Julianelyst
.

Julianelyst ligger på Julianelystvej 1 og 1 A i Horsens Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Julianelyst er en hovedgård, der blev udstykket fra den nærtliggende herregård, Urup i 1791.

I 1787 købte Ulrich von Schmidten herregården Urup og fik i 1791 tilladelse til at udparcellere godset på de sydlige jordtilliggender, hvor han opførte godset Sophienlyst opkaldt efter sin hustru, Mette Sophie Clausen. Den trefløjede hovedbygning blev opført af arkitekten Anders Kruuse i 1792 i klassicistisk stil.

I 1797 købte Baron Ove Henrik Juel gården, som han ligesom den tidligere ejer lod opkalde efter sin hustru, Juliane Marie Bulow således kom godset til at hedde Julianelyst.

I 1828 gik Julianlyst på tvangsauktion, og herregården blev købt af Niels Glud, der var forpagter på Møgelkær, som overdrog anlægget til sin svigersøn Niels Byschou Strange.

Julianelyst blev købt af Niels Lund, og i 1905 overtaget af hans søn Peter Andreas Lund indtil 1916, hvor han solgte den til et konsortium. Herefter havde Julianelsyt forskellige ejere. I dag er gården ejet af Familien Thingaard.

Arkitekten Anders Kruuse blev født i 1745 i Horsens og blev uddannet murer og sidenhen videreuddannet ved Kunstakademiet i København, hvor han var elev under Nicolas-Henri Jardin. Kruuse var under indflydelse af datidens klassicisme inspireret af Jardin og C.F. Harsdorff. Omkring 1770 vendte Anders Kruuse tilbage til Horsens, hvor han i 1771 fik borgerskab som murermester. I 1772 blev han gift med Ane Kierstine Garmer, datter af en stor snedkermester i byen. Kruuse fik hverv inden for bystyret i Horsens, hvilket bragte ham private og offentlige arbejder, og han opførte en lang række bygninger i klassicistisk stil og kom således til at sætte sit arkitektoniske præg på Horsens by.

Kruuse forestod, ud over nybygning og ombygning af borgerhuse i en række østjyske byer, også opførelsen af hovedbygningerne til en række herregårde, herunder hovedgården Sophienlyst under Urup, der senere kom til at hedde Julianelyst.

Julianelyst blev ombygget i slutningen af 1800-tallet og har senest i 2010-2015 gennemgået en omfattende istandsættelse, hvor en stor del af interiøret samt ydre bygningsdele og -detaljer er blevet fornyet eller genetableret.

Beskrivelse

Julianelyst ligger i Østbirk ved Horsens. Fredningen omfatter hovedbygningen med sidefløje og to staldlænger i øst og vest samt resterne af sydlængen. Sydvest for hovedbygningen ligger nyere opførte længer, der ikke er omfattet af fredningen. Anlægget er mod vest omgivet af et stort haveanlæg, der grænser op til Kollerup Skov, der omgives af marker. En ældre Lindeallé markerer ankomsten til bygningsanlægget fra nord. Det tre fløje omkranser et pigstenssat gårdrum. Vest for hovedbygningen er en nyere enetages tilbygning, som ikke er omfattet af fredningen.

Julianelysts hovedfløj er opført i grundmur i to etager over en høj kælder med lav granitsokkel i kvadersten samt en øvre sokkeldel, der står hvidpudset med let fremspring. Bygningen bærer et rødt halvvalmet tag med tre skorstenspiber i rygningen. I tagfladerne ses to mindre rundbuede kviste. Facaden opdeles af en bred, let fremhævet gesims og afsluttes mod tagfoden af en profileret dobbeltgesims. Midterfløjen har et fremhævet midterparti, der afsluttes af en lav, buet fronton med en profileret gesims og et festonsmykket ur. Midtrisalitten er nederst dekoreret med en kvaderfugning og øverst fire kanellerede liséner, der afsluttes af volutter. Hovedindgangen er placeret midt i facaden og har nyere, grønmalede, tofløjede fyldingsdøre med pyramidebosser, udskåret kanelleringer og fladbuer samt en foranliggende, nyere stentrappe med et slankt værn af jern. Over døren ses en profileret fordakning. Mod haven er en nyere, tofløjet glasdør med opsprosning og en nyere foranliggende trappe. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte, høje, et- og torammede korspostvinduer med henholdsvis seks og firedelte rammer, mens kældervinduerne er torammede vinduer. Vinduerne er malet mørkegrå.

Hovedfløjen er på hver side flankeret af to korte sidefløje opført i grundmur i en etage med hvidpudsede mure over en kvaderstensgranitsokkel. Murene afsluttes af en profileret gesims. Sidefløjene har røde, teglhængte halvvalmede tage og hver en skorstenspibe i rygningen, og i tagfladen ses enkelte nyere støbejernsvinduer. Dørene er nyere. Vinduerne er traditionelt udførte, torammede vinduer med seks- og ottedelte rammer. Alle døre og vinduer er gråmalede.

Midterfløjen er indrettet med et gennemgående indgangsrum med en nyere trætrappe til første etage samt en nyere pejs og en dobbelt fløjdør med adgang til haven. På den nordre side er en gennemlyst spisestue med en nyere kamin og i forlængelse heraf en gavlvendt gennemlyst stue med en nyere trætrappe til første etage. På den søndre side er en lang smal gårdvendt spisestue og modsat et smalt havevendt køkken og i gavlen et smalt arbejdsværelse med adgang til den nyere søndre tilbygning. Der er adgang til første etage fra en hovedtrappe samt fra sidefløjenes trapper. Første etage er indrettet med en bred gårdvendt korridor og havevendte værelser. Loftet er uudnyttet med et nyere bræddebeklædt undertag, synlig tagkonstruktion og synlige skorstenskerner. Fra stueetagens søndre del fører en stentrappe til kælderen, der er indrettet med en bred gårdvendt korridor med mindre havevendte samt gavlvendte rum. Begge sidefløje er i stueetagen indrettet med et forrum, et stort gennemlyst rum og en udnyttet tagetage.

De tre fløjes interiører er karakteriseret ved både nyere og ældre overflader, udført i traditionelle materialer med brædde-, flise-, og pigstensgulve, pudsede vægge, bindingsværksvægge, vægge med paneler, dels pudsede lofter, dels bræddelofter med synligt loftsbjælkelag, samt lofter med stukkatur. Der er ældre samt nye og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder nyere trapper, paneler, fløjdøre med gerichter, vinduer samt nyere, væglærreder. I kælderen er der dybe muråbninger. Endvidere er der et ældre kælderildsted samt en ældre brønd.

De to længebygninger vest for hovedbygningen er opført i én etage over en kvaderstensgranitsokkel. Murene er hvidpudsede og afsluttes mod tagfoden af en profileret gesims. Tagene er røde, teglhængte og halvvalmede hver med to skorstenspiber i rygningen og mod gården ses to tagkviste med træluger og glas, endvidere ses nyere mindre støbejernsvinduer. Dørene er dels nyere revleporte med fladbuet overkant og indvendige glasdøre dels nyere glasdøre. Vinduerne er nyere, rundbuede støbejernsvinduer.

Den søndre længebygning er indrettet som et stort rum med kig til kip og en nyere tagkonstruktion med undertag. Bygningen har en lang korridor, der giver adgang til nyere, gårdvendte værelser med tilhørende badeværelser. Den nordre længebygning er indrettet som konferencerum samt lejlighed og tagetagen er udnyttet til opbevaring. Begge længer bærer i det indre præg af nye materialer og bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og flisegulve, pudsede vægge, trævægge og nyere trædøre.

Resterne af den sydlængen er en enetages bygning i grundmur over en kvadergranitsokkel. Taget er et rundbuet zinkinddækket tag. Murene er pudsede og afsluttes af en muret, profileret gesims. Vinduerne er nyere støbejernsvinduer og døren er indvendigt af glas med en udvendig nyere revledør.

Indvendigt er bygningen indrettet med et østvendt stort kontor adskilt af glasskillevægge. Der er køkken og møderum samt toilet. Det indre bærer præg af nyere bygningsdele og -detaljer, herunder træ- og flisegulve, nyere loftsplader, nyere glasskillevægge og med delvist synligt tagværk.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Julianelyst knytter sig til det samlede bygningsanlæg med hovedbygning og længer beliggende ud til et anseeligt haveanlæg omgivet af marker og skov, der tilsammen skaber et helstøbt herregårdsanlæg.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Julianelyst knytter sig til den udstykkede hovedgård, der er opført som et trefløjet bygværk i klassicistisk stil af datidens indflydelsesrige horsensarkitekt Anders Kruuse. Det klassicistiske kommer til udtryk i den symmetriske opbygning med hovedfløjen, flankeret af to sidefløje, den taktfaste vindues-, dør-, og skorstenspibesætning samt de klassicistiske bygningsdetaljer, herunder midtrisalit med rundbuet overkant, refendfugning, liséner og gesimser, der er typiske klassicistiske stilistiske bygningselementer, og som vidner om det fremherskende stilideal i slutningen af 1700-tallet. Desuden knytter der sig kulturhistorisk værdi til det interne hierarkiske forhold mellem hovedbygningen og sidefløjene og længerne. Hovedbygningen markerer sig dels med sin centrale placering i bygningsanlægget, dels med en rigere facadedetaljering end sidefløjene og længerne, der med et enkelt, brugsorienteret udtryk underordner sig hovedbygningen.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de bevarede elementer af en ældre planløsning med midterfløjens rum suiter med fløjdøre enfilade med panelering og stukkatur som baggrund, som ligeledes er karakteristisk for klassicismen.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Julianelyst knytter sig i det ydre til det trefløjede anlæg med en udpræget symmetrisk opbygning med en taktfast vindues-, dør-, og skorstenssætning, hvor de korte enetages sidefløje underlægger sig midterfløjens toetagers bygning. Hovedbygningen og længernes gennemgående røde teglhængte tage samt hvidpudsede mure lader bygningsanlægget fremstå som en helhed. Hertil kommer alle traditionelt udførte bygningsdele og detaljer, herunder vinduer og døre, der giver bygningen en helstøbt fremtræden.

Der er arkitektonisk værdi i hovedbygningen med de enkle, men virkningsfulde detaljer, herunder den fremhævede midtrisalit med rundbuet overkant, refendfugning, liséner og gesimser, der giver bygningen et elegant tilsnit og et udpræget klassicistisk udtryk.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til rum suiterne med fløjdøre enfilade, der sikrer lange kig gennem bygningen samt til de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og detaljer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links