Juuls Gaard
.

Juuls Gaard ligger på Mejlgade 19 i Aarhus Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Oprindeligt lå der på grunden to gavlhuse ved siden af hinanden vendt ud mod Mejlgade. Det nordre gavlhus (nuværende sidehus mod nord) blev opført omkring 1600, mens det søndre gavlhus blev opført omkring 1625. Senere blev søndre forhus ændret til et langhus mod Mejlgade, der var bygget sammen med det nordre gavlhus, og i et overdragelsesdokument fra 1694 blev gårdens hovedlænge netop beskrevet som et 15 fag langt gavlhus samt en fire lang forbygning.

I 1750 blev gavlhuset og forbygningen slået sammen, så det mod Mejlgade fremtrådte som et længehus med gavlen mod Graven. Baghuset blev opført i slutningen af 1700-tallet. Først efter 1800 blev forhuset anvendt til handelsvirksomhed, hvor stueetagen blev udstyret med butiksruder. Indtil da førte den tresidede granittrappe op til herskabsbeboelsen i forhuset. I den første del af 1800-tallet var Mejlgade 19 kernen i en større købmandsgård, hvor nabogrunden på Gravens sydside blev betegnet som ejendommens tømmergård. I 1848 opstartede farvehandler I.C. Juul sin virksomhed i ejendommen, og i 1851 lod Juul det smalle hus langs Graven opføre til produktion af farve. I 1864 lod Juul endvidere forhusets murede gavl mod Graven opsætte.

I 1980'erne påbegyndte daværende ejer, havearkitekt Lars Rohde, en hovedistandsættelse af bygningerne. I 1990 overtog Helge Kragelund gården efter Kurt Thorsen, og han fortsatte restaureringen af bygningerne. Fra 1990 til 2010 drev Kragelund I.C. Juuls farvehandel videre i forhuset, mens den resterende del af gården blev lejet ud til andet erhverv samt beboelse.

Beskrivelse

Juuls Gård ligger på hjørnet af Mejlgade og Graven i den ældste del af Aarhus. Juuls Gård ligger på en smal, langstrakt grund, hvorpå der ligger et forhus mod Mejlgade, som er sammenbygget med et langt sidehus, der ligger i skel ind mod naboen mod nord. Sidehuset er sammenbygget med et baghus, der afgrænser grunden mod vest og mod Graven lukkes grunden af en smal udhusbygning med to portindkørsler. Det lille, langstrakte gårdrum er pigstensbelagt med en række trædesten i midten. Forhuset er en toetages, ni fag lang bindingsværksbygning opført på en høj, sorttjæret kampestenssokkel med rødkalkede tavl og rødt opstrøget tømmer, som bærer et rødt, teglhængt heltag med helvalm mod syd. I rygningen er to skurede skorstenspiber med sokkel og gesims. Sydgavlen står i rødkalket grundmur. Mod gaden har bygningen et let fremkraget stokværksfremspring, som understøttes af udskårne volutknægte, og overgangsfoden er udsmykket med et dobbelt karnisprofil, ligesom tagfoden er let fremspringende.

Det let skæve gadeforløb har givet plads til en tresidet trappe af granitkvadre, som fører op til en ældre fyldingsdør med en stor rude øverst og en udskåren træportal. Bygningens vinduer er ældre eller traditionelt udførte, torammede og tredelte vinduer, dog sidder der i forhusets stueetage også store, men ældre butiksruder. I sydgavlen fører en granittrappe med enkle smedede værn op til en traditionelt udført fyldingsdør. Mod gården er to ældre revledøre med ældre beslag og granittrin foran, og over den ene dør er et smalt opdelt overvindue. Ligeledes er der en udvendig kældernedgang af granit, som giver adgang til en ældre revledør. Både døre og vinduer er malet hvide, undtagen kælderdøren, som er brun. Forhuset indeholder butik i stueetagen og et erhvervslejemål, mens kælderen anvendes til opbevaring. Forhuset har bevaret en ældre grundplan med et par sammenhængende butikslokaler mod gaden og nogle mindre birum mod gården samt en nyere, men traditionelt udført hovedtrappe i det sydvestre hjørne, som tilgås fra døren i gavlen. På første sal er der tre stuer en suite mod gaden og en stue mod gården, og i hjørnet ind mod sidebygningen er indrettet køkken og toilet. Begge lejemål fortsætter ud i sidehuset, men disse rum beskrives sammen med sidehuset. Forhuset har en gennemgående traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og vægge med synligt, overkalket bindingsværk samt lofter med synlige bjælker og loftsbrædder med påsatte lister. Der er bevaret ældre bygningsdele som fyldingsdøre, gerichter og greb, men mange af dørene og gerichterne er nyere, udført som kopi af de oprindelige. Vinduerne har ældre rundposte, der går tilbage til 1700-tallet. I den tidligere farvehandel er bevaret ældre indbyggede reoler med skuffer, kannelerede gerichter, fyldingsdøre med indstukne hængsler, stukkant i loftet, et pengeskab samt en reol og en slagbænk i baglokalet, som står med malingslag fra de sidste 150 år. Tagetagen er uudnyttet og her ses en ældre tagkonstruktion samt et undertag af banevarer.

Kælderen, der indeholder to rum, har pigstensgulv, kalkede kampestensvægge og en synlig ældre tømmerkonstruktion med stolper, kopbånd, dragere og bjælker. I loftet er de gamle, brede gulvplanker også synlige. Sidehuset er en toetages og meget lang bindingsværksbygning opført på en sorttjæret kampestenssokkel med rødkalkede tavl og rødt opstrøget tømmer, som bærer et rødt, teglhængt heltag med to kraftige skorstenspiber med sokkel og gesims i rygningen. I tagfladen mod gården ses to nyere tagvinduer. Mod gården er i alt tre ældre revledøre med ældre klinkefald. Vinduerne er ældre eller traditionelt udførte, torammede vinduer med små ruder. Både døre og vinduer er malet hvide. Mod gården er en udvendig kældernedgang med trin af gule teglsten, der aflukkes af en rødmalet og traditionelt udført revleluge. Sidehuset rummer i stueetagen en bolig samt baglokaler til den tidligere farvehandel og på første sal erhvervslokaler til lejemålet i forhuset. Boligen har direkte indgang fra gården og indeholder en stue med køkkenafdeling mod nabogården, samt to værelser, et badeværelse og et depotrum. Flere af rummene på første sal er gennemlyste og forholdsvis store. Sidehuset har en gennemgående traditionel materialeholdning med bremersten, bræddegulve, pudsede vægge og vægge med synligt, overkalket bindingsværk samt lofter med synlige bjælker og kopbånd samt loftsbrædder med påsatte lister. Der er bevaret ældre bygningsdele som revledøre, fyldingsdøre med indstukne hængsler, låsekasser, greb og gerichter, men mange af dørene og gerichterne er nyere, udført som kopi af de oprindelige. Der er ældre etagevindovne, et ældre støbejernskomfur med ældre hollandske fliser bagved og flere af vinduerne har ældre rundposte, der går tilbage til 1700-tallet. Tagetagen er uudnyttet.

Baghuset er en toetages, syv fag lang bindingsværksbygning opført på en sorttjæret kampestenssokkel med rødkalkede tavl og rødt opstrøget tømmer, som bærer et rødt, teglhængt heltag. Mod gården er taget udkraget over to fag, hvorunder der en traditionelt udført ligeløbstrappe, som fører op til første etage. Mod gården er i alt tre ældre revledøre, hvoraf den ene har pålagt flammering og en anden er blændet på indersiden. Vinduerne er ældre eller traditionelt udførte et- og torammede vinduer med små ruder. Både døre og vinduer er malet hvide. Baghuset indeholder i stueetagen en bolig ud mod Graven og et depotrum, der oprindeligt var stald, ind mod nabogården. På første sal er ligeledes en bolig, og tagetagen er uudnyttet. Baghuset har en gennemgående traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og vægge med synligt, overkalket bindingsværk samt lofter med synlige bjælker og loftsbrædder. Der er bevaret ældre bygningsdele som fyldingsdøre. Depotrummet har støbt gulv og pigstensgulv med spor efter en grebning samt overkalkede ydervægge og synlige bjælker med loftbrædder. Den smalle udhusbygning er en grundmuret bygning opført med sorttjæret sokkel, rødkalkede mure og et teglhængt heltag hængt med røde vingetegl. I rygningen ses en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og gesims, og i tagfladen mod gaden ses et lille tagvindue. Mod gaden er to nyere, men traditionelt udførte revleporte hver forsynet med en gangdør. Mod gården er to traditionelt udførte revledøre med ældre klinkefald og beslag. Vinduerne er torammede og todelte, og længst mod vest er et tilbagetrukket felt, hvori der er et nyere trefags glasparti med krydsopsprossede overvinduer samt en glasdør. Vinduer og døre er malet hvide. I de to portrum ligger der pigsten og væggene er rødkalkede ligesom den synlige konstruktion af bjælker, dragere og loftbrædder.

Indvendigt består udhusbygningen af to rum med parketgulve, pudsede vægge og lofter med synlige bjælker. I det ene rum står en muret ovn fra tiden, hvor farvehandler Juul lod farve fremstille i bygningen. Tagetagen er uudnyttet.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Juuls Gård knytter sig til gårdens centrale beliggenhed i Mejlgade, der er byens gamle handelsgade og indfaldsvej fra nord. Gårdens forhus indgår som en integreret del af husrækken og fungerer desuden som en vigtig formidler af gadehjørnet mod Graven, og dermed er Juuls Gård med til at opretholde Aarhus middelalderlige gadestruktur. Endvidere er der stor miljømæssig værdi ved grundens traditionelle og velbevarede bebyggelsesstruktur med forhus, sidehus, baghus og udhus med to portindkørsler, der definerer det smalle pigstensbelagte gårdrum. Dette tætte bebyggelsesmønster er karakteristisk for 1700-tallet, og vidner om en stor og driftig købmandsgård. Bygningernes indbyrdes placering og ens farve- og materialeholdning danner sammen med gårdrummets pigstensbelægning et enestående kulturmiljø, der har en stemningsfuld atmosfære med stor autenticitet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet set til Juuls Gård som en velbevaret repræsentant for en købmandsgård med butik og beboelse i forhuset, lager og stald i side- og baghus samt i dette tilfælde farveproduktion i udhusbygningen, idet gården fra 1848 til 2010 fungerede som farvergård. Ligeledes knytter der sig kulturhistorisk værdi til de bevarede spor, der kan påvise grundens oprindelige bebyggelsesstruktur samt bygningernes oprindelige udformning. I forhusets kælder gælder det de to kælderrum, som adskilles af en metertyk kampestensmur, og derved påviser tilstedeværelsen af oprindeligt to gavlhuse mod Mejlgade. At sidehuset oprindeligt udgjorde et af disse gavlhuse kan aflæses i bindingsværkskonstruktionen med de gennemstukne loftbjælker, der er tappet igennem stolperne et stykke under tagremmen, hvorved et styrterum fremkommer. Taphuller i de yderste stolper mod Mejlgade viser, at denne styrterumskonstruktion har nået helt ud til gaden. Ligeledes kan man fra gaden se, at det nordre sidehus rygning ligger højere end forhusets rygning, hvilket også påviser, at rygningen oprindeligt gik helt frem til gaden, da nordre sidehus var et gavlhus. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til forhusets opførelse som et toetages bindingsværkshus med fremkraget og knægtbårent øvre stokværk mod gaden, som er en bygningstype, der er karakteristisk for renæssancen. På tidstypisk vis er det fremkragede øvre stokværk båret af udskårne, volutsvungne knægte, ligesom der er dobbelte dokker under vinduerne. Det etageinddelte bindingsværk vandt allerede indpas i slutningen af 1500-tallet, og konstruktionsmåden hang nøje sammen med den udvendige svalegang, som konstruktivt var afhængig af, at bjælkelaget uhindret kunne forlænges ud foran facadeplanet. Forhuset har også oprindeligt haft en svalegang mod gården, hvilket kan aflæses i gårdsidens bindingsværk.

Hertil kommer værdien af den hierarkiske opdeling mellem bygningerne, hvor forhuset mod Mejlgade med butik og oprindeligt beboelse derover fremstår som en statelig bindingsværksbygning på grund af det rige bindingsværk med fremkraget øvre stokværk, taktfast vinduessætning, stejlt heltag og høje skorstenspiber i rygningen. Forhusets herskabelige facade var en måde for de velbjergede købmænd at manifestere deres velstand udadtil. De store butiksruder vidner om, at forhusets stueetage i første halvdel af 1800-tallet blev indrettet til butiksformål. Nordre sidehus og baghuset, der ligeledes er opført i bindingsværk, har en sekundær karakter på grund af det mere enkle bindingsværk, baghusets halvtagsoverdækkede ligeløbstrappe, revledørene og den mere tilfældige vinduesplacering. Hertil kommer det søndre sidehus med revleporte og en kraftig skorstenspibe. Disse bygningselementer afspejler, at bygningerne har haft et funktionsbetinget indre, herunder opmagasinering, stald, vognport og farveproduktion.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til, at forhuset på traditionel vis er indrettet med butikslokaler i stueetagen og beboelse på første sal, samt at samtlige tagetager sædvanemæssigt er uudnyttede og fremstår som uopvarmede tagrum anvendt til opbevaring. Hertil kommer forhusets kælder, der blev anvendt til opbevaring af farvehandlens varelager af maling, kridt, tapeter etc.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de ældre grundplaner, der tydeligst kommer til udtryk i forhuset med de sammenhængende butikslokaler mod gaden og sekundære rum mod gården samt førstesalens stuer en suite mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer bygningernes bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bremersten, bræddegulve, pigstensgulve, pudsede vægge og vægge med synligt, overkalket bindingsværk, lofter med synlige bjælker og kopbånd samt loftbrædder med påsatte lister. Hertil kommer revledøre, fyldingsdøre, indstukne hængsler, låsekasser, greb, gerichter, etagevindovne, støbejernskomfuret med ældre hollandske fliser bagved samt vinduernes rundposte fra 1700-tallet, der alle er med til at understrege bygningernes alder. Endvidere kommer sidehusets murede ovn og butikkens indbyggede reoler med skuffer, kannelerede gerichter, fyldingsdøre med indstukne hængsler, stuk, pengeskab samt baglokalets reol og slagbænk med 150 års malingslag, der vidner om perioden som farvehandel. Endvidere har det ældre tagværk kulturhistorisk værdi samt kælderens pigstensgulve, kalkede kampestensvægge og oprindelige 1600-tals tømmerkonstruktion med stolper, kopbånd, dragere og bjælker i egetræ samt de i loftet synlige ældre, brede gulvplanker.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig overordnet til den enestående helhed af forhus, sidehuse og baghus, som på grund af den ensartede farve- og materialeholdning fremstår som en samlet helhed, trods størrelsesforskellen på de forskellige bygninger.

Den arkitektoniske værdi for forhuset, nordre sidehus og baghuset knytter sig til de velproportionerede, toetages bygningsvolumener, der træder i karakter via det taktfaste og righoldige bindingsværk med de stejle heltage med stort set ubrudte tagflader og skorstenspiber i rygningerne. Bygningerne har et forholdsvist simpelt materialevalg i rødt opstolpet tømmer, rødkalkede tavl og røde tegl, men fremstår alligevel med en vis pondus i kraft af den righoldige bindingsværkskonstruktion, der yderligere er forfinet mod gaden med den knægtbårne øvre etage, hvilket giver facaden en herskabelig fremtræden. Det udkragede halvtag over den udvendige trappe, de udvendige kældernedgange, de småsprossede vinduer og revledørene understreger gårdsidens sekundære karakter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links