte til eller modstand mod de politiske beslutninger ind i beslutningsprocesserne. Organisationerne bliver på den måde et vigtigt bindeled mellem det repræsentative demokrati og det samfund, som Folketing og regering regulerer på utallige måder.
Man har talt om »Foreningsdanmark «, fordi en stor del af danskernes liv er organiseret gennem foreninger af alle hånde slags, heriblandt mange, som har sat sig varige spor i det danske samfund. Andelsbevægelsen med rødder tilbage til 1860’ernes og 1870’ernes omlægning af dansk landbrug har haft stor betydning for samfundet i almindelighed og landbrugserhvervet og de tilknyttede industrier i særdeleshed. Arbejderbevægelsen, som kom til få år efter, har tilsvarende været med til at forme den danske arbejdsmarkedsmodel og væsentlige dele af velfærdsstaten. De to bevægelser var historisk medvirkende til at mobilisere nogle af de mindre privilegerede grupper i forbindelse med skabelsen af det moderne Danmark, og de har været med til at sikre, at Danmark også i dag på mange områder har mere lighed end de fleste andre samfund.
Et stærkt foreningsliv – også andet end det, der er tilknyttet erhverv og arbejdsmarked – er udtryk for et civilsamfund, hvor borgere selv deltager i løsningen af små og store opgaver og problemer. Det er med til at skabe og vedligeholde en høj grad af tillid mellem borgerne. På det område scorer Danmark også højt, ligesom de andre skandinaviske lande. Foreningsdanmark bidrager dermed til et samfund, hvor de fleste konflikter løses på fredelig vis.