Sommerhusudstykningen af området mellem Køge Bugt og Tranegilde Strandvej begyndte i 1920’erne, senere efterfulgt af helårshuse, og i løbet af de følgende årtier opstod der en bymæssig bebyggelse, Ishøj og Tranegilde Strand. Ifølge Fingerplanen skulle der anlægges en by i Ishøj. Kommunen opkøbte derfor arealer i området mellem Ishøj Strandvej og den kommende Køge Bugt Motorvejen til center, bolig og industri. Boligbyggeriet skulle fordeles mellem etagebyggeri ved det kommende stationscenter og ejerboliger i et bælte langs den nye motorvej. I løbet af 1960’erne voksede en ny by frem, Ishøj, som i de følgende år skulle komme til at rumme langt størstedelen af indbyggerne i Ishøj Kommune.
Parcelhusbyggeriet dominerede i de første år af 1960’erne, men fra slutningen af årtiet kom der også gang i byggeri af etageejendomme. I 1968 åbnede den første skole i den nye by, og året efter fulgte Ishøj Centrum, som var et etagebyggeri med 120 lejligheder samt butikker og daginstitutioner. Den nye by havde 2.692 indbyggere i 1970, som steg til 15.517 i 1976 og til 19.549 i 1999, svarende til ni ud af ti indbyggere i kommunen. De mange tilflyttere kom bl.a. til at bo i de etageejendomme, som dominerede byggeriet i 1970’erne. Der blev opført over 4.000 nye boliger i Ishøjplanen (senere Vejleåparken), Strandgårdsparken, Vildtbanegård I-III, Gadekæret og Strandparken med en blanding af boligblokke og gårdhavehuse. I 1973 åbnede et lavprisvarehus, som i 1977 blev udvidet til Ishøj By Center med bibliotek, tre butiksgader og Store Torv. Centeret blev moderniseret i 2004. Kommunens nye rådhus fik sin egen bygning i Ishøj sammen med andre offentlige institutioner. Som afslutning på anlæggelse af den nye by blev Vejleå Kirke indviet i 1997.
I midten af 1950’erne var Ishøj stadig meget lidt udbygget. Her ses en rutebil på linje 121 på Ishøj Strandvej ud for den nuværende Søndre Ringvej. Foto fra 1955.
