Jyllinge var i 1800-tallet den største by i Jyllinge-Gundsømagle Sognekommune. Den oprindelige landsby havde kirke fra middelalderen, præstegård og skole. Ved Værebro Å lå Nedre Værebro Vand- og Vindmølle med maltgøreri og bageri. Grundet beliggenheden ved Roskilde Fjord levede befolkningen af en blanding af landbrug og fiskeri. Jyllinge havde i 1870 21 gårde, 46 huse med jord og 25 huse uden jord. I 1890 fik byen brugsforening og i 1897 forsamlingshus, der bidrog til at udvikle et rigt foreningsliv. Fiskeriet begyndte at udskilles som et selvstændigt erhverv, og 1906‑07 anlagdes havn og i 1909 bådeværft. Byen fik flere butikker og håndværksvirksomheder efter år 1900, koncentreret ved Bygaden.
Landbruget var efter 1920 stadig hovederhvervet, men fiskeriet med fangst af sild og ål var nu et selvstændigt erhverv med en driftig havn. I 1926 oprettedes Jyllinge Fiskeexport, så fiskerne selv fik fortjenesten fra åleeksporten. Fiskeriet toppede i 1940 med 42 erhvervsfiskere; siden ødelagde overfiskeri og forurening ålebestanden. Alligevel renoveredes og udbyggedes havnen i årene 1966‑69.
I 1930 lå befolkningstallet på 375; 20 år efter var det steget til 464. I 1953 byggedes alderdomshjem med plads til kommunekontor for Jyllinge-Gundsømagle Sognekommune. I denne periode var der talrige små dagligvarebutikker og håndværk langs Bygaden, men snart ændrede udstykninger befolkningssammensætningen. Allerede i 1920’erne udstykkedes enkelte grunde til sommerhuse, og nye udstykninger tog fart i 1950’erne, hvor københavnere ret planløst byggede sommerhuse på de lave arealer i Jyllinge Nordmark, hvilket gav hyppige oversvømmelser. Udstykningerne uden om bykernen skete i hastigt tempo i 1960’erne.
Udstykningerne uden om Jyllinges gamle landsbykerne fortsatte i 1970’erne, og der skete en kraftig befolkningsvækst. Hvor indbyggertallet i 1970 lå på 2.013, var det i 1990 på 5.462 og i 2006 på 10.011. De nye beboere, der ofte pendlede på arbejde, styrkede erhvervslivet og skatteindtægterne; til gengæld stillede de krav til infrastruktur, børnepasning og fritidsfaciliteter. Derfor fik byen nye servicetiltag og en vis sektoropdeling såsom etablering af erhvervsområdet Møllehaven og en ny lystbådehavn, Jyllinge Centret til handelslivet, sportshaller og stadion, to skoler og børnehaver samt større bibliotek. I 1990’erne blev Jyllinge Nordmark byzone for at lovliggøre parcelhusbyggeri.
