Modelsejlklubben i Ishøj af . Begrænset anvendelse

Ishøj Kommune

Kort over Ishøj Kommune.

.

Ishøj Kommunes logo.

.
Søren Robert Lund brugte skibet som metafor, da han tegnede ARKEN. Den lange kunstakse rejser sig skarpt i landskabet, samtidig med at det er uklart, om skibet sejler eller synker.
.

Ishøj Kommune ligger ca. 16 km sydvest for hovedstaden på den frugtbare moræneslette mellem København, Roskilde og Køge, som blev skabt af isen og smeltevandet mod slutningen af sidste istid. Kommunen har et rigt og varieret landskab. Kyststrækningen mod Køge Bugt er en del af det store rekreative område Strandparken, tidligere Køge Bugt Strandpark, der blev etableret i årene 1977 til 1979. Strandparken beskytter de kystnære villaområder mod oversvømmelse, og den er samtidig et vigtigt yngle- og rasteområde for fugle.

Faktaboks

areal:
26,5 km²
højeste punkt:
35,9 m.o.h.
kystlinje:
7,5 km
region:
Hovedstaden
stift:
Helsingør
provsti:
Høje Taastrup
antal sogne:
2
befolkningsudvikling:
1.680 personer (1950), 20.483 personer (1980), 22.988 personer (2018)
befolkningstæthed i kommunen:
867 personer/km² (2018)
befolkningstæthed i Danmark:
135 personer/km² (2018)
gennemsnitsalder i kommunen:
38,8 år (2018)
gennemsnitsalder i Danmark:
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen:
251.935 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark:
277.182 kr. (2017)
hjemmeside:

ishoj.dk

Det flade landskab med adgang til kysten var attraktivt for stenalderens mennesker. De ældste fund er 14.000 år gamle og fra senistidens rensdyrjægere, men særlig rige er fundene efter bopladserne fra Kongemosekultur (ca. 6400-ca. 5400 f.Kr.) og Ertebøllekultur (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) langs bredden af en fjordarm, der udfyldte Store Vejleådal og strakte sig ind til Tueholmsøen. Fra sent i yngre stenalder (ca. 2350-ca.1700 f.Kr.) er der fund af bl.a. stolpehuller fra huse, og to af bronzealderens store gravhøje er bevaret: en ved herregården Benzonsdal og en ved Torslundevej. Adskillige rige gravfund vidner desuden om, at området var et magtcentrum i romersk jernalder.

Ishøj Landsby, Torslunde og Tranegilde har formentlig en oprindelse, der går tilbage til vikingetiden. I tilknytning til landbruget lå der en række møller langs Lille Vejleå, og ved åens munding lå fiskerlejet Hundige Leje, hvorfra det vigtige silde- og ålefiskeri foregik. Allerede i tidlig middelalder blev området inddelt i de sogne, som kommunen består af i dag, Ishøj og Torslunde, hvis kirker stammer fra 1100-tallet. Kommunens tredje kirke, Vejleå Kirke, blev indviet i 1997.

Kommunens ene herregård, Benzonsdal, blev oprettet i 1730, da ejeren, Peder Benzon, udskilte jorden fra sit gods Gjeddesdal. Herregården overgik i 1853 til grev Carl Christian Cornelius Lerche, hvis slægt stadig ejer både jord og bygninger.

I 1960’erne udviklede den østlige del af kommunen sig til et byområde som led i Fingerplanen og Køge Bugt-loven, der foreskrev opbygningen af ti byer langs S-togslinjen fra Avedøre til Jersie ved Køge. Anlæggelsen af den nybyggede by Ishøj mellem Ishøj Strandvej og den kommende Køge Bugt Motorvejen fik kommunens indbyggertal til at stige eksplosivt fra 4.442 i 1970 til 20.483 i 1980. I dag huser Ishøj 90,8 % af kommunens indbyggere, og af dem bor næsten en fjerdedel i Vejleåparken. Det store montagebyggeri blev bygget i perioden 1970‑73 under navnet Ishøjplanen og skiftede navn i forbindelse med boligrenoveringen, som fandt sted i årene 2001‑10 og var Danmarks hidtil største til ca. 1,5 milliarder kr.

Mange tyrkiske og pakistanske indvandrere og gæstearbejdere flyttede ind i Ishøjplanen (i dag Vejleåparken), og i 1981 havde Ishøj Kommune landets højeste antal indbyggere med indvandrerbaggrund. I 2018 er næsten en tredjedel af kommunens indbyggere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Kommunalpolitisk er Ishøj en socialdemokratisk højborg, hvor partiet mange gange har opnået absolut flertal i byrådet. Per Madsen (S), som var borgmester fra 1974 til 2000, markerede sig i den landspolitiske debat om integration af ikke-vestlige indvandrere. Kommunen har ingen områder på regeringens ghettoliste, og der er en højere erhvervsfrekvens for indvandrere end på landsplan. De fleste af de beskæftigede borgere pendler på arbejde i andre kommuner. Erhvervslivet i kommunen er præget af bygge og anlæg samt af store varehuse.

Ishøj Kommune har eksisteret i sin nuværende udstrækning siden 1841. Den hed oprindelig Torslunde-Ishøj Kommune og skiftede til sit nuværende navn i 1975.

Kommunen ønsker at tiltrække nye borgere og nå 25.000 indbyggere i 2025. Væksten skal gå hånd i hånd med bl.a. en udvikling af erhvervsområdet Winthersminde og udviklingen af et nyt boligområde. Med åbningen af letbanen i 2025 vil kommunen få to stationer: Ishøj og Ishøj Strand (ARKEN).

Satsningen på kunst og kultur repræsenteres bl.a. af det velbesøgte internationale museum ARKEN Museum for Moderne Kunst fra 1996. Museet, som ligger i Strandparken, har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst. En anden vigtig repræsentant for kulturlivet er Ishøj Kultur Café med bl.a. musik- og teaterscene og plads til 400 siddende eller 900 stående tilskuere.

Kommunevåben

Ishøjs kommunevåben.

.

Våbenet blev antaget af Torslunde-Ishøj Kommune og blev bibeholdt, da kommunen forenklede navnet til Ishøj Kommune i 1975. Torshammeren henviser til navnet Torslunde, mens korset er fra en gravsten fra Torslunde Kirkegård. Trebjerget, en høj, er talende, mens hornet henviser til, at området har været kongeligt jagtområde. Våbnet er udarbejdet af Grunddal Sjallung og tegnet af Franz Šedivý. Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 3. januar 1953.

Våbenets blasonering (beskrivelse): Delt af sølv, hvori en opretstående blå hammer over et rødt ankerkors, og blåt, hvori et guld jagthorn med røde beslag og snor over et guld trebjerg.

Natur og landskab

På en tidlig martsdag, hvor is kryber op over kystbeskyttelsen, og mørke skyer trækker sig sammen over Strandparken, kan det spirende forår synes meget langt væk.

.

Vinden vurderes, og de små modelsejlbåde tjekkes en sidste gang, mens medlemmer fra Modelsejlklubben gør klar til kapsejlads på Jægersø i Strandparken. Den ca. 39 ha store Jægersø er en af seks lagunesøer, som blev anlagt i forbindelse med etableringen af Strandparken 1977‑79.

.

Langt størstedelen af Ishøj Kommune er dækket af bundmoræne, som blev afsat under Bælthavisen, der for 18.000 år siden bevægede sig ind over området fra sydøst. I stenalderen steg havet. De kystnære områder blev oversvømmet, og en fjord strakte sig langt op i Store Vejleådal. Da havet trak sig tilbage, efterlod det et marint forland i kanten af morænelandskabet.

I dag er kommunens landskab meget opdelt. På en række sandrygge ud i Køge Bugt blev Strandparken anlagt 1977‑79. Strandparken blev udformet som barriereøer med bagvedliggende søer. De oprindelige strandenge på det marine forland bag søerne er bevaret og huser et særegent planteliv med flere sjældne arter. Søerne og strandene er desuden vigtige rastepladser for trækkende vandfugle. Ellers er Strandparken overvejende et rekreativt område, som ud over badestrandene også er hjemsted for bl.a. kunstmuseet ARKEN og Ishøj Naturcenters formidlingssted Havhytten.

Bag Strandparken ligger det tætbebyggede Ishøj, som danner en skarp kontrast til både kystlandskabet og landskaberne længere mod vest og nord. Nordøst og øst for Ishøj åbner landskabet sig i Store Vejleådal langs grænsen til Vallensbæk Kommune. På den gamle fjordbund ligger bl.a. Tranegilde Mose. Tidligere blev den afgrænset mod øst af Store Vejleå, indtil åen blev rykket mod vest i 1937, så den i dag udgør mosens vestlige grænse.

Længere mod vest omkring Ishøj Landsby og Torslunde finder man kommunens gamle landbrugslandskaber. Selv om landbruget er gået meget tilbage siden 1950’erne, har Ishøj Kommune stadig ganske store landbrugsarealer, hvor der især dyrkes korn og raps.

De meget afvekslende landskaber giver gode muligheder for friluftsliv, som især er koncentreret ved Strandparken, i kolonihaveforeningerne, ved Lille Vejleå samt i området omkring landsbyen Tranegilde. Disse områder forbindes af stisystemer, der benyttes af både cyklister og fodgængere. Ved Ishøj Havn og udmundingen af Store Vejleå er lystfiskeri populært, og området er især kendt for sine store brakvandsaborrer.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Ishøj Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Ishøj Kommune.

.

De ældst kendte fund i Ishøj Kommune stammer fra senistidens rensdyrjægere for ca. 14.000 år siden. Herudover er det især Kongemosekulturen og Ertebøllekulturen, der dominerer fundene fra ældre stenalder, og fra yngre stenalder er der fundet spor efter huse og affaldslag. Fra bronzealderen er der udgravet flere bebyggelser, og to gravhøje er bevaret. Fra jernalderen er der også fundet bebyggelsesspor samt gravpladser med bl.a. en fyrstegrav. De rige fund fra jernalderen tyder på, at området i denne periode var et betydeligt magtcenter. Fra vikingetiden kendes to kvindegrave, og bebyggelsesspor peger på, at Torslunde og Ishøj kan føre deres historie tilbage til vikingetiden.

I middelalderen opstod der flere landsbyer som følge af befolkningsvæksten. Siden blev området ramt af pesten og den efterfølgende krise i senmiddelalderen, som i høj grad påvirkede befolkningstallet. Landbruget var det dominerende erhverv, og i tilknytning hertil lå der møller langs Lille Vejleå. Ved kysten foregik sæsonfiskeri efter især sild.

I 1600-tallet førte svenskekrigene, epidemier og klimaforværring sandsynligvis til stagnation eller ligefrem fald i befolkningstallet. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte befolkningen at vokse. Udskiftningen af landsbyerne foregik i Ishøj som blokudskiftning, i Tranegilde som stjerneudskiftning og i Torslunde som en kombination af de to udskiftningsformer.

I perioden fra 1850 til 1920 var landbrug stadig det dominerende erhverv. Fra slutningen af 1950’erne og især i 1960’erne opstod den nye by Ishøj i kommunens østlige del, hvilket førte til en kraftig befolkningsvækst. I 1960’erne dominerede først parcelhusbyggeriet, senere foregik der stadig mere etagebyggeri. Nye bebyggelser langs Ishøj Strand betød yderligere befolkningsvækst. Kommunen havde desuden allerede i begyndelsen af 1970’erne et stort antal indvandrere, især fra Tyrkiet og Pakistan, og i 2006 havde lidt over en fjerdedel af indbyggerne udenlandsk baggrund. I 1972 åbnede Køge Bugt Motorvejen, og i 1976 fik Ishøj en station på S-togsforbindelsen til Køge. I 1980 indviedes det rekreative område Køge Bugt Strandpark (i dag Strandparken). Kommunen kom til at rumme mange daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser, ligesom der blev bygget nye plejehjem.

Læs videre om

Byer

Bjerggården i Vejleåparken, der både rummer ungdomsboliger, familieboliger og ældreboliger. Området har de sidste 30 år gennemgået massive renoveringer, og bl.a. udearealerne har fået et tiltrængt løft.

.

Befolkning og areal i Ishøj Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018).

.

Ishøj Kommunes største by er Ishøj, hvor 90,8 % af dens 22.988 indbyggere bor. I kommunen ligger også Ishøj Landsby, Torslunde og landsbyen Tranegilde, og af disse tre er Ishøj Landsby størst. Der er ikke opgjort særskilt befolkningstal for Tranegilde. Kommunen er forstad til København og ligger ca. 16 km sydvest for hovedstaden i det frugtbare morænelandskab Heden. Ishøj ligger sydøst for Køge Bugt Motorvejen, mens Ishøj Landsby og Torslunde ligger vest herfor, dog adskilt af Køgevej. Motorring 4 adskiller Ishøj Landsby og Tranegilde, der ligger nord for Ishøj. Strandområdet mellem Ishøj Strandvej og Køge Bugt blev i somrene efter 1920 fritidsområde for cyklende københavnere.

Kommunens udvikling er knyttet til Fingerplanen og Køge Bugt-loven fra 1961, der skulle sikre opbygningen af ti S-togsbetjente byer fra Avedøre til Jersie ved Køge. En af disse byer er Ishøj. Befolkningstallet i kommunen var på 2.478 i 1960, og 20 år efter lå det på over 20.000 indbyggere.

Læs videre om

Kultur

Ishøj Kommune har 138 nyttehaver, der ligger mellem Vejlebrovej, S-togslinjen og Store Vejleå. Der er 2‑3 års ventetid på at få en have.

.

Herregården Benzonsdal ligger syd for Torslunde.

.

Bedesalen i Mevlana Moské med mihrab (bedeniche) for enden.

.

Ishøj Lokalhistoriske Arkiv og Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening formidler kommunens kulturhistorie. Kroppedal Museum i Høje-Taastrup Kommune står for de arkæologiske undersøgelser, rådgivning om nyere tids bygningsbevaring og driver Ishøj Lokalhistoriske Arkiv på Ishøj Kommunes formidlingscenter, Bredekærgård.

Sports- og idrætsforeningerne er især tilknyttet Ishøj Idræts & Fritidscenter; derudover er der aktiviteter med bl.a. sejlsport ved kysten.

Kommunen har tre kirker, hvoraf Torslunde og Ishøj er romanske middelalderkirker. Den moderne Vejleå Kirke blev bygget 1996‑97. Der findes to moskéer, den tyrkiske Mevlana Moské og den pakistanske Ishøj Masjid.

Herregården Benzonsdal ligger ved Torslunde. Den nuværende hovedbygning stammer fra 1856 og er en særegen blanding af klassicisme og historicisme.

ARKEN Museum for Moderne Kunst er et af de tidligste eksempler på dekonstruktivistisk arkitektur og rummer en af Skandinaviens væsentligste samlinger af samtidskunst. Museet ligger på Kunstens Ø, omgivet af en park med skulpturer af danske og internationale kunstnere som Jeppe Hein og Antony Gormley.

Ishøj er beskrevet i romansatiren Fællesarealer af Mette Rosenkrantz Holst, men kommunens vigtigste lyriske udtryksform er teksterne fra de lokale rappere.

Ishøj Teater i Tranegilde er et egnsteater for børn. Ishøj Kultur Café danner ramme om skiftende kunstudstillinger og turnerende teaterforestillinger. Det er også kommunens primære koncertsted for rytmisk musik.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Ishøj By Center ligger i Ishøj Kommunes østlige del umiddelbart vest for Ishøj Station og syd for Ishøj Stationsvej. Centeret, der åbnede i 1977, tilbyder et bredt udvalg af detailbutikker, restauranter og caféer samt bibliotek og biograf. I 2004 blev centeret moderniseret og udvidet og i den forbindelse sammenbygget med Ishøj Station. I området ligger også bl.a. Ishøj Rådhus og svømmehallen.

.

Befolkningen i Ishøj Kommune er i gennemsnit næsten tre år yngre end i landet som helhed. Kommunen rummer landsbyområder og parcelhuskvarterer samt nogle af Danmarks største almennyttige boligblokke.

Ishøj er den af landets kommuner, der har den største andel af indvandrere og efterkommere, men kommunen har ingen områder på regeringens ghettoliste. Trods en række positive udviklinger ligger kommunen lavere end landsniveauet, når det gælder fx uddannelsesgrad, sundhedstilstand og indkomstniveau.

Erhvervsfrekvensen er også lidt lavere end på landsplan. Indvandrerne i Ishøj Kommune har imidlertid en højere erhvervsfrekvens (70,2 % i 2016), end gruppen har på landsplan (61,7 %).

Erhvervslivet er præget af en stor handelssektor og af, at mange Ishøjborgere pendler på arbejde i andre kommuner.

Kommunen er en socialdemokratisk højborg. I fremtidsplanerne indgår at tiltrække nye borgere ved at tilbyde natur, tryghed og nærhed til det københavnske vækstområde.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner