Faktaboks

Jørgen Haugen Sørensen
Født
3. oktober 1934, København
Titel
Billedhugger
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Jørgen Haugen Sørensen begyndte som barn sammen med broderen Arne at tegne og senere at modellere. I de tidlige værker som portrætstatuerne af Ragnhild og Martha gik han ud fra det klassiske i et forenklet formsprog. Han fortsatte erobringen af virkeligheden i mere ekspressive dyre- og menneskefremstillinger. Centralt står især slagtescenerne som engagerede udtryk for kunstnerens opfattelse af verden som et slagtehus. Under et ophold på Bornholm i slutningen af 1950erne arbejdede H.S. på Rabækværket. Hans formsprog ændredes til abstraktioner af fabriksfremstillede teglrør, der i deres sammensætninger og titler associerer til organisk liv.

I de dramatiske år under Algierkrigen bosatte H.S. sig i Paris. De nonfigurative skulpturer i bronze fra 1959 til 1963 viser arrede, flænsede, organisk rundede former, hvis sprængninger afslører indre sårbarhed. Disse skulpturer kan tolkes som udtryk for en virkelighed af grusomhed, angst og seksualitet, men det grumme er tilføjet et islæt af afvæbnende humor. 1960ernes eksperimenter resulterede i skulpturens opdeling, som i Stofskulptur i 8 dele og Portræt af en gammel aftale. Delingen og udbredelsen i rummet på gulvplan understregede mangfoldighed og et indhold af både leg og alvor, hvor de enkelte elementer kunne anbringes i vilkårlig orden. Det betød samtidig en åbning i forhold til beskueren. Disse skulpturelle landskaber var udført i stof, glasfiber, aluminium, plastik og bronze.

I årene 1968-71 var H.S. udelukkende beskæftiget med film. Fra 1961 havde H.S. rejst mellem Paris og Verona for at benytte de italienske bronzestøberier. I 1968 bosatte kunstneren sig permanent i Italien, først i Verona og i 1975 ved marmorbruddene i Pietrasanta. H.S. var fra 1971 begyndt at arbejde i sten som travertin og marmor og senere granit. H.S.s væsentligste udsmykningsopgave fra 1971-73 blev skulpturlandskabet til Journalisthøjskolen i bronze og forskelligtfarvet marmor. Her brød kunstneren med de traditionelle udsmykningsnormer, idet skulpturerne blev et angreb på arkitekturen, ikke mindst ved en tungeform, der gennembryder betonmuren. Blandt skulpturens enkeltdele er tungelignende former, som H.S. siden ofte har anvendt, samt toppe og sammenkrøllet bronzebånd.

Materialefornyelsen åbnede for muligheder, som blev afprøvet med kunstnerisk energi og frygtløs formmæssig nytænkning med forskelligt farvet marmor i organiske, tunge- og kønslignende former. Fra slutningen af 1970erne og årene frem anvendte H.S. desuden geometriske former i kontrast til det organiske som i Huset der slikker solskin og Kommuneskulptur. Efterhånden blev monumentaliteten mere fremherskende, men stadigvæk med ekspressive undertoner. Udsmykningsopgaverne har været mange både i Danmark og i udlandet. Tasankara i Ankara og Huset der regner på Skt. Hans Torv i København er begge basale udtryk for balance og præcision, der sammen med brugen af rå brudflader viser H.S.' ønske om at nå frem til en forenkling, der ligner en tilfældighed.

Genealogi

Haugen Sørensen, Jørgen, *1934, billedhugger. *3.10.1934 i Kbh. Forældre: Maskinarbejder og montør, senere fabrikant Leo Haugen S. og Dagny Amanda Mårtenson. ~ 1955 med keramikeren Martha Zøllner Jensen ( se Zøller Jakobsen, Martha), * 18.11.1935 i Kbh., datter af vaskeriejer William Knud Albert Zøller J. og Helvig Edel Kristiansen. Ægteskabet Opl. 1962. Samliv fra 1968 med kunsthistoriker Jette Mühlendorph Christensen, *5.1.1942 i Nørresundby, datter af forretningsfører Harald C. og Augusta Mühlendorph Knudsen.

Uddannelse

Gipser og pottemager 1949; Kunsthåndv.sk. 1949; som billedh. autodidakt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links