Facaden af den nordlige del af vestre sidefløj 2016
.
Facaden af den nordlige del af vestre sidefløj 2011
.
Gården 1990 med facaden af vestre sidefløj til venstre i billedet
.
Gården 1974 med facaden af vestre sidefløj til venstre i billedet
.
Facaden af vestre sidefløj 2019
.
Facade af den sydlige del af vestre sidefløj 2016
.
Facaden af den sydlige del af vestre sidefløj 2013
.
Gården 1974 med vestre sidefløj til venstre i billedet
.
Gården omkring 1982 med vestre sidefløj til venstre i billedet
.
Gården 1990 med vestre sidefløj til venstre i billedet
.
Facaden af den sydlige del af vestre sidefløj 2011
.
Facaden af vestre sidefløj 2019
.
Facaden af østre sidefløj 2016
.
Facade af østre sidefløj 2013
.
Facaden af østre sidefløj 2019
.
Facaden 2011
.
Facaden 2011
.
Midterpartiets fronton 2011
.
Fronton over vindue i midterparti 2011
.
Facadefrise 2011
.
Facadeornament 2011
.
Facadeornament 2011
.
Bagsiden 2013
.
Facaden omkring 1870
.
Facaden 1914
.
Facaden 1945
.
Facaden 1979
.
Facaden 1980
.
Facaden 2019
.
Facadens midterparti 2019
.
Facadens vestre endefag 2019
.

Jacob Enckes Gård ligger på Kongegade 12 i Nyborg Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Nyborg opstod i 1100-tallet i bunden af Nyborg Fjord, en placering der var godt beskyttet og samtidig kunne besejles. Nyborg Slot blev opført i slutningen af 1100-tallet, og den første bebyggelse blev anlagt nord for slottet. Slottet blev i 1200-tallet udviklet til et kongeligt kastel.

Vor Frue Kirke blev opført som hovedkirke i 1300-tallet, og i løbet af 1300-tallet opstod middelalderbyen mellem kirkeholmen og slotsholmen. Byen bestod af et torv, i dag Gammel Torv, foran kirken, samt de øst-vest gående og parallelle gader: Nørregade, Mellemgade og Kongegade. Stadsgraven, kaldet Rosenbækken, kan stadig spores i Skippergades krumme forløb og i den lavtliggende sti syd for Kongegade. Middelalderbyens udstykninger var smalle, og bygningerne var bygget sammen i husrækker.

Middelalderfæstningen blev nedlagt i 1550'erne og fæstningsbyen blev anlagt. Inden for voldanlægget blev der etableret randgader/voldgader samt Nyenstad mod øst, ligesom Torvet blev anlagt som ridebane og turneringsplads. Fæstningen blev udvidet i 1660'erne, og vest for slottet blev anlagt en ny vold. Bykernen blev fortættet, og gader og pladser blev defineret.

Nyborgs ændring til fæstningsby kan stadig aflæses i bykernen inden for fæstningsanlægget, der indtil midten af 1800-tallet udgjorde en fysisk og politisk grænse for byens udvikling.

Bykernen bestod i 1700-tallet hovedsageligt af bindingsværkshuse. I 1795 og 1796 var der omfattende bybrande i Nyborg, men også i 1797 hærgede en stor bybrand. Det brændte i godt et døgn og i alt nedbrændte 143 huse og gårde – omkring halvdelen af byens huse. Branden blev årsag til en byfornyelse, der efter byens størrelse blev ret enestående, fordi genopbygningen af hovedstaden, som brændte i 1795, blev brugt som forbillede. Ved genopbygningen blev de før så smalle og bugtende gader rettet ud og gjort lige brede, Nygade og Lille Kongegade blev anlagt, og bygningerne blev opført med afskårne hjørner for at lette eventuelt fremtidigt brandslukningsarbejde.

I 1800-tallet og ind i 1900-tallet begyndte byen at brede sig uden for fæstningsområdet i forbindelse med den voksende trafik over Storebælt. Handel, industri, undervisnings- og forsorgsinstitutioner havde ligeledes stor betydning for byens vækst. Fæstningen blev endeligt nedlagt i 1869, men Nyborg var garnisonsby frem til 1913.

Johan Jacob Encke blev født i Odense i 1744 som søn af Elisabeth Hans-Datter og murermester Johan Gottfried Encke, der oprindeligt kom fra Thüringen i Tyskland. I 1759 kom Johan Jacob Encke i lære som murer ved en af Odenses største murermestre Hans Jacob Dahr, som også var hans halvbroder. Efter endt uddannelse og erfaring som svend blev Johan Jacob Encke optaget som mester i Odense Murerlaug i 1772. Man mener desuden, at Johan Jacob Encke må have været på Kunstakademiet, som blev oprettet i 1754, inden for perioden 1762-1772. Som nybagt mester blev Johan Jacob Encke samme år inddraget i opgaven at nedrive det gamle Raschenberg, beliggende nordvest for Nyborg, for derefter at opføre det nye Juelsberg efter G.D. Tschierscke´s tegninger, som blev leveret i 1773.

Johan Jacob Encke slog sig ned i Nyborg, sandsynligvis allerede i 1772, for at have kortere afstand til byggeriet på Juelsberg. I 1776 fik Johan Jacob Encke bevilget borgerskab som murermester i Nyborg, og i årene der fulgte forestod han mange større bygge- og ombygningsarbejder i Nyborg, herunder istandsættelsen af det gamle, gotiske rådhus.

I 1784 købte Johan Jacob Encke en stor bindingsværksgård i Kongegade efter stadsmusikant Wandals enke. Efter den store bybrand i 1797, stod murermester Jacob Encke for opførelsen af de mange nye huse og gårde, som skulle opføres, herunder de store grundejere apoteker J.P. Rieffesthal i Kongegade, kommandanten, baron Chr. V. Gyldencrone Gyldencrones Palæ i Kongegade samt købmændene Rasmus Møller Rasmus Møllers Gård i Nørregade og Peder Andersen Den Rosenvinske Gård i Korsgade. Jacob Encke var fortrolig med den klassicistiske stil, og det var derfor naturligt, at han lod denne stil præge sine byggearbejder i Nyborg.

Johan Jacob Encke opførte sit eget hus i Kongegade 12 i årene 1797-98. Ifølge regnskaberne over udbetalingerne til de brandlidte for indbo (den store landsindsamling) fremgår det, at Johan Jacob Encke fik udbetalt langt mindre end han havde opgivet til kommissionen, hvilket var en tendens, der går igen flere steder i regnskaberne, som ligeledes fortæller, at Encke fik et rentefrit lån i fem år på 150 rigsdaler. Da forhuset stod færdigt var det uden sidebygninger. Facaden var kalket rødgul, mens pudsdekorationerne alle var hvidkalkede. I hvert af stueetagens yderfag førte en granittrappe op til en fyldingsdør med overvindue og vinduerne i stueetagen var korspostvinduer med opdelte nedre rammer som på første sal. I soklen var de lave torammede vinduer synlige. Førstesalsetagen mod nord rummede i hele husets længde fem stuer forbundet af fire ens brede døre i profilerede indfatninger. Væggene i stuerne var foroven dekorerede med malede tapeter, forneden i felter malet som træpaneler. Lofterne havde beskedne stukarbejder. Byggesummen kendes ikke, men det antages, at det har været et dyrt byggeri selv for en håndværksmester, idet Jacob Encke i december 1798 sælger et hus i Østergade (det nuværende Nyenstad). I det ydre må huset have stået færdigt i 1798, muligvis d. 18. februar, men næppe klar til indflytning overalt, hvad folketællingen fra 1801 tyder på. Jacob Enckes husstand bestod da af seks personer: en nevø Johan Dahr, en gårdskarl og tre tjenestefolk.

Sidebygningerne, der blev opført i bindingsværk, blev antageligt først færdigopført omkring 1805. En så stor gård, der i sin dybde næsten var bebygget mod syd til Rosenbækken, har Encke ikke selv kunne udnytte til sin egen virksomhed, den var opført med udleje og indtjening til formål. Købmandshandel eller anden form for handel blev hurtigt etableret i ejendommen.

Den store grund, hvorpå hovedhuset blev opført, blev antageligt delt i 1798. Oprindeligt var det to grunde og to huse med numrene 184-185, der brændte i 1797. De blev slået sammen og begge ejet af Johan Jacob Encke under et nyt nummer 119. Efter en ny deling blev det til numrene 119a og 119b. På grunden nr. 119b blev der i 1804 opført et hus, det nuværende Kongegade 14. Johan Jacob Encke solgte Kongegade 12 til kaptajn Carl Anton Mourier i 1811. I 1897 blev det østre sidehus opført. Det vestre sidehus i grundmur og to etager blev opført i slutningen af 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet.

I tidens løb er gadens niveau blevet hævet, og både hoveddørene og trapperne samt kældervinduerne er blevet fjernet sandsynligvis ved at butikkernes gulvniveau er blevet sænket. I årene 1985-87 blev Jacob Enckes Gård gennemgribende restaureret under ledelse af arkitekt Per Axelsen. Førstesalens planløsning blev ført tilbage til de oprindelige, idet ruminddelingen flere gange har været ændret. Stueetagens facade mod gaden blev ændret ved at butikkerne fik indsat sprossevinduer som følger den oprindelige inddeling af facaden. Østre sidehus og vestre baghus blev istandsat, herunder udskiftning af bindingsværk, ommuring af tavl og der blev lagt nye tegltage. Et enetages baghus opført i bindingsværk, der lå langs Rosenbækken, blev revet ned grundet dårlig stand.

Beskrivelse

Jacob Enckes Gård ligger i Nyborgs gamle bykerne på sydsiden af Kongegade. Den store grund er ud over forhuset bebygget med et sidehus og et baghus mod vest samt et sidehus mod øst, der omkranser et pigstensbelagt gårdrum.

Forhuset er en grundmuret og pudset, toetages bygning med et rødt, teglhængt heltag og en trefags midtrisalit med en rundbuet, teglhængt fronton mod gaden og en etfags, teglhængt gavlkvist mod gården. I rygningen er tre hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og gesims. I tagfladen mod gaden er to ældre, rundbuede kviste og mod gården en ældre kvist med heltag. Alle tre kviste er teglhængte. Forhuset hviler på en pudset og sorttjæret sokkel, hvorover der er gulkalket murværk med hvidkalkede pudsdetaljer. Facadens midtrisalit og siderisalitterne er nederst udsmykket med refendfugning. Stueetagen og førstesalen adskilles af en kordongesims, som partielt er udsmykket af guirlander og mæandermotiver, og under taget er en høj, profileret hovedgesims. Midtrisalitten er desuden udsmykket af joniske pilastre, der bærer en tandsnitsgesims og herover er en bekranset tympanon, og vinduerne udsmykkes af festoner og borter ligesom det midterste vindue har en pudsindramning med balustre og fronton. Centralt i midtrisalitten er en kurvehanksbuet portåbning, hvori der er en ældre, tofløjet revleport med pålagte diamantfyldinger samt en gående del. I facadens østligste fag er en ældre fyldingsdør med overvindue, som fører ind til butikken mod øst, og i det tredjesidste fag mod vest er en muråbning, hvorfra der gennem to ældre fyldingsdøre med en svungen rude og et overvindue er adgang til de to butikker mod vest. Foran både muråbning og dør ligger et enkelt granittrin. I portrummet er der to ældre fyldingsdøre med opdelte overvinduer, mod øst er døren enfløjet og mod vest tofløjet, og foran begge døre ligger et granittrin. I stueetagen er der nyere, høje og smalle, opsprossede vinduer, de øvrige vinduer er alle ældre. Mod gaden er der øverst korspostvinduer med opdelte nedre rammer og i kvistene samt midtrisalitten torammede, smårudede vinduer. Mod gården er der nederst korspostvinduer, øverst er der torammede og tredelte vinduer, i gavlkvisten er vinduerne etrammede og smårudede og i kvisten er de torammede og smårudede. Døre, vinduer og portfløje er malet mørkegrønne, undtagen de to butiksdøre mod vest, som er malet hvide. Gårdsiden fremstår helt enkel, eneste udsmykning er en glat kordongesims, der gentages i gavlkvisten, samt en profileret hovedgesims, der også afslutter gavlkvisten øverst.

Forhuset rummer i stueetagen tre butikker: en øst for porten samt to vest for porten, hvoraf den vestre fortsætter ud i det vestre sidehus. Fra porten er der adgang til den oprindelige hovedtrappe, som er en toløbstrappe med udskårne mæglere, drejede balustre og udskåren håndliste. Trappen giver adgang til en stor lejlighed på første sal med fem stuer en suite mod gaden og sekundære rum som køkken, bagtrappe og badeværelse mod gården, samt til tagetagen øverst, der er indrettet med et par værelser. I stueetagen er store dele af den langsgående hovedskillevæg bevaret, mens den er gennemgående på første sal. Butikkerne fremtræder med en blanding af nyere og traditionelle overflader. I den østre butik ligger der herregårdssten oven på gulvet, som formodentlig er et trægulv, hvor væggene er synlige er de pudsede, men foran størstedelen af væggene og foran vinduerne er der opsat reoler, og i loftet er der systemgipsplader. I den midterste butik er der vinyl og klinker på gulvet, væggene er pudsede og delvist forsynet med fliser, og lofterne er nedhængte.

I den vestre butik er der et ældre bræddegulv samt pudsede vægge og lofter, og en ligeløbstrappe giver adgang til sidehuset. Lejligheden på første sal har ældre bræddegulve, pudsede, feltinddelte vægge og pudsede lofter, der er forsynet med en hulkehlsstuk og stukrosetter. De oprindelige brede fyldingsdøre med kannelerede fyldinger, indstukne hængsler og kannelerede gerichter er bevaret. Vinduerne er forsynet med forsatsvinduer. Tagetagen har bræddegulve, væggene er tapetserede, lofterne er pudsede med synlige bjælker, og her er bevaret fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter.

Vestre sidehus er en toetages, grundmuret bygning med rødt, teglhængt heltag. I rygningen ses to høje, delvist hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og gesims. Den høje sokkel er let fremtrukket og kalket gul ligesom den pudsede facade. Under førstesalens vinduer løber en glat kordongesims og under tagudhænget er en retkantet hovedgesims. Begge gesimser er hvidkalkede. Det nordligste fag, ind mod forhuset, er tilbagetrukket og ud for første sal fører en ældre havedør ud til en altan med et simpelt træværn. Langs forhusets gårdside fører en støbt trappe ned til en ældre kælderdør, som sidder i sidehusets nordligste fag. I det sydligste fag er et højt, rundbuet og let tilbagetrukket felt, hvori der er en ældre fyldingsdør med små ruder i den øverste del. Foran døren ligger der to granittrin. Vinduerne er ældre et-, to- og trefags korspostvinduer med opdelte nedre rammer. I stueetagen er et af de trerammede vinduer forsynet med en havedør i midten. Foran døren er en hævet altan, hvorfra en trætrappe fører ned til gården.

I vestre sidehus er en ældre toløbstrappe mod syd, som giver adgang til kælderen, den vestre butiks baglokaler samt et toilet i baghuset i stueetagen, en særskilt lejlighed på første sal og tagrummet øverst, men trapperummet giver desuden adgang til baghusets førstesal og tagrum. Trappens trin og reposerne er beklædt med linoleum, mæglerne er udskårne og de simple balustre afsluttes af en traditionel håndliste. På reposen ud for første sal står et ældre, indbygget hjørneskab og i ydervæggen ses en rest af et udskåret stenrelief. Kælderen har støbte gulve, bræddeskillevægge samt pudsede og kalkede vægge og lofter. Der er en blanding af ældre revle- og fyldingsdøre samt nyere, plane døre, og vinduerne er indvendigt forsynet med vandrette jernstænger. Baglokalerne har bræddegulve, som i enkelte rum er belagt med laminat, og vægge og lofter er pudsede. Der er ældre fodlister, firefyldingsdøre og gerichter, den ene skorsten er synlig og der er en enkelt plan dør, ligesom et rum har sænket loft af systemgipsplader. Lejligheden har bræddegulve, som i køkken og bad er dækket af vinyl, samt pudsede vægge og lofter, og der er bevaret ældre fyldingsdøre og gerichter. I lejligheden har vinduerne forsatsvinduer ligesom havedøren på indersiden er forsynet med en nyere fyldingsdør.

Vestre baghus er en toetages bindingsværkslænge med rødt, opskalket, teglhængt heltag med halvvalm mod syd og en høj og smal hejsekvist med teglhængt heltag mod øst. Den pudsede sokkel er sorttjæret, bindingsværket er rødt opstolpet og tavlene er kalket gule. Der er traditionelt udførte revledøre, ældre og traditionelt udførte et- og torammede, opsprossede vinduer, smalle støbejernsvinduer og en lille revleluge i sydgavlen. Samtlige døre og vinduer samt hejsekvistens træværk er malet mørkegrønne.

I vestre baghus blev kun stueetagen besigtiget, og derfor er det kun denne etage, som beskrives. Stueetagen udgør ét stort rum, som anvendes til depotrum. Gulvet er et nyere teglstensgulv, væggen er kalkede og loftet pudset, og midt i rummet ses en tømmerkonstruktion med stolper, kopbånd og en drager. I væggen mod gårdspladsen er der pudsdekorationer omkring vinduesåbningerne.

Østre sidehus er en enetages bindingsværkslænge med rødt, opskalket, teglhængt heltag. Den pudsede sokkel er sorttjæret, bindingsværket er rødt opstolpet og tavlene er kalket gule. Kun den vestvendte gårdside har muråbninger. Der er ældre eller traditionelt udførte revledøre, et- og torammede, opsprossede vinduer samt en revleport, som alle er malet mørkegrønne. Foran dørene ligger der granittrin.

Østre sidehus anvendes som baglokale og lager for den østre butik og består af et vindfang, et toilet, et par lagerrum samt en vognport. Materialeholdningen er traditionel med støbte gulve, kalkede vægge og synlige bjælker og brædder i loftet, og på toilettet er der teglklinkegulv og fliser på væggene samt en nyere pladedør.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Jacob Enckes Gård knytter sig til beliggenheden i Kongegade, hvor forhuset med sin placering medvirker til at opretholde gadens bebyggelseslinje. Forhuset indgår som en integreret del af husrækken og med dets proportioner, dekorationer og traditionelle bygningsdele indgår forhuset endvidere som en væsentlig del af Kongegades historiske bybillede.

Hertil kommer den store grund, hvortil der er adgang gennem forhusets portgennemkørsel. På traditionel vis er grunden bebygget med et forhus, to sidehuse og et baghus, hvorimellem der er et pigstensbelagt gårdrum. Således er Jacob Enckes Gård med til at opretholde Nyborgs middelalderlige gadenet og dermed købstadens helstøbte og meget autentiske kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Jacob Enckes Gård som et velbevaret eksempel på en finere håndværkergård opført umiddelbart efter Nyborgs store brand i 1797. Murermester Johan Jacob Encke, der i samtiden var den største og mest betydningsfulde bygmester på Østfyn, havde også stor indflydelse på Nyborg by, idet han forestod genopførslen af de finere borgerhuse, herunder sin egen gård beliggende Kongegade 12.

Forhuset i Jacob Enckes Gård er et godt eksempel på en klassicistisk bygning i såvel det ydre som i det indre. Bygningen har udprægede klassicistiske stiltræk karakteriseret ved de pudsede, symmetriske facader, den taktfaste vinduessætning og det opskalkede heltag. Facadens symmetri understreges af de let fremhævede siderisalitter samt af den brede midtrisalit med den store, rundbuede fronton. De pyntelige elementer knytter sig til stueetagens delvise refendfugning, kordongesimsen udformet med mæandermotiver, ansigter og bladløv, vinduernes fremhævede sålbænke og den høje, profilerede gesims samt midtrisalittens joniske pilastre, festoner, stiliserede balustre, borter med motivet løbende hund, tandsnitsgesims og den bekransede tympanon. Hertil kommer den ældre, tofløjede revleport med pålagte diamantfyldinger, de ældre fyldingsdøre samt vinduerne udformet som korspostvinduer, hvor de nedre vinduesrammer opdeles af en smal sprosse. Denne type vindue var i samtiden prestigefyldt, idet store ruder var langt dyrere at fremstille end de førhen traditionelle små ruder, der ses i forhusets kviste og lignende sekundære rum.

At Jacob Enkes Gård blev opført kort efter Københavns brand kan aflæses i facadens forsænkede bånd samt i den pilasterindrammede, kurvehanksbuede port fremhævet af refendfuger, der er københavnske træk som den lokale murermester Jacob Encke havde importeret til sit provinsbyggeri. Jacob Encke var en holden mand, idet han som bygmester af adskillige herregårde og borgerhuse havde nydt godt af Danmarks økonomiske opsving som slog igennem i købstæderne omkring 1770. Forhusets markante, rundbuede fronton blev et bygningselement, han gentog på nogle af de herregårde han arbejdede på, herunder de nærliggende herregårde Hverringe og Juelsberg, der i begyndelsen af 1800-tallet blev udstyret med en fronton tilsvarende den i Kongegade 12. Jacob Enckes velstand kommer således til udtryk i bygningens imposante ydre mod Kongegade.

Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til bygningernes let aflæselige hierarki, hvor det toetages, grundmurede sidehus mod vest ved sin højde, vinduestakt og detaljer, herunder dørenes og vinduernes udformning, adskiller sig fra grundens øvrige, sekundære bygninger. Deres sekundære funktion som lagerplads, vognport og stald lader sig i det ydre aflæse i de simple bindingsværksbygninger med revledøre, portfløje og støbejernsvinduer samt i baghusets bevarede hejsekvist, der vidner om, at dets øvre etager blev anvendt til opmagasinering.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle grundplan, der tydeligst kommer til udtryk på første sal med den langsgående hovedskillevæg og gennemgangsrum på hver side af denne. Der er således kulturhistorisk værdi ved lejlighedens en suite beliggende stuer med brede, enfløjede døre placeret enfilade, idet man i en herskabsbolig i 1700-tallet stilmæssigt foretrak, at man kunne se igennem samtlige stuer i hele bygningens længde. Hertil kommer, at de sekundære rum som køkken, bad, hovedtrappe og bitrappe er placeret mod gården. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de oprindelige brede, enfløjede fyldingsdøre med kannelerede fyldinger og indstukne hængsler samt profilerede gerichter, ældre bræddegulve, pudsede, feltinddelte vægge og pudsede lofter med hulkehlsstuk og loftsrosetter. Hertil kommer de ældre trapper, både bi- og hovedtrappen med samtlige detaljer.

I vestre sidehus indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning, der tydeligst lader sig aflæse i lejligheden på første sal med en mørk fordelingsgang mod nabobygningen og opholdsrummene mod gården samt til det gennemgående trapperum med den ældre trappe. Baghusets enkle planløsning og detaljeringsgrad, herunder de enkle fodpaneler, firefyldingsdørene med tilhørende gerichter, bræddegulvene, de pudsede vægge og lofter, kælderens bræddeskillevægge, revle- og fyldingsdøre samt trapperummets ældre, indbyggede hjørneskab, som nok oprindeligt har været et svaleskab, det indmurede, hvidmalede relief og endelig selve trappen med samtlige detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens sekundære karakter.

I vestre baghus indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de store åbne rum og tømmerkonstruktionen, der er karakteristisk for et pakhus. Baghusets traditionelle materialevalg i det indre understøtter bygningens sekundære funktion.

I østre sidehus indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den oprindelige plandisponering med gennemgående rum anvendt til opmagasinering og vognport. Sidehusets traditionelle materialevalg i det indre understøtter bygningens sekundære funktion.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Jacob Enckes Gård knytter sig til hierarkiet mellem det markante forhus, der står i kontrast til de mere simple baghuse.

Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningskroppens enkle, rektangulære form og farvesætning med sorttjæret sokkel, pudsede, gulkalkede mure med hvidkalkede detaljer, grønne, taktfast placerede vinduer, grønne døre og port samt rødt tegltag, hvis opskalkning, skorstenspiber og få kviste med svungen overkant, der stammer fra bygningens opførelsestidspunkt bidrager til et harmonisk og herskabeligt udtryk. Facaderne er strengt symmetriske om end de har en vidt forskellig udsmyknings- og detaljeringsgrad. Gadesiden fremtræder yderst repræsentativ med siderisalitter og en markant midtrisalit med en stor, rundbuet fronton og hertil kommer, at facaden partielt er refendfuget og desuden prydet af en detaljerig kordon- og hovedgesims. De to midtrisalitter med den kurvehanksbuede portåbning sikrer, at opmærksomheden samler sig om forhusets midte både set fra gaden og fra gården. Facaden har et velafbalanceret forhold mellem det horisontale og det vertikale, hvilket giver bygningen en yderst fornem karakter, som forstærkes af proportioneringen og etagehøjderne.

Sidehusenes og baghusets arkitektoniske værdi knytter sig til de veldefinerede bygningsvolumener i henholdsvis grundmur og bindingsværk, hvor de ubrudte tagflader er med til at give bygningerne et samlende helhedspræg på trods af de varierende bygningshøjder og -dybder. Jacob Enckes Gård udgør dermed et vigtigt, yderst veldefineret og helstøbt bygningsanlæg.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links