Hos JENSEN Denmark svejses rør på en mulde. Mulden er underdelen af en strygerulle til industrielt brug og består af to sammensvejsede metalplader. Gennem påsvejsede rør transporteres varme til det materiale, der skal glattes. Svejsemetoden, der her benyttes, er TIG-svejsning, som sikrer et stærkt og ensartet resultat.
.

Bornholms største private arbejdsgiver er JENSEN Denmark, der beskæftiger ca. 600 medarbejdere på Bornholm og i alt i koncernen ca. 1.700. Virksomheden udvikler, producerer og sælger maskiner og udstyr til industrivaskerier og er en del af JENSEN-GROUP, som er en af verdens største producenter af vaskerisystemer. Virksomheden er grundlagt af Ejnar Jensen i 1937, men voksede til en stor international virksomhed under sønnen Jørn Munch Jensen. Familien er stadig største aktionær i virksomheden, der har egne produktions- og salgsselskaber i 24 lande og derudover har et verdensomspændende forhandlernet. JENSEN Denmark A/S i Rønne laver dele til de anlæg, der bruges på industrivaskerier verden over til strygning og foldning af bl.a. sengetøj og duge. Størstedelen af produktionen går til eksport.

Videre læsning

Læs mere om Industrien på Bornholm

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked