Jacob Willumsens Gård, Helsingør

Samtidig med indførelsen af Øresundstolden i 1425 opførte Erik af Pommern borgen Krogen på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og sikre gode betingelser for opkrævningen af tolden. I 1577 lod Frederik II Krogen nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt. I dag er husrækken på Strandgade et eksempel på, hvordan velhavende borgere havde råd til at opføre prægtige bygninger. Strandgade 55 har fra opførelsen ligget med udsigt lige ud til sundet.

Bygherren, Jacob Willumsen v. Andorpen kom til Helsingør i 1568, men det var først i 1590, han købte grunden til Strandgade 55; selv boede han oppe i Stengade. Huset blev opført i 1592, som murankrene angiver. Huset har været en investering og anvendt til udlejning og opmagasinering, for fra opførelsen var husets høje tag indrettet med en tre fag bred kvist, således at der kunne hejses varer op og ned herfra. Der må have hørt et sidehus til, for et køkken med en skorsten må der jo have været. Trappeforholdene var dengang ikke så bekvemme som i dag. Der har formodentlig været en spindeltrappe af træ i hjørnet mellem for- og sidehus. I 1600-årene er baghuset kommet til og første gang, der skrives om huset i 1723 er forhus, sidehus og baghus på plads. Efter pesten, som ramte Helsingør i 1710-11, stod mange ejendomme uden ejere, og derfor blev en del opkøbt og istandsat for at blive genudlejet. I 1761 oplyser en kilde, at der nu findes et bindingsværkshus i gården det må være det nuværende hus, hvori trappen ligger. I 1800-tallet ejes huset af en blikkenslagerfamilie sammen med nabohuset Strandgade 57 og de to huse fungerer sammen, blandt andet er der værksted i stueetagen i Strandgade 55. Omkring år 1900 blev der indrettet en cafe ved navn Royal i stueetagen og den fungerede, indtil hele huset omkring 1950 blev indrettet til lejligheder. I 1959-61 blev facaden omhyggeligt istandsat og her blev alle sandstenshermerne, som var meget forvitrede sat i stand, undtaget den sydligste, der stadig sidder i facaden. Det viste sig under istandsættelsen af facaden, at der var spor efter pudsdekorationer, der har stået i med mange kulører og murværket har oprindeligt været kalket mørkerødt. Indgangsdøren, som var blevet isat omkring midten af 1800-tallet blev ændret til den nuværende moderne revledør. Det viste sig i øvrigt, at etagebjælkerne mellem første og anden sal ligger parallelt med facaden og at murankrene er fastgjort til den yderste bjælke. De øvrige bjælkelag ligger vinkelret på facaden.

Ejendommen består af et forhus med sidehus samt et sidehus, der ligger for sig selv tilbage på grunden. Strandgade 55 er i dag indrettet til fire boliger, tre i forhuset og en i baghuset. Forhuset er grundmuret og står over en kælder med tre etager samt et teglhængt heltag. Huset er fire fag bredt, lodret opdelt af fem sandstenshermer og vandret opdelt af profilerede sandstensbånd. Dørens og vinduernes overliggere er af sandsten og, for den tredje etages vedkommende, er sidekarme og lodpost ligeledes af sandsten. Det stejle tag er afsluttet mod naboerne af murede gavle med fod- og toptak, afdækket af sandsten. I tagfladen mod gaden er en rundbuet tømmerkvist og i tagfladen mod gården er en høj, i tagværket forankret skorsten i blank mur med sokkel og udkragning. Der er også to ni-stens tagvinduer i tagfladen. Den nederste del af facaden, hvor nedgangen til kælderen er, er overpudset med kalkmørtel. Kældernedgangen er dækket af en nyere, grønmalet kælderlem. Hoveddøren er en nyere, grønmalet revledør. Op til døren er tre granittrin. Begge dele stammer fra en facadeistandsættelse i 1959-1961. Mod gården er forhuset på nær et fag, trappefaget, dækket af sidehuset. Trappefaget, der er tilføjet i 1700-tallets midte, er af bindingsværk, som står hvidkalket over stok-og-sten. Vinduerne mod gaden er hvidmalede, firerammede med to ruder i de nederste rammer. Vinduerne på tredje etage er dog torammede med seks ruder i hver ramme. Over anden etages vinduer er murankrene udformet med opførelsesårets cifre 1592. Ankrene på etagen neden under er udformet som krydsankre. Ved siden af hoveddøren er Helsingør Cityforenings messingplade med teksten: "Årets hus 2000". Sidehuset er sammenbygget med og fungerer i sammenhæng med forhuset, er ligeledes grundmuret og berappet, samt hvidkalket med en sortmalet sokkel. Det er to etager højt med et heltag af røde vingetegl. Sidehuset ligger op mod sidehuset til naboen, Strandgade 57, som deler væg med dette sidehus. Sidehusets vinduer er høje, torammede med tre ruder i hver ramme. I gavltrekanten er et halvcirkulært vindue med to rammer fra perioden omkring 1900. Murene har lange murankre, der foroven er formet som hjerter. I det indre er der fra hoveddøren en gennemgående forstuegang, som fører ud til trappeluden af bindingsværk på forhusets gårdside. I trappeluden findes hovedtrappen, som giver adgang til stuen samt første etage og anden etage. Hovedtrappen er en senbarok trappe fra perioden omkring 1750. I forstuegangen er der fremdraget kalkmalede, kantstillede rombe-formede dekorationer i sort på en hvid baggrund, formentlig fra det tidlige 1600-tal. Skorstenen er placeret op ad forhusets bagvæg mod gården, således som det var almindeligt i 1500- og 1600-tallet. Selvom skorstenens fundament i kælderen er fjernet, må det formodes, at køkkenet lå her i sidehuset foruden et enkelt værelse ud mod gården. Således er lejlighederne på de to nederste etager også disponeret i dag, nu suppleret med et badeværelse. Lejligheden på første etage har det fornemmeste udstyr med paneler fra perioden omkring 1750, men også stueetagens lejligheder har paneler og døre fra perioden omkring 1850. Begge er karakteriseret ved at have helpanelering og brystningspaneler langs væggene i stuen mod gaden. I bagvæggen er i begge etager en rundbuet ovnniche, kantet af en pudset, profileret indfatning, måske fra 1700-tallets midte. Lofterne er pudsede, og har en lille gesims. Gulvene er fornyede. Rummene i sidehuset er meget fornyede, blandt andet på grund af et angreb af ægte hussvamp. På første etage har sidehusets værelse mod gården et fladt hvælvet loft, der er pudset på en forskalling. Sidehusets vinduer er fornyede, med koblede rammer, men overfalsede, således som de tidligere vinduer var. Vinduerne er overvejende med rundposte fra 1700-tallets midte og enkelte senere lodposte fra en gang i 1800-tallet. Alle vinduer i for- og sidehus har fået koblede rammer.

Lejligheden øverst ligger kun i forhuset og har en lavere rumhøjde end de nederste lejligheder. Det skyldes, at der heroppe er den langsgående drager, som er forankret i begge gavlene på det smalle hus. Til gengæld er bjælkelaget oven på drageren synligt, og bjælkerne er forsynet med et liggende karnisprofil. Vinduerne, som er torammede har en særlig bred lodpost, fordi der på ydersiden er en post af sandsten. Vinduernes karme og lodposten er forsynet med en fladstaf og må nok være fra 1700-tallet. Under de højtsiddende vinduer er en siddelse, en lille forhøjning. Døren ud til hovedtrappen er en beklædt revledør af høj alder. Fra forstuen er der opgang til loftrummet, hvor det velbevarede, oprindelige langstolstagværk befinder sig. Taget er understrøget og har et nyere bræddegulv og begge de murede gavle har strømskifter. Tagværket over sidehuset er et traditionelt hanebåndstagsværk i klejne dimensioner, også her er taget understrøget. Kælderen under forhus og sidehus har adgang fra gaden ad en ældre, muret trappe og en fladbuet åbning, der er lukket med en ny dør med ruder. Forhusets kælder har et stort muret, berappet tøndehvælv og et pigstensgulv. Mod gaden er endnu et oprindeligt vindue bevaret, men terrænhævningen af gaden har gjort, at dette vindue i dag ligger under fortovets niveau.

Det kan i falsen på kældernedgangen konstateres, at gadehøjden i 1592 til i dag er steget med mindst 30 cm. Kælderen under sidehuset har et bjælkeloft og et pigstensgulv. Ind mod naboen, Strandgade 57, er der tre fladbuede sparenicher, men der kan have været en gennemgang på et tidspunkt. Også mod gården er der små glugger, men igen er terrænet hævet, så disse ligger under niveau. Baghuset fylder hele grundens bredde og ligger uden selvstændig gavl op mod sidehuset hos naboen, Strandgade 53. Baghuset er muret og berappet og kalket rosa. Det er fem fag bredt, er to etager højt med en udnyttet etage i taget. Taget har ensidig taghældning med røde vingetegl. I tagfladen er to store taskekviste og op ad bagmurene står en høj, berappet skorsten uden sokkel med krave, afsluttet af tre keramiske rør. Tagværkets spærsko viser sig under taget og facaden er dækket af lige murankre, som også kan være fra 1600-årene. Der er en ny, grønmalet dør med et overvindue i faget op mod naboens sidehus. De øvrige fag har nye, men traditionelt udførte, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Tagkvistenes vinduer har små ruder. I det indre er der indrettet en ny lejlighed, fordelt over alle tre etager. I stuen er indgang ad en nyere dør ad en lille forstue til et stort køkken, som anvender det store oprindelige ildsted med indmuret hammer som åben pejs. Bag forstuen er en ny trætrappe op til næste etage, som er indrettet til forskellige rum med nye gipsskillevægge, og et nyt rumudstyr. Trappen fører videre til tagrummet, som har ensidig taghældning og en styrtrumskonstruktion med synlige spærsko. Heroppe er der synlige hanebånd med en hems. Baghuset er præget af nye overflader på gulve og lofter samt nye døre og vinduer. Tagværket og det store ildsted med en meget stor aftrappet skorstenskappe fremstår imidlertid tydeligt.

Som den københavnske Strandgade var også Strandgade i Helsingør en gade med oprindeligt kun én husrække, der vendte ud mod byens havn. Her blev skibene lastet og losset ud for de mange købmandsgårde, og gennem disse samt de mange småstræder foregik den videre varetransport til byens hovedstrøg, Stengade, der altså på en måde fungerede som bagstræde til Strandgaden. Den miljømæssige værdi knytter sig derfor til karrernes nuværende matrikelskel, som tydeligt afspejler de oprindelige, middelalderlige grunde, der som smalle strimler strakte sig fra gade til gade. Hertil kommer, at Strandgade 55's facade er et af de få bevarede eksempler i Helsingør på den renæssancestil, som kan ses på Kronborg og som tager sit udgangspunkt i en tolkning af antikkens formsprog. Huset er meget smalt, men virker på grund af sin usædvanlige og rigt dekorerede facade stærkt i den smalle gade.

Strandgade 55 har af mange grunde stor kulturhistorisk værdi, dels i kraft af sin byggeteknik, enestående bygningsdetaljer og konstruktioner, der stadig har hovedtrækkene fra den tidligste tid bevaret. Bygningen er ét af de rigtig gamle daterede og murede borgerhuse i Helsingør, som har fungeret som bolig og erhverv gennem århundreder. De ændringer, der er foretaget – den nyeste indretning af forhus og baghus til boliger – overholder for en stor del den oprindelige indretning, selvom en svampeskade på førstesalen har krævet en del fornyelser af snedkerinventaret, særligt i sidehuset. De kulturhistoriske værdier ligger også i murværket med sandstensdetaljerne, som er fra opførelsen, skønt fornyet i 1959-61, bortset fra den sydligste af hermerne, samt langstolstagværket, som er næsten intakt. Hertil hører murankre og bjælkelagene og den tøndehvælvede kælder i forhuset. Hovedtrappen, som er bygget ind i huset i midten af 1700-tallet, hører sammen med paneleringen og enfyldingsdørene ud mod trappen. Fra perioden omkring 1800-tallets midte stammer de nuværende vinduer mod gaden. Dermed fortæller ejendommen om den løbende opdatering og udvikling, som mange ejendomme i Helsingør har været igennem. Dertil kommer, at bygningen kan knyttes sammen med kendte og temperamentsfulde badskær Jacob Willumsen. Jacob Willumsen, som i tingbøgerne omtaltes som Mester Jacob, som havde kontakt til Antonius v. Opbergen, der var bygmester på Kronborg. Det ses tydeligt på huset i Strandgade 55, som må være opført af håndværkere, der var fortrolige med Kronborg-stilen. Jacob Willumsen må have haft et iltert temperament, for det fremgår af byens arkiver, at han flere gange må betale bøder for at have stukket med kniv. Han dør i 1597 og hans enke sælger få år efter huset videre.

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i facadens klare reference til Kronborg og dermed til den nederlandske renæssancearkitekturs kompositionsprincipper. Bygningens dekorative detaljer er fremstillet af stenhuggerne på det store slot, men proportionerne er tilpasset det lille, fornemme byhus. De vertikale led og de lodrette led opdeler facaden i fast mønster og proportionsstudier bekræfter, at alle højder, bredder og bygningsdetaljer er fastlagt efter den samme måleenhed: husets højde fra (den oprindelige) sokkel til gesimsen under taget er det halve af husets samlede højde, som igen kan underdeles med hver enkelt fags bredde. Derved opnår facaden en indbygget harmoni, trods forhusets smalle brede. I det indre er det rummenes enkelhed, de traditionelle materialer, herunder de bevarede rester af sort/hvid kalkmaleridekoration i forstuegangen, de enkle rumforløb, der i virkeligheden lægger sig omkring den store, centralt placerede køkkenskorsten og de gamle snedkerdetaljer fra 1700- og 1800-årene, der er væsentlige arkitektoniske værdier. Særligt skal fremhæves den lille, fine rokokohovedtrappe, som er et stykke enkelt, men gedigent snedkerarbejde, der yderligere har spor af slid og brug, som forhøjer oplevelsen af ælde og tradition. I tagrummet er den stort set fuldkommen bevarede langstolskonstruktion med konger og tilhørende tømmernummerering fra slutningen af 1500-årene en væsentlig arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Nordre Strandvej 140, Hellebæk
• Skrivergården, Helsingør
• Strandgade 75, Helsingør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen