Jyllands-Posten

Et stykke aarhusiansk avishistorie set fra Skanderborgvej i september 2019. I 1964 flyttede Jyllands-Posten fra sit gamle bladhus i Frederiksgade nær Aarhus Rådhus til nye bygninger på Ravnsbjerg Bakke i Aarhusbydelen Viby. Det nye bladhus med adresse på Grøndalsvej blev senere udvidet flere gange, og i 1986 blev en ny rotationspresse installeret i en tilbygning. I 2009 lukkede trykkeriet, og i vinteren 2019/20 flyttede avisen til et nybygget domicil på havnen i Aarhus.

.

Artikelstart

Jyllands-Posten (JP) blev grundlagt i 1871 som en protestavis. Seks unge mennesker ønskede sig en avis, der var »værdigt Jylland – et nyttigt og brugeligt Blad«. De var især utilfredse med den konservative Aarhuus Stiftstidende og med den højskoleliberale, pacifistiske Aarhus Amtstidende. Fra første dag var Jyllands-Posten (i begyndelsen under navnet Jyllandsposten) talerør for det frie erhvervsliv og modstander af socialisme og fagforeninger, københavneri og offentligt pengefrås. Bladet satsede tidligt på nyheder ved at sikre sig eneret på at bruge statens telegraflinjer om aftenen. Derved kunne redaktionen få nyheder fra København en dag før de øvrige aviser i provinsen.

Tidligere end andre dagblade erklærede Jyllands-Posten sig i 1938 uafhængig borgerlig og opgav den formelle tilknytning til Det Konservative Folkeparti.

I årene herefter var der en kraftig vækst i oplaget, der steg fra omkring 28.000 i 1938 til 69.000 i 1948 og igen til 88.000 i 1978. Det toppede i 1990’erne, og i 1995 blev Jyllands-Posten for første gang Danmarks største avis.

I 2018, hvor dagbladene ikke længere talte oplag, men læsere, var der 226.000 læsere søndag og 171.500 på hverdage.

Morgenavisens oplagsfremgang blev bl.a. skabt gennem redaktionel udvikling og effektiv distribution, men også med en usædvanlig fredsaftale med medarbejderne og med hårde aviskrige i Aarhus og København.

Fredsaftale og aviskrig

Fredsaftalen i 1977 blev indgået, fordi dagspressen i de år var ramt af talrige arbejdskonflikter, som generede både annoncører og læsere og dermed avisernes økonomi. Ved at stå uden for arbejdsgivernes fællesskab kunne Jyllands-Posten dels undgå arbejdskonflikterne, dels profitere, når konkurrenterne ikke kunne udkomme, og morgenavisen – sammen med det uafhængige dagblad Information og det kommunistiske Land og Folk – stod alene på kioskhylderne.

Aviskrigen i Aarhus begyndte i 1993 og var en slags krig pr. stedfortræder. Det Berlingske Officin havde fået stor indflydelse på en række provinsaviser gennem ejerskaber og alliancer, bl.a. et tæt samarbejde på annonceområdet, mens Jyllands-Posten stod alene og kunne føle sig truet. Ved at indlede en kostbar priskrig i Aarhus tvang Jyllands-Posten Stiftstidendes ejer, Det Berlingske Officin, til at bruge millioner af kroner i Aarhus.

I 1995 sendte koncernen bag Jyllands-Posten en ny gratis ugeavis, JP Østjylland, ind i de østjyske brevkasser. Oplaget var på 335.000, husstandsomdelt fra Randers til Horsens og fra Grenaa til Viborg. I 1998 fulgte et tillæg til avisen i Aarhus, JP Århus.

Samtidig åbnede Jyllands-Posten et frontalangreb mod Berlingske Tidendes kerneområde i København og Nordsjælland. Med et nyt tillæg, JP Hovedstaden, og lave annoncepriser blev Berlingske Tidende tvunget til at sætte annoncepriserne ned. Endnu et tillæg, JP Liebhaverboliger, skar yderligere en del af Berlingskes forretning. De jyske ambitioner om at indtage København manifesteredes synligt, da Jyllands- Posten i 1997 overtog A.P. Møllers tidligere hovedsæde på Kongens Nytorv.

Fusionen

I 2003 fusionerede koncernen bag Jyllands-Posten med Politikens Hus efter de økonomisk udmarvende aviskrige. Det københavnske hovedsæde blev solgt, og hovedstadsredaktionen flyttede til Politikens hjørneejendom på Rådhuspladsen, som samtidig blev til JP/Politikens Hus. Efter krisen om Muhammed-tegningerne i 2006 blev det landets bedst bevogtede bladhus.

Den redaktionelle uafhængighed blev sikret allerede i 1971, da ejerskabet overgik til Jyllands-Postens Fond. Efter fusionen er integriteten for alle dagblade i JP/Politikens Hus sikret ved, at det er denne fond, der udpeger Jyllands-Postens chefredaktion, mens Politiken-Fonden har kompetence til at udpege chefredaktørerne for Ekstra Bladet og Politiken.

Videre læsning

Læs mere om Medier i Aarhus Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Medier