Et af mødelokalerne på Politikens redaktion på 1.-salen i bladhuset på Rådhuspladsen. Efter den store bladfusion i 2003 har hele den nye koncern heddet JP/Politikens Hus. I det fysiske hus på Rådhuspladsen har Jyllands-Posten sin københavnske redaktionen højere oppe i huset.
.

Bygningerne på hjørnet af Rådhuspladsen og Vestergade med postadresse Rådhuspladsen 37 har siden 1912 været kendt som Politikens Hus.

Siden 2003 har huset formelt heddet JP/Politikens Hus og rummet redaktionerne og de kommercielle afdelinger for Politiken og Ekstra Bladet samt Jyllands-Postens hovedstadsredaktion og en række faglige nichemedier, forlag, boghandel og andre aktiviteter.

Det var en fusion i januar 2003, der, båret af nødvendighed, bragte de meget forskellige bladhuse sammen. Ledelserne i Politikens Hus og i den erhvervsdrivende fond bag Jyllands-Posten ønskede at samle kræfterne i den skærpede konkurrence med Det Berlingske Officin og dets kapitalstærke ejer, norske Orkla. Selskabet bag Jyllands-Posten var dertil økonomisk svækket af ti års skarp konkurrence med Det Berlingske Officin i både København og Jylland. Det spillede ind, at de tre hovedaviser kun i meget begrænset omfang var i konkurrence med hinanden. Samtidig var det afgørende for begge parter, at redaktionernes uafhængighed og selvstændighed var sikret, idet det er de to bladfonde, der udpeger chefredaktionerne. Politiken-Fonden og Jyllands-Postens Fond ejer hver 50 % af bladkoncernens moderselskab.

Politiken blev skabt d. 1. oktober 1884, da de to redaktører på Morgenbladet Viggo Hørup og Edvard Brandes sammen med Herman Bing begyndte at udgive deres egen, mere radikale avis i opposition til datidens konservative magthavere.

De første redaktionslokaler lå på hjørnet af Østergade (nu sidste del af Strøget) og Integade (nu Bremerholm). Sloganet »Organet for den højeste oplysning« blev opfundet allerede før første udgave af avisen. I begyndelsen bestod Politiken blot af fire sider i »lagenformat«, men oplag, sidetal og økonomi voksede hurtigt. Fra 1905, da Radikale Venstre blev stiftet, blev Politiken partiets hovedorgan. Det sluttede først, da redaktionen i 1970 erklærede avisen politisk uafhængig.

Oplaget var blot 2.000 i 1884. Det toppede i 1947 med over 175.000 på hverdage og i 1949‑50 med over 300.000 på søndage. I 2019, hvor offentliggørelsen af oplag og daglige læsertal var erstattet af antal ugentlige læsere, var Politiken landets største betalingsavis med 546.000 læsere (1. halvår 2019).

Ekstra Bladet var først blot et ekstra blad, der dækkede begivenheder, som ikke kunne vente til Politikens morgenudgave. Første udgave udkom d. 12. februar 1904. Det blev en fast udgivelse d. 1. januar 1905, da Henrik Cavling blev chefredaktør på Politiken og gav sin bror Frejlif Olsen ansvaret for det nye dagblad. Trykoplaget var i 1970’erne og 1980’erne over 200.000, men faldt derefter støt og offentliggøres ikke længere. Bladets ugentlige læsertal i 2019 var 279.000 (1. halvår 2019), men bladet er med ekstrabladet.dk i daglig kontakt med langt flere. Tallet er dog ikke offentliggjort i 2019.

Videre læsning

Læs mere om Medier i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Medier