Faktaboks

Jørn Særker Sørensen
Født
12. marts 1939, Ålborg
Titel
Maler, grafiker
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Jørn Særker Sørensen har siden debuten i 1963 vist et udpræget fortællende talent, ofte karakteriseret af en grotesk humor. Den heftige og ekspressive udtryksmåde i såvel maleri og grafik som skulptur får hans motivverden til at fremstå som i konstant bevægelse. Koloritten er stærk og ublandet, de grafiske blade viser en hastigt nedkradset streg. I flere værker, f.eks. Chr. Firtal på motorcykel i Ishøj, udstillet i 1991, ses en uimponeret interesse i nyfortolkning af historiske personer og begivenheder. Barok frodighed og livsglæde karakteriserer de mange kvindefremstillinger og værker med erotiske motiver. S. var medstifter af gruppen Sæhrimner, og han har både som jazzmusiker og kunstner deltaget i gruppens mange projekter og fællesværker, eksempelvis Udendørs kunst og jazz i Sæby i 1983 og Tårnet på Ålborg havn i 1987.

Genealogi

Særker Sørensen, Jørn, *1939, maler og grafiker. *12.3.1939 i Ålborg. Forældre: Fodboldtræner Frank Petersen og Viola Sørensen. Adopteret 1941 af bedsteforældre Ejner og Katrine Sørensen. ~28.12.1962 i Ålborg med børnehavepæd. Gerda Dorthine Christensen, *19.7.1941 smst., datter af sømand Joldy Villy Vaabengaard og medarb. Anne Marie Christensen.

Uddannelse

Udlært typograf hos Rühländer, Ålborg 1959.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links