Jyllands-Posten (JP) blev grundlagt i 1871 som en protestavis. Seks unge mennesker ønskede sig en avis, der var »værdigt Jylland – et nyttigt og brugeligt Blad«. De var især utilfredse med den konservative Aarhuus Stiftstidende og med den højskoleliberale, pacifistiske Aarhus Amtstidende. Fra første dag var Jyllands-Posten (i begyndelsen under navnet Jyllandsposten) talerør for det frie erhvervsliv og modstander af socialisme og fagforeninger, københavneri og offentligt pengefrås. Bladet satsede tidligt på nyheder ved at sikre sig eneret på at bruge statens telegraflinjer om aftenen. Derved kunne redaktionen få nyheder fra København en dag før de øvrige aviser i provinsen.
Tidligere end andre dagblade erklærede Jyllands-Posten sig i 1938 uafhængig borgerlig og opgav den formelle tilknytning til Det Konservative Folkeparti.
I årene herefter var der en kraftig vækst i oplaget, der steg fra omkring 28.000 i 1938 til 69.000 i 1948 og igen til 88.000 i 1978. Det toppede i 1990’erne, og i 1995 blev Jyllands-Posten for første gang Danmarks største avis.
I 2018, hvor dagbladene ikke længere talte oplag, men læsere, var der 226.000 læsere søndag og 171.500 på hverdage.
Morgenavisens oplagsfremgang blev bl.a. skabt gennem redaktionel udvikling og effektiv distribution, men også med en usædvanlig fredsaftale med medarbejderne og med hårde aviskrige i Aarhus og København.
