Næsten en fjerdedel af Ishøjs indbyggere bor i Vejleåparken (tidligere Ishøjplanen), der blev bygget i perioden 1970‑73. Kooperativ Byggeindustri A/S stod for både dette projekt og for nabobebyggelsen, Gadekæret, fra 1975‑79 (indviet 1977). Gadekæret er et tæt-lavt boligområde, der har den mindre købstad som forbillede. Bebyggelsen består af okkergule længehuse i forskellige højder, der er organiseret med krumme stræder omkring en sø.

Parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge er bygget i forbindelse med en typehusudstilling i 1970‑71 og indeholder en meget stor variation af tidens typehuse, som er forskellige arkitekters bud på enfamiliehuset. Blandt arkitekterne er Jørn Utzon, Arne Jacobsen, Friis og Moltke og Jan Gudmand-Høyer.

I 1996 fik Ishøj et museum for moderne kunst, ARKEN. Museet ligger i Strandparken og er tegnet af Søren Robert Lund som en af få danske dekonstruktivistiske bygninger.

Videre læsning

Læs mere om Ishøj

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur