Ishøj er nævnt første gang i de skriftlige kilder i 1279, men den romanske kirke er opført i sidste halvdel af 1100-tallet. Byen var bygget op omkring Baldersbæk, der løb igennem byen, hvor gårde og huse lå på hver sin side af åen. Ved udskiftningen i 1798 blev 15 gårde flyttet ud, mens otte gårde blev inde i byen. Befolkningen voksede fra 540 indbyggere i 1850 til 559 i 1916, og der kom i denne periode håndværkere og småhandlende, andelsmejeri og forsamlingshus til byen.

Byens indbyggertal steg fra 638 i 1921 til 753 i 1965, men da udviklingen i området fortrinsvis blev koncentreret i Ishøj, blev Ishøj Landsby en del af Ishøj Kommunes landlige område, som ikke undergik de store forandringer.

Udviklingen fra før 1970 fortsatte, og befolkningstallet steg ikke meget. I 1970 var der 852 beboere i landsbyen, som i 2001 var vokset til 876 personer, og landsbyen udgjorde ca. 4 % af kommunens indbyggere.

Videre læsning

Læs mere om Ishøj Landsby

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie