Jersoregård ligger på Jersorevej 31 i Nordfyns Kommune. Bygningen er fredet.

Beskrivelse

Det fritliggende stuehus ligger mod syd og er opført på en høj sokkel. Over den er to vandretliggende kvaderinddelte cementpudsede bånd, der følger husets længde. Murfladerne mellem og over vinduerne er pudset i grå rustikacementpuds. Omkring vinduer og under taget er en trukket hvidmalet. Hjørnerne er fremhævet med pudset kvadermurværk. Fugerne imellem disse er hvidmalede. På havesiden er midterpartiet af bygningen fremhævet af en trefags risalit flakeret af pilastre. Haveindgangsdøren er fremhævet med pudsede bånd og spejl med løvemaske over døren. Dørene er med dobbelte fløjdøre. Mod gården er der to indgangsdøre. En til fremmed og en hverdag. Taget er med diagonaltliggende aspectcementskifer som afsluttes uden dækliste. I tagrygningen tre slanke skorstenspiber. Tagets udhæng bæres af stikremme med udhængsspær og vindskeder.

Indvendigt er de "fine" stueer orienteret mod haven og dagligstuen, soveværelse og folkestuen mod gården. Det er fine fyldningsdøre med træimitation. Avlslængerne er sammenbygget og indeholder indkørselsport til den lukkede gård, heste-, ko- og svinestald. I den østlige længe op til stuehuset er bryggerset, som har bevaret sin bageovn. Murværket er i gule sten og omkring vinduer, døre og porte med stik, buer, profilsten og gesimser i mursten. Mellem avlslængerne og stuehuset er en lille mur med stik over. I dem er en dobbeltdør til haven. Porte og døre er blåmalede, vinduer rødmalede. Tagene på avlslængerne var oprindeligt stråtækt, men blive i 1916 omlagt med teglsten fra Knapstrup Teglværk til gårdsiden og med Humlebæktagsten på ydersiden. På bagsiden af nordlængen er en længe bygget i vinkel. Den har fungeret som svine- og kostald. Ud til den ligger møddingepladsen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links