Jægersborg Allé 92-94, Gentofte

Bygningen, der også er kendt som Alléenborg, blev opført som landsted i 1802 formentlig for bankdirektør Rasmus Kirketerp, som var ven med familien Bernstorff og dermed havde fået lov til at bygge på slottets jord. Bernstorffs Slot blev opført i 1765 af arkitekten Jardin, og var et af de første klassicistiske herregårdsbyggerier i Danmark. Da Jægersborg Allé 92-94 blev opført var det ligeledes i klassicistisk stil omend i en lidt mere forenklet udgave med en tilhørende staldbygning. Havestuen er senere bygget til. Gennem tiden er jorden solgt fra og udstykket til villaer.

I et villakvarter i Gentofte ligger den fredede hovedbygning med en mindre gårdsplads foran. Over for hovedbygningen ligger en ældre staldbygning, der har sin egen fredningssag, og i dag er indrettet til beboelse. Hovedbygningen er grundmuret og opført i én etage med høj kælder og afvalmet tag med blådæmpede tegl. I tagfladen mod gården er en kvist, mens der mod haven er to kviste, og i tagryggen ses to skorstenspiber. Bygningens sokkel er af rosa sandsten, murene er kvadrede og hvidkalkede og afsluttes af en muret gesims, der på havesiden er udført med sparrenkopper. Facadens midterste fag er let fremspringende med en lav frontispice og en bred portal omkring en tofløjet fyldingsdør med glas i den øverste del. Foran døren ses en stentrappe med muret værn og nedgang til kælderen under trappen. Stueetagens vinduer er hvidmalede, korspostvinduer med sålbænke i træ. Hovedparten af vinduerne er ældre med mange bevarede, ældre glas. I vestgavlen er to ud af de fem vinduer blændede, og der er i stedet malet vinduer på muren. Vinduerne øverst i gavlene og kældervinduerne er alle torammede. Foran østgavlen er en havestue med høj, muret sokkel og midtfor en bred trappe, der fører op til en nyere, tofløjet havedør. Havestuens tre sider har kvadrede, kvadratiske søjler med store vinduespartier imellem og en bred arkitrav med gesims. Oven på havestuen findes en nyere tagterrasse. Alle havestuens elementer er hvidmalede. I det indre er bygningen opdelt i to boliger med nye, indvendige trapper. Den vestre lejlighed spænder over fem vinduesfag, mens den østre er noget mindre og spænder over to vinduesfag samt havestuen. Den vestlige bolig har bevaret en ældre grundplan med et stort køkken med kakkelovn og nedgang til kælderen, samt en stue med bemalede vægge og dørstykker samt indvendige vinduesskodder, fyldingsdøre, stuk og ældre bræddegulve. Den østlige lejlighed har flere murgennembrydninger, et køkken i havestuen og nyere overflader, herunder parketgulve. På første sal er i begge boliger en række værelser og badeværelse. Spidsloftet er uudnyttet og taget er understrøget. Kælderen er velbevaret med ældre loftbjælker, ølandsfliser og teglstensgulve samt revledøre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til hovedbygningens nære sammenhæng med den tidligere staldbygning. De to bygninger indgår i et helstøbt miljø omkring gårdspladsen med en stor blodbøg i midten samt omkringliggende stensætninger og hvide stakitter, der tilsammen skaber en idyllisk og landlig atmosfære, selvom bygningerne i dag ligger i et tæt bebygget villakvarter. Hierarkiet mellem de to bygninger er let aflæseligt idet staldbygningens fremtræden og materialevalg tydeligt underlægger sig hovedbygningen. Hertil kommer værdien af den tætte placering til Bernstorffs Slot, der afspejler bygningens oprindelige placering på slottets jord.

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et landsted, der har bevaret sin oprindelige, statelige fremtræden. Placeringen vidner om, at der i løbet af 1700-tallet og 1800-tallet voksede et stort antal landsteder frem nord for København, hvor den københavnske overklasse, efter det franske ideal maison de plaisance, ønskede at flytte fritidslivet ud i det smukke og afvekslende landskab som supplement til boligen i hovedstaden. Det var vigtigt, at villaen lå i en overskuelig afstand fra byen, med kongemagten og regeringen, så man i hestevogn kunne flytte sig hurtigt frem og tilbage. Tillige afspejler bygningens klassicistiske træk med hvide kvadrede mure, sparrenkopgesims, søjler og frontispice datidens arkitektoniske retning. Det menes endda, at den daværende førende klassicistiske arkitekt C.F. Hansen var med til opførelsen. Dette antydes ved bygningens manglende havedør, som ellers ofte ses i landstederne, men som dog ikke findes i bygninger opført af C.F. Hansen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan med midterskillerum i den vestlige del. Den store stue mod vest fremstår som det mest præsentable rum med alle de bevarede bygningsdetaljer, herunder indvendige vinduesskodder, brede fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler samt pompejanske vægmalerier. Det antages, at den danske dekorationsmaler Georg Hilker stod bag malerierne, og den pompejanske stil var en af datidens store tendenser, som i dag ses i lignende landsteder, hvor de blev brugt til at signalerede prestige i 1800-tallet. I kontrast hertil fremstår eksempelvis køkkenet mere spartansk med en ældre kakkelovn, spor i gulvet efter et tidligere anretterværelse samt den oprindelige kældertrappe samt kælderen, der tidligere rummede fadebur og funktionsbetingede rum til tjenestefolkene. Kælderens materialeholdning underbygger dette med de mange slidstærke overflader og enkle revledøre med kraftige, ældre beslag og greb.

Bygningens arkitektoniske værdi relaterer sig til den velproportionerede, elegante og nøgterne bygningsblok. Den rosa sokkel og den fremtrukne gesims giver sammen med murenes kvadrede bånd en horisontal virkning, som kun brydes af det let, fremspringende midterparti med frontispice, der er med til at højne bygningens status. Endvidere tildeler de kvadrede bånd bygningen et raffineret udtryk med de skiftevis smalle og brede bånd. Hertil kommer den overordnede symmetri med vinduessætningen omkring hoveddøren, kvistenes placering samt vestgavlens påmalede vinduer. Symmetrien brydes dog af havestuen, der til gengæld har sin egen symmetri omkring den imposante trappe mod øst. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den gennemgående materialeholdning af høj kvalitet, som skaber en sammenhæng mellem rummene. Hertil kommer stuernes malerier i stærke farver med antikke motiver, der sammen med bygningsdetaljerne og de lange, brede gulvplanker er med til at opretholde en formfuldendt og herskabelig atmosfære.

Læs videre om

• Det tidl. sprøjtehus ved Charlottenlund Slot, Gentofte
• Søholm, Gentofte
• Sølystvej 5, Gentofte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen