Omgivet af marker og store træer, men dog alligevel meget nær landsbyen Kasted og storbyen Aarhus, ligger herregården Kærbygård, som skimtes fra både motorvej og indfaldsvej til Aarhus fra nord.

Gennem middelalderen tilhørte Kærbygård, ligesom meget andet gods i Østjylland, Alling Kloster nord for Silkeborg. Efter Reformationen i 1536 overgik alt kloster- og bispegods imidlertid til kronen, hvilket også gjorde sig gældende for Kærbygård. I 1579 kom Kærbygård i adeligt eje og var i godt hundrede år i slægterne Brun og Skades varetægt. I 1664 blev den norske adelsfamilie Bielke ejere, og i årene 1705‑08 fik amtmand Otte Bielke oprettet Kærbygård som stamhus, hvorved det skulle gå udelt i arv inden for slægten. Det varede dog ikke længe, før efterkommerne befandt sig i økonomiske vanskeligheder, og allerede i 1750 fik man kongelig bevilling til at ophæve stamhuset og sælge gården.

Fra 1759 til 1906, med en kort pause 1829‑41, var Kærbygård i familien Sechers eje. Ancher Jørgen Secher, der ejede gården fra 1769, moderniserede godset i overensstemmelse med landboreformernes nye strømninger og udskiftede bl.a. bøndergods fra landsbyfællesskab til individuel dyrkning. Forbedringerne lønnede sig, og han drev godset med overskud.

Fra begyndelsen af 1900-tallet skiftede Kærbygård hyppigt ejere, indtil den i perioden 1937‑92 tilhørte familien Møller. Herefter overgik ejerskabet til Børge Simonsen, der stadig ejer Kærbygård i fællesskab med sønnerne Michael Bomholt Simonsen og Henrik Bomholt Simonsen. Kærbygård drives i dag med landbrug og skovdrift som grundlag.

Omkring 1770 opførte Ancher Jørgen Secher både ny hovedbygning og avlsgård i egebindingsværk. Den trefløjede hovedbygning blev i begyndelsen af 1880’erne underlagt en gennemgribende historicistisk ombygning. Gårdsidens bindingsværk blev således udskiftet med grundmur, og bygningen fik tilføjet en række elementer, der gav den sit nuværende udseende i nyrenæssancestil.

Bygningerne fremstår som et samlet symmetrisk anlæg af gule staldlænger op til den trefløjede hvidkalkede hovedbygning, som blot har en skalmuring fra 1881. Går man om på havesiden, står bygningerne endnu i deres oprindelige bindingsværk fra omkring 1770. Anlægget er fredet.

Videre læsning

Læs mere om Voldsteder og herregårde i Aarhus kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder