Irmas Kafferisteri
.

Irmas Kafferisteri ligger på Korsdalsvej 103 i Rødovre Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Irma blev grundlagt i 1886 som ægforretning i Ravnsborggade på Nørrebro i København af Karen Marie Schepler. Irma navnet blev skabt i 1907 under ledelse af Carl Schepler. Som en del af den industrielle udvikling flyttede Irma i 1966 fra det trange Nørrebro ud til forstadens åbne arealer på Korsdalsvej i Rødovre, hvor et nyt hovedsæde blev etableret på tidligere landbrugs og gartnerijord. Samtidig med flytningen i 1966 blev der planlagt et produktionsanlæg til en af Irmas signaturvarer: Irma kaffen. Kafferisteret blev opført i 1968 til brænding, formaling og emballering af Irmas kaffeprodukter. Irma formåede med byggeriet at være skelsættende, ikke bare i deres varesortiment men også i deres byggeri, hvor de valgte en yderst moderne bygning, der ikke bare var optimal som kafferisteri, men som samtidig fungerede som vartegn for både Irma og Rødovre. På opførelsestidspunktet var byggeriet placeret på grænsen til det åbne land. I 1982 blev Irma‐kæden solgt til FDB, som i dag er COOP Danmark A/S. I 1986 lukkede kafferisteriet og i 1996 blev bygningen udmatrikuleret fra resten af anlægget og solgt til Rødovre Kommune for et symbolsk beløb på 100 kr. Efter produktionsstoppet blev store dele af maskineriet fjernet. I 2012 flyttede Irmas hovedsæde til Albertslund, hvor det blev lagt sammen med COOP Danmarks øvrige administrationsbygninger. Irma-skiltet der stod på taget af glashuset blev fjernet og ødelagt under nedtagningen. Kafferisteriets arkitekter var Bent Mackeprang og Thorkel Klerk, der havde tegnestue sammen i årene 1942‐1985. Mackeprang og Klerk var arkitekter for Irma i en årrække, hvor de projekterede og moderniserede Irmakædens butikker, logoer og emballager. Mackeprang beskæftigede sig i mange år med butiksbyggeri og indretning, og var blandt de første arkitekter der arbejdede med større butikscentre, herunder Amagercenteret (1970) og Glostrupcenteret (1971). Kafferisteret er Irmas mest karakteristiske byggeri, og kan desuden betragtes som Mackeprangs og Klerks hovedværk. Igeniører på Kafferisteret var Chistian Isleff & Co. AS.

Beskrivelse

Irmas kafferisteri ligger i Rødovre, i et forstadsindustriområde der mod nord afgrænses af grønne områder, mod øst af parcelhuskvarterer, mod syd af Roskildevejen og mod vest af grønne rekreative områder, Vestvolden og Motorring 3. Selve kafferisteribygningen (herefter Kafferisteriet) indgår i et større bygningsanlæg, der udover Kafferisteriet består af lave lagerbygninger beliggende nord for bygningen og ligeledes lave administrationsbygninger syd for bygningen, samt flere fritliggende lagerbygninger mod øst. Anlægget er planlagt som et samlet hele, men opført i et forskelligartet arkitektonisk udtryk. Vest for Kafferisteriet og lagerbygningerne, ud til Korsdalsvej, ligger et uopdelt parkeringsanlæg, mens der vest for administrationsbygningerne ligger et parkanlæg, der er trukket ind i administrationsbygningens atriumhaver.

Ved ankomsten til Kafferisteriet kører man fra Korsdalsvej op ad en indkørsel, der efter amerikansk forbillede slår et U omkring en gæsteparkeringsplads ved bygningen. Indkørslen er ensrettet, og har ud‐ og indstigningsmulighed under et halvtag, der dækker indgangen til den tilknyttede administrationsbygning. Indgangen til Kafferisteriet sker nu via en dør i bygningens facade, der tilgås fra indkørslen, mens den oprindelige indgang var via en mellem-gang fra administrationsbygningen. Kafferisteriet er udformet som en tårnbygning bestående af en silo i beton og en foranstående glasbygning. Den lukkede silodel og den transparente glasbygning er højdeforskudt, og det er kun silodelen som har en lav sokkel. Bygningen er en jernbetonkonstruktion i 7 etager i et søjle/plade system. Rumhøjden er varierende, men omkring 5 m på hver etage. Bygningen har et samlet erhvervsareal på 1991 m2. ekskl. kælder. Glashuset har glasfacader til 3 sider. Konstruktionen af glasfacaden består af præfabrikerede termoglaspaneler der er svejset i kanten (et specialprodukt fra Vitral) og som er monteret på et bagvedliggende skinnesystem. Vinduesrammerne er med synlige sammenboltninger og skruer. Der findes enkelte gående vinduer der åbnes udad og reguleres via en stang med huller. Glasbygningens sydvendte facade er udstyret med et lysende ur, der måler 5 m i diameter. Konstruktionen af silodelen består af betonvægge, hvorpå der er monteret lodrette planker. Plankerne er isolerede udvendigt og beklædt med plastbelagte stålplader. Taget er et fladt betondæk med isolering og built‐up tagpap, samt på glashuset en konstruktion til montering af et Irma-skilt. Kafferisteriets skorsten er placeret i det nordvestlige hjørne af silodelens tag. For at bevare illusionen om en helt lukket silodel, er der monteret mørke, lodrette ribber over de gående vinduer, som er placeret på hver etage. Ribberne går fra top til bund og opdeler den nordvendte facade i 5 felter, der skiftevis består af sorte ribber og grå stålplader.

Bygningens indre adgangsforhold betjenes af to smalle trapper, der er placeret i gavlene i den lukkede silodel. Fra hver etage er der 198 trin til næste. Den vestlige trappe betjener glasdelen med adgang via en mellemgang, mens den østlige trappe giver direkte adgang til silodelen. Til den østlige trappe knytter der sig desuden en elevator, som kan rumme 4 personer. Hver trappeskakt er forsynet med røglem og får lys fra smalle, vertikale vinduer placeret ved de sydvendte gavle. I bygningen består gulvbelægningen generelt naturstensfliser 30 x 30 cm, mens væggene står uden anden behandling end maling. Glasbygningen indeholder følgende: 6. sal er glasbygningens tagflade. 5. sal blev brugt til forvejning af ristet kaffe. I gulvet findes der tre luger, der åbner til 4. sal. Omkring lugerne er et rødmalet værn. Etagen er åben ind til silodelen. 4. sal indeholdt risteriet. I loftet ses de tre luger fra 5. sal. Etagen er åben ind til silodelen. 3. sal indeholdt blandingsbeholdere til den ristede kaffe.2. sal indeholdt kaffemøller.1. sal havde lagerbeholdning af malet kaffe. Beholderne står her endnu. Stueetagen rummede kaffepakkeriet og står i dag tom. Den lukkede silodel indeholder følgende: 6. sal, som er en halv etage, gav udsyn til røgforbrænderne og adgang til glashusets tagflade, hvor Irma-skiltet oprindeligt var placeret.5. sal indeholdt centrikloner. Etagen er åben mellem silodelen og glashuset. Midt i rummet står to rektangulære betonsøjler og støtter eta-gedækket.4. sal indeholdt risteri. Etagen er som 5. sal åben mellem glasdel og silodel. Også her støtter to betonsøjler midt i rummet etagedækket. 3. sal har stadig et el‐tavlerum mod øst, mens den vestlige del indeholdt råkaffesiloer i et aflukket rum. 2. sal indeholder mod øst en kontordel med tegnestue og kontor. I tegnestuen er der fem indbyggede højskabe med overskabe. Væggen mod den lukkede råkaffesilo mod vest er i tegnestuen beklædt med samme finér, som skabene er bygget i. Kontoret længst mod øst har et indbygget skrivebord under vinduesbåndet. Mod vest er den lukkede råkaffesilo. 1. sal indeholdt oprindeligt mod øst et ingeniørkontor og en mellemgang. Rummene er i dag lagt sammen til et stort rum. Mod vest er den lukkede råkaffesilo. Stueetagen indeholder mod øst toiletter og rygerum. Mod vest ligger den lukkede råkaffesilo. Oprindeligt var der adgang til administrationsbygningerne herfra. Ved toiletterne er der bevaret et oprindeligt inventar bestående af fastboltede stole, bord og bænk. Kælderen er opdelt i flere rum. Under råkaffesiloen ligger silokælderen med huller i loftet til de nu fjernede råkaffesiloer. Under glasdelen findes en emballagekælder, hvorfra der stadig er et transportbånd der fører igennem silokælderen op til en dobbeltport, hvorfra der kunne læsses. I emballagekælderen er der opsat enkelte gipsvægge. Det sidste rum er en maskinkælder, hvor der findes en eltavle. I kælderen er gulve, vægge og lofter af beton.

Selve risteriet er projekteret af firmaet Probat i det datidige Vesttyskland, og den vertikale opbygget skyldes, at knusningseffekten herved udnyttes optimalt. Den vertikale ombygning sikrer desuden et lavere svind, et reduceret energiforbrug og færre driftstop. Princippet i planløsning og rumfordeling er, at alt det der vedrører kafferistningen var placeret i glastårnet, det vil sige kaffemøller og beholdere, risterimaskiner og vægte. Siloer, centrikloner, røgforbrændere og råkaffelager var placeret i den mørke og tunge silodel, sammen med kontorer og personalefaciliteter. Kafferisteriet er farvesat med tertiære kulører i form af mørkebrunt på træværk og vinduer i silodelen, olivengrøn på glasfacaderne samt grå og bordeauxrød på væggene. Maskinerne var farvesat med klare primære og sekundære farver, fra gul over orange til rød med enkelte blå nuancer på ventilatorer og kedel. Dele af det oprindelige industriinventar findes endnu, herunder projektører og beholdere til malet kaffe, ligesom eltavler og et transportbånd i kælderen.

Miljømæssig værdi

Kafferisterets miljømæssige værdi knytter sig til bygningen som et solitært arkitektonisk monument i Rødovres ellers flade landskab, samt til bygningen som et ikonisk og identitetsskabende vartegn for Rødovre. Hertil kommer oplevelsen af bygningen på afstand, hvor Kafferisteriet fungerer som et karakterfuldt fikspunkt for områdets sigtelinjer.

Kulturhistorisk værdi

Kafferisteriets kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens placering, der vidner om den periode efter Anden Verdenskrig, hvor industribygningerne blev flyttet til mere og mere omhyggeligt planlagte områder i forstæderne, tæt på de infrastrukturelle hovedfærdselsårer. Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til Kafferisteriet som det første danske eksempel på en industri- og fabriksarkitektur, hvor selve produktionsapparatet blev benyttet som arkitektonisk motiv, samt tilbygningen som et af de første danske eksempler på en kommerciel, brand-orienteret arkitektur, hvor bygningen bevidst blev brugt til at kommunikere Irmas forretningsværdier. Hertil kommer den håndværksmæssige kvalitet og tradition som præger bygningens konstruktion og detaljer, samt den oprindelige planløsning, materialeholdning og farvesætning. Der knytter sig endvidere en særlig kulturhistorisk værdi til alle de tilbageværende spor efter kafferisteriproduktionen, herunder beholdere, værn, projektører og facadens ur.

Arkitektonisk værdi

Kafferisterets arkitektoniske værdi knytter sig til det enkle, men stærke arkitektoniske greb der består af en massiv og tillukket silodel der danner ryg for et foranstående, let og transparent glashus. De to facadeudtryk skaber tilsammen en formfuldendt og elegant arkitektonisk komposition, der især kommer til udtryk når bygningen ses over x. Hertil kommer den gennemførte detaljering som især ses i glasbygningens proportionering samt i de spinkle rammer, sprosser og beslag.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links