Juelsberg, Optisk Telegraf, Nyborg

I Danmark eksperimenterede man med oprettelsen af telegrafer allerede i 1793-99. I 1801 kom den første optiske telegrafforbindelse, da der var udsigt til krig. Den ene linje gik fra Hundested, langs Nordsjællands nord- og østkyst til København og videre til Møns Klint med i alt 24 stationer. Den anden linje, Landtelegrafen, gik fra København over Sjælland, Fyn og Als til Gottorp ved Slesvig. Via denne skulle der sendes en melding, hvis en fjendtlig hær truede Danmarks sydgrænse.

Fra Juelsberg Optisk Telegraf blev der signaleret i kode til Korsør via Sprogø. De optiske telegrafer fungerede ved hjælp af en telegrafmaskine bestående af en mast med fem tværgående arme forsynet med klapper. Klapperne kunne ved deres stilling angive en talværdi, der kunne omsættes til ord.

I årene 1801-1862 drev posten den optiske telegraf, der dog samtidig var af militær betydning. Først efter 1820 med elektromagnetismens opdagelse kunne den elektromagnetiske telegraf etableres, og efter morsealfabetets og morseapparatets konstruktion fortsatte telegrafens udvikling, og den første elektromagnetiske telegraflinje åbnede i 1854, Øresundslinjen, som forbandt stationer i Helsingør, København, Korsør, Nyborg, Fredericia, Flensburg, Rendsburg, Altona og Hamburg. Efter telegrafens nedlæggelse fungerede Juelsberg Optiske Telegraf som sømærke. Det vides ikke, hvornår tagkonstruktionen er kommet til, da der oprindeligt var fladt tag på bygningen.

Juelsberg Optisk Telegraf, ligger i skovbrynet af Telegrafskov ud til Ladegårdsvej i den vestlige udkant af Nyborg. Den optiske telegraf består af et tre etager højt, rektangulært tårn, der mod nord er sammenbygget med en enetages længebygning. På længebygningens nordre gavl er en mindre tilbygning og et bræddeskur, og op mod tårnets sydvestre hjørne er en lav bygning. Tilbygningerne er ikke omfattet af fredningen. Bygningerne omgives af en have.

Bygningerne er murede, pudsede og hvidkalkede, dog er den synlige del af længebygningens nordre gavl opført i sorttjæret bindingsværk med hvidkalkede tavl. Tårnet har en sokkel af granitkvadre og længebygningen har en lav, pudset sokkel. Begge bygninger afsluttes af en enkel gesims, og mellem tårnets stue- og førsteetage er et retkantet bånd samt en række murankre. Tårnets tag er helvalmet, beklædt med tagpap og brydes kun af to små tagvinduer samt en hvidpudset skorstenspibe med buet tag i den søndre valm. Længebygningen har et rødt, teglhængt heltag med halvvalm over den nordre gavl. I rygningen er to hvidtede skorstenspiber -en lav, bred og en høj, slank. I den østre tagflade er en zinkinddækket, teglhængt taskekvist. Længebygningens vinduer er hvidmalede, ældre, torammede og opsprossede vinduer. De fleste vinduer har en oplukkelig rude i den ene ramme, og flere sålbænke er af skifer. I tårnet er nyere krydspostvinduer i stueetagen, og i de øvrige etager er der torammede vinduer, hvoraf de ældre har todelte rammer. Tårnets vinduer er malet grønne. Der er indgang til tårnet ad en ældre, grønmalet fyldingsdør med en mønsteropsprosset rude i længehusets østre side, hvor der også sidder en nyere, tofløjet havedør. Foran dørene er trin af nyere tegl. I vestsiden er en lignende havedør. I den nordre overgavl er en blændet, grønmalet revledør og to grønne, torammede, tredelte vinduer.

Der er indrettet en bolig i længebygningen, mens tårnet står tomt. En oprindelig dør mellem bygningerne er i dag blændet, og skillevæggen mellem de to bygninger er delvist flyttet, således at indgangen til tårnet og den ældre trappe, der fører til tårnets etager, ligger i længebygningen.

I tårnet er der et enkelt højloftet rum i stueetagen, og på hver af de øvrige etager er to værelser. En loftstrappe leder til tageetagen, der har bræddegulv og synlig, kraftig tagkonstruktion. I stueetagen er et ældre parketgulv og på de øvrige etager ældre bræddegulve, der er delvist dækket af tæppe og linoleum. Væggene er pudsede eller af brædder, og lofterne er dels pudsede dels med synligt bjælkelag og brædder.

Boligen er indrettet med en delvist bevaret, ældre grundplan med en delvist bevaret, langsgående midterskillevæg. Mod øst er et værelse og en stue, mens der mod vest er et nyere køkken og bad. Der er indgang til bryggers og fadebur i den ikke fredede tilbygning, hvorunder der også er et kælderrum. Tagetagen er uudnyttet og har bræddegulv, synlige skorstene og tagkonstruktion med dobbelte langstole og understrøgne tegl. I begge bygninger er bevaret fyldingsdøre med hængsler og greb.

Den miljømæssige værdi ved Juelsberg Optiske Telegraf knytter sig til placeringen højt i landskabet, hvorved bygningerne er hævet over Nyborg bykerne og kystlinjen. Bygningerne markerer sig således i landskabet og står yderligere frem ved den solitære placering i skovbrynet samt ved den hvide farveholdning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningerne som en væsentlig del af den danske kommunikationshistorie, hvor den Optiske Telegraf, Juelsberg udgjorde en af flere vigtige stationer i den første danske telegrafforbindelse fra 1801, der var både af militær og civil betydning.

Oprindelsen som telegrafstation kan i dag aflæses i tårnet og dettes placering højt i landskabet, hvorfra der var ubrudte sigtelinjer til nabotelegraferne.

Den kulturhistorikske værdi knytter sig i det ydre til sammenbygningen af telegraftårn og bolig samt til bygningernes traditionelle fremtræden. Boligdelen adskiller sig fra tårnet ved sin lavere bygningskrop, de ældre opsprossede vinduer samt det teglhængte, røde halvvalmede tag med taskekvist og skorstenspiber i rygningen, der vidner om funktionen som bolig.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af en ældre grundplan, som ses i boligens midterskillevæg og i værelset samt i tårnets værelser på første og anden etage, der vidner tidligere beboelse i tilknytning til tårnet. Hertil kommer de uudnyttede tageetager med synlige konstruktioner og skorstene. Hertil kommer de ældre døre med hængsler og greb samt trapperne, der vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdig ved Optisk Telegraf, Juelsberg knytter sig til sammenbygningen af tårn og længebygning med mindre tilbygninger, der har et klart hierarki og distinktion mellem bolig, telegraf og sekundære bygninger. Anlægget fremtræder traditionelt og afdæmpet uden dekorationer. Tårnets store volumen fremtræder lettere stumpt ved det lave, valmede tag. Længens teglhængte, stejle, næsten ubrudte tag udgør en vigtig del af det samlede anlæg, da det giver tyngde og skaber modvægt til tårnets volumen og uregelmæssige vinduessætning.

Læs videre om

• Gyldencrones Palæ, Nyborg
• Lykkesholm
• Nyborg Volde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen