Joachim Langes Gård og Hans Pipers Gård ligger på Stengade 40 og Strandgade 49 i Helsingør Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Helsingørs bygningskultur har været tæt forbundet med byens politiske og økonomiske historie. Opførelsen af nye bygninger har hængt stærkt sammen med de svingende indtægter byen fik fra Sundtolden, den livlige handelstrafik, voldsomme epidemier og med forskellige kongers byggeaktiviteter på Kronborg samt med militære konflikter i nærheden af byen. Helsingør har i tidernes løb været forskånet for store brande, hvilket betyder, at byen har bevaret en kerne med mange middelalderlige bygninger. Helsingør by bliver nævnt første gang i Kong Valdemars jordebog fra 1231 og beskrives som et lille fiske- og færgeleje, der formentlig allerede på dette tidspunkt havde købstadsrettigheder. Byen voksede frem omkring Sankt Olai Kirke, den senere domkirke, og udviklede sig langsomt, indtil Erik af Pommern i 1425 pålagde alle handelsskibe, som passerede igennem de danske farvande en afgift, den såkaldte Øresundstold. Samtidig med indførelsen af Øresundstolden opførte Erik af Pommern borgen Krogen på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og sikre gode betingelser for opkrævningen af Øresundstolden. I 1577 lod Kong Frederik d. 2 Krogen nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg.

Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt. I dag er husrækken på Strandgade et eksempel på, hvordan velhavende borgere havde råd til at opføre prægtige bygninger. Opførelsen af borgen og ikke mindst Øresundstolden fik stor betydning for den lille by, fordi hundredevis af skibe ankrede op ved byen og provianterede der. Det blev grundlaget for en rivende udvikling, hvilket kom til at sætte sine spor i en rig bygningskultur. Helsingør fik ligeledes udvidet købsstadsrettigheder, og for at sikre et øget indbyggetal, fik byens borgere skattefrihed på enten fem eller ti år, når de byggede nye huse, alt efter om huset man byggede, var opført i træ eller sten. Indbyggerne i Helsingør ernærede sig indtil ophævelsen af Øresundstolden i 1857 primært ved handelen med de opankrede handelsskibe, og byen havde som følge af handelen indbyggere fra hele verden, særligt englændere, skotter, hollændere og tyskere. Efter ophævelsen af Øresundstolden mistede Helsingørs borgere en stor del af deres indtægtsgrundlag, og bygningskulturen blev herefter mere enkel, mindre ekstravagant og mere hjemlig.Forhuset mod Stengade er formentlig fra 1604. Det forbedres i 1856 og i 1910 ombygges stueetagen i forbindelse med en udvidelse af den daværende butik. Sidebygningen er opført før 1736 og omtrent på samme tidspunkt blev en lude påbygget forhuset. I 1801 blev første etage af sidebygningen omsat til grundmur og forbedres yderligere i 1856. På det nuværende skurs plads var tidligere endnu en sidebygning, som blev opført efter 1916, men nedrevet i den sidste halvdel af 1900-tallet. Forhuset og sidehus mod Strandgade er opført før 1736 og forbedres sidst i 1700-tallet. Sidehusets ene kvist er fra midt i 1700 årerne og de resterende er opført i det 20. århundrede.

Beskrivelse

Fredningen omfatter et forhus, der ligger mod Strandgade og en tilstødende sidebygning, som tilsammen betegnes Joachim Langes Gård. Dertil kommer et forhus mod Stengade med en ligeledes tilstødende sidebygning, der betegnes Hans Pipers Gård. På tværs af det mellemliggende gårdrum er en grundmuret bygning, som ikke er omfattet af fredningen. Bygningerne ligger således med centrale og prominente placeringer til både Stengade og Strandgade. Strandgade 49 er en grundmuret syv fag lang bygning på to etager. Facaden er pudset og gulkalket. Mod Strandgade ses mellem stue- og førsteetage en kordongesims trukket i puds, og facaden afsluttes af en sparrenkopgesims. Bygningen hviler på en pudset og gråmalet sokkel og afsluttes af et teglhængt, rødt heltag. I tagfladen mod Strandgade sidder fire tagkviste. I de to sydlige fag sidder en rundbuet tofløjet fyldingsport. Omkring portåbningen sidder prydsten i stik, hvor slutstenen har relief af et løvehoved. I midterfaget er en kældernedgang via en granittrappe, hvor der for enden sidder en nyere dør med rude i den øverste halvdel. Vinduerne er i stueetagen og førstesalen korspostvinduer. Under de tre midterste fag er en gennemgående pudset sålbænk og imellem denne og kordongesimsen er en let fremhævet murparti. Kældervinduerne er nyere et-rammede vinduer. I tagkvistene sidder nyere rundbuet to-rammede vinduer. Alle vinduer, døre og port er rødmalede. Mod gården består forhuset kun af portfaget og et lille vinduesfag og har samme gule facader som mod Strandgade. Førstesalen er dækket af en træbygget og rødmalet karnap med småtopsprossede ruder. I tagfladen sidder en tagkvist, som mod gaden. I portåbningens nordre væg ses bindingsværk med rødmalede stolper og tavl i samme gule som facaden. Muren mod syd har en granitsokkel og et muret hulrum i midten af muren. Begge er gavle er ens, hvor den sydvendte gavl er mindst dækket af nabobygningen. Gavlen løber op i en toptak med en profileret sandstensafdækning. I gavlen sidder flere liljeformede murankre. Sidebygningen er en ti fag lang, grundmuret bygning på to etager. Facaden er pudset og gulkalket. Facaden afsluttes af en savsnitsgesims, der sidder mellem to bæltemuringer. Bygningen hviler på en sokkel som forhusets og afsluttes af et heltag med røde vingetegl og et kraftigt tagudhæng, der bæres af lange rødmalede skalke. I tagfladen sidder tre tagkviste som på forhuset. Desuden et ovenlysvindue, der ikke er synligt fra gården. I rygningen sidder en skorsten med sokkel og krave. I det tredje fag fra vest er en muret hejsekvist med glatte gavlkamme og sandstensafdækket top. I kvisten sidder et to-rammet vindue. Kældervinduerne er mindre to-rammede vinduer, der sidder i soklen. De resterende vinduer er korspostvinduer med firerudede overrammer og seks rudede underrammer.

Der er to kældernedgange via to granitstenstrapper, som er overdækkede af opretstående kælderlemme. Der er to hovedtrapper, hvor adgang opnås via granitstenstrapper. Begge døre er nyere med firedelt overvindue. Alle døre og vinduer er rødmalede. Vestgavlen løber op i en toptak med en sandstensafdækning. På galven ses flere murankre. Mod gården sidder otte murankre i hver anden bjælke. De resterende afskårne bjælkeender er synlige gennem murværket. I tagbjælkerne sidder flere murankre udført som bogstaverne: H P K G D og årstallet 1633. I hejsekvisten pryder ligeledes murankre. I det indre er der i forhuset to lejligheder, der går om i sidehuset og en lejlighed i den udnyttede tagetage. Lejlighederne har en traditionel grundplan med stuer en suite mod gaden og køkken mod gården, placeret i sidehuset sammen med badeværelset. I lejlighederne er der både ældre og nyere, men traditionelt udførte bygningsdele- og detaljer. I stuerne ses stukkatur, ældre bræddegulve samt brystnings- og lysningspaneler, hvori der er gjort plads til skodder. Dertil er der i stuelejligheden spor fra en kaminplads. Dørene er overvejende nyere fyldingsdøre. Vinduerne er ligeledes nyere med forsats. Lejlighederne forbindes af en ældre trappe med nyere dele med profileret håndliste og mellem balustrene ses udskåret træ, der danner en dekorativ medløber. I sidehuset er der tre lejligheder, én på hver etage. Alle lejligheder har overvejende nyere overflader, men enkelte bygningsdele som vinduer er traditionelt udførte med forsats. I lejlighederne i stueetagen og på førstesal ses enkelte ældre døre med ældre hængsler. Lejlighederne er mindre end dem i forhuset, men har en delvis traditionel planløsning med køkkenerne trukket tilbage i bygningen. Lejlighederne forbindes af en ældre trappe, hvor der er spor af bindingsværk nederst i trappeopgangen. Forhuset mod Stengade er en otte fag lang bygning opført i bindingsværk på to etager og et styrterum. Facaderne fremstår mod gaden pudsede og blåmalede. Første etage er udkraget og hviler på en dekoreret overgangsfod og profilerede knægte, hvorimellem der er muslingedekorerede fyldholte og udskårne bjælkeender, alle er pudsede og hvidmalede. Facaden afsluttes af en hvid hovedgesims. Bygningen står på en meget lav blåmalet sokkel og afsluttes af et næsten ubrudt teglhængt heltag, hvori der i gavlenden mod vest er en muret skorsten med sokkel og krave samt en nyere tagkvist og enkelte jernvinduer.

Mellem hovedgesims og taget sidder en zinktagrende. I stueetagen sidder to hvidmalede døre. Begge døre er nyere og den længst mod øst flankeres af to nyere store butiksvinduer. Alle har pudsede og hvide indfatninger. Den mod vest er let tilbagetrukket i facaden og adgang til døren sker via et enkelt stentrin. Over døren er en rødmalet tavle med indskrift på plattysk: "Dit Hus heft laten buwen de erlik man iochm langen ano 1604 d 3. f. Wo got tom hus nicht gift sine gunst so arbeit iederman omsunst". Vest for døren ses endnu et butiksvindue. Førsteetagen har ældre, hvidmalede korspostvinduer. Mod gården er facaderne i bindingsværk og gulkalket over stok og sten. Facaden afsluttes af en sugfjæl. Soklen er pudset og gråmalet. I tagfladerne sidder to jernvinduer. I midten sidder en ældre fyldingsdør med en nyere rude i den øverste fylding. Vinduerne er nyere traditionelt udførte to-rammede vinduer. Dør og vinduer er hvidmalet. Sidebygningen flugter langs det nordøstlige skel og er som gårdsiden på forhuset. Vinduerne er i stueetagen blændet af en lodretstillet bræddebeklædning. Denne blænding ses også på et vindue i det sydlige fag på forhuset. I det indre er der indrettet butik i stueetage, der går om i sidebygningen og fortsætter om i den ikke fredede tilbygning.

På førstesalen er to lejligheder, hvoraf den ene går om i sidebygningen. I lejligheden findes både ældre og traditionelt udførte bygningsdele og detaljer, herunder stukkatur, lysnings- og brystningspaneler i forhusets stuer. I begge lejligheder findes en genkendelig grundplan med køkken mod gården og stue mod gaden. Der er ældre vinduer og enkelte ældre døre. Tagetagerne er udnyttede og har overvejende nye overflader. I lejligheden i forhuset er trækonstruktionen dominerende med malerrester på flere stolper og i køkkenet ses markeringen af et tidligere ildsted. I begge lejligheder er nyere trapper som forbindingsled mellem etagerne.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Strandgade 49 og Stengade 40 knytter sig til forhusenes beliggenhed i husrækken på henholdsvis Stengade og Strandgade, hvor de bidrager til at opretholde gadernes traditionelle bebyggelsesstruktur og forbinder de to hovedgader med et fælles gårdrum. Dette miljø understreger Helsingørs historie, hvor de lange smalle grunde gik fra hovedgaden Stengade ned til den nyere Strandgade, hvor der opførtes mere prægtige bygninger. Dertil kommer sammenhængen med industribygningen i gårdrummet, der vidner om, hvordan hver kvadratmeter søgtes udnyttet i de smalle grunde.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Stengade 40 knytter sig til forhuset, som er af bindingsværk og stadig har bevaret sit oprindelige tagværk med et højt styrtrum. Et styrtrum vil sige, at det øverste bjælkelag i en bindingsværkskonstruktion ligger et stykke under stolpernes toprem, hvor tagværket hviler på. Derved fremkommer et tagrum med en god rumhøjde, fordi gulvet så at sige ligger lidt lavt. Forhuset i Stengade 40 har en sådan konstruktion, som i øvrigt er særlig typisk i de tidlige bindingsværkshuse i 1500- og 1600-årene. Det kan ikke udelukkes, at tagkonstruktionen tillige er en såkaldt kongestolpekonstruktion; en brandskadet stolpe i tagrummet kan være en sådan kongestolpe. Forhuset er imidlertid blevet udvidet ind mod gården en såkaldt lude er skudt ind i gården for at gøre huset dybere. Derfor kan forhusets oprindelige facade mod gården ikke ses direkte, men fra en lem i stuen i tagrummet er der adgang til at se den tidligere ydervæg. Tagværket i forhuset rummer, ud over styrtrumskonstruktionen, en række konstruktioner, der må relatere sig til tidligere hejseværk eller andre arbejdstekniske installationer. Disse har stor kulturhistorisk værdi. Hertil kommer den markante forskel på den repræsentative facade og den enkle gårdside samt forhusets indbyrdes relation med sidehuset. Bygårde havde ofte sidehuse tilknyttet, da dette var en hensigtsmæssig måde at udnytte de lange, smalle grunde på. Endelig har den røde tavle med indgraveret plattysk kulturhistorisk værdi, idet det vidner om plattysk fremtrædende rolle i det danske sprog.Udover den nævnte tagkonstruktion knyttes der i det indre kulturhistorisk værdi til den bevarede ældre grundplan med køkkener trukket tilbage mod gården og stuer mod gaden. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer med anverfere og stormkroge, synlige loftsbjælker, ildstedet i køkkenet, fyldingsdøre med greb og gerichter, bræddegulve samt kampestensfundament i kælderen, der alle vidner om bygningens alder.

Den kulturhistoriske værdi for Strandgade 49 knyttes til den murede og pudsede facade og stejle tag og gavlkamme, som afsluttes med en toptak. Dette var typisk for bygninger opført i Helsingør i begyndelsen af 1600 årerne. Endvidere knyttes der kulturhistorisk værdi til forskellen mellem den dekorerede og repræsentative facade mod gaden og den mere nedtonede gårdside. Dertil kommer forhusets indbyrdes hierarki med sidehuset i bindingsværk, som ansås som værende mindre fint. Dertil kommer murankerne på sidehuset, der bekræfter årstallet for opførelsen samt navnet Hans Pipers Gård, som bogstaverne formentlig henviser til. I det indre knyttes der kulturhistorisk værdi til den traditionelle grundplan med køkken placeret mod gården og i sidehuset og stuer mod gaden. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, døre med greb og gerichter, vinduer med anverfere og stormkroge, stukkatur, brystnings- og lysningspaneler, loftsbjælker, trapper med alle tilhørende dele samt markeringen af et ildsted i stuen, der alle bidrager til bygningens historie.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Stengade 40 knytter sig til den stringente og symmetriske facade, som udemærker sig ved sin prunkløse fremtræden, der er tilvejebragt med ganske få virkemidler i form af de muslingedekorerede fyldholte, den dekorerede overgangsfod, knægte, profilerede hovedgesims, taktfaste vinduessætning og næsten ubrudte tagflade. Den arkitektoniske værdi for Strandgade 49 knytter sig til den symmetriske og underspillede elegance, der udmærker sig ved små elegante detaljer i form af det enkelte kordonbånd, sparrenkopgesimsen, portåbningen med prydsten samt den taktfaste vinduessætning med røde rammer, der skaber en fin kontrast til den gule facade. Den arkitektoniske værdi for Strandgade 49 knytter sig i det indre til stuerne, der med paneler, stukkatur og fyldingsdøre understreger bygningens fremtræden i det ydre.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links