Københavns Havn

FN-Byen på Marmormolen i Nordhavn. Til venstre for FN-Byen ligger Lods- og Karantænestationen »Lodseriet«, der er opført i 1942.
.
Alm. Brand har hovedsæde på Midtermolen 7 i Søndre Frihavn på Østerbro. Det karakteristiske firmadomicil med de lave bygninger, som kobler sig til den krumme hovedbygning, er tegnet af PLH Arkitekter. Domicilet blev opført til ØK i 1994, og Alm. Brand købte ejendommen i 2010.
.
Tønder losses i Københavns Frihavn i 1904. Frihavnen lå indtil 1985 i området, der i dagkaldes Søndre Frihavn, og som indtil 1979 blev drevet af det private selskab Københavns Frihavns-Aktieselskab. Det var bl.a. bekymring for konkurrence fra Hamburgs Frihavn og Kielerkanalens forbindelse til Østersøen, der i 1889 fik Rigsdagen til at vedtage anlæggelsen.
.
Sjællandsbroen over havneløbet i Københavns Havn forbinder Sjælland med Amager og Københavns Kommunes bydele Vesterbro-Kongens Enghave med Amager Vest. Broen blev åbnet i 1959 og tillod passage af mindre skibe ved hjælp af to broklapper. Passage blev dog umuliggjort efter åbningen af en fast jernbanebro på Sjællandsbroens sydside i 1998 i forbindelse med etableringen af Øresundsforbindelsen.
.
Den 400 m lange og op til 12 m brede træbrygge Sandkaj Brygge blev etableret i 2017. Sandkaj var den første færdigbyggede del af det nye Nordhavn. Den ligger i Århusgadekvarteret og har udsigt mod syd til bl.a. FN-Byen og Trekroner Fort.
.

Artikelstart

Københavns Havn strækker sig i dag fra Sjællandsbroen i syd til Svanemøllebugten i nord. Igennem de sidste 200 år er havnen blevet udbygget, og nye områder blevet anlagt for at imødekomme de skiftende behov og ønsker fra erhvervsliv, politikere og beboere.

Allerede i midten af 1800-tallet var Københavns Havn en travl handelshavn, hvor skibene ofte måtte ligge i kø for at blive losset og lastet. Som industrialiseringen tog til, og dampskibene blev flere, blev det nødvendigt at skabe mere plads, og i årene 1848‑50 blev den nye kajplads Kvæsthusbroen anlagt. Det var dog ikke nok, og havnens udvidelse fortsatte i de følgende årtier, hvor flere områder blev opfyldt. I 1894 blev den topmoderne Frihavn åbnet – også den er siden blevet udvidet flere gange. I begyndelsen af 1930’erne havde Københavns Havn som følge af årtiers udvidelser så mange meter bolværk, at havnen i den henseende var blandt de førende i Europa.

En moderne havn

Det var ikke kun skibe, der prægede havnen, men også store virksomheder, kalkværker, dampmøller og ikke mindst skibsværftet B&W fyldte godt op. I 1900-tallet fulgte flere virksomheder, bl.a. Dansk Sojakagefabrik, og i 1924 åbnede Ford en topmoderne bilsamlefabrik i Sydhavn. Flere gas- og elværker lå også ved havnen med nem adgang til kul. Østre Gasværk blev opført i 1878, i 1920 stod H.C. Ørsted Værket færdigt og i 1953 Svanemølleværket. I 1934 blev der pga. vækst i importen af olie og benzin anlagt en særlig havn for brandfarlige væsker ved det gamle søfort Prøvesten. Det satte også sit præg på livet ved vandet, at folk fik mere fritid. 1937‑38 blev der bygget en lystbådehavn ud for Strandvænget, og her holdt også flere roklubber til.

Ved Kvæsthusbroen lagde DFDS’ indenlandske ruter til, og derfra blev der fragtet varer og passagerer til provinsbyer som Aalborg, Odense og Aabenraa. I 1950’erne rationaliserede DFDS varetransporten ved at benytte små træcontainere, der kunne flyttes med en gaffeltruck. Alligevel betød voksende konkurrence fra lastbiler, at DFDS lukkede den sidste af ruterne i 1971. I stedet blev det Oslobådene, der fra 1974 sejlede fra Kvæsthusbroen. Senere flyttede de til Nordhavnen og gav plads til Skuespilhuset.

Ikke langt fra Kvæsthusbroen byggede A.P. Møller – Mærsk i 1976‑78 sit hovedkvarter på Esplanaden nær en række historiske pakhuse, der vidner om tidligere tiders fragtmetoder. Det var også i 1970’erne, at selskabet besluttede at satse på containerskibe.

Moderne standardiserede containere satte for alvor deres præg på skibsfarten fra 1960’erne, og i 1970 blev der indviet en containerterminal på Levantkaj. Den flytter i 2021 mod nord for at give plads til et nyt bykvarter i Nordhavn. Bag flytningen står Copenhagen Malmö Port AB, der har fødelinjer til europæiske containerhavne som Hamburg, Rotterdam og Bremerhaven. Selskabet stod også bag krydstogtskajen fra 2014 med plads til tre skibe i Nordhavn. I 2010’erne lagde stadig flere store krydstogtskibe til i Københavns Havn, og antallet af krydstogtturister nærmede sig i 2019 1 mio.

Fra industrihavn til kulturhavn

Fra 1930’erne satte ændringer i transportbranchen og verdenshandelen gang i forandringer i havnen. Motorvejsnettet kom til, og lastbiltransporten vandt frem, hvilket i stigende grad gjorde det muligt for virksomheder at flytte væk fra havnens transportmuligheder. Det kom til at præge havnen, hvor områder som fx den tidligere så moderne Frihavn i 1976 blev beskrevet som utidssvarende med tomme kajer og manglende opmarchplads til containere.

I 1960’erne og -70’erne steg antallet af arbejdspladser inden for service og administration markant, og områder af inderhavnen overgik til at huse kontorer for bl.a. offentlig institutioner og ministerier.

Københavns Havn fra Refshaleøen og til Sydhavnen mistede efter 1970 sin erhvervsmæssige betydning. Det frigjorde store arealer til nybyggeri eller tillod genbrug af lagerbygninger og pakhuse til beboelse og erhverv. A.P. Møller – Mærsk fik i 1970’erne plads til sin store administration på Esplanaden.

I løbet af 1990’erne begyndte flere genanvendelsesprojekter at få vind i sejlene. I 1990’erne rømmede Forsvaret Holmen, hvor bl.a. Kunstakademiets Arkitektskole siden indtog bygningerne.

Det er ikke længere havnearbejdere og industrivirksomheder, der præger havneområdet, men boliger, kontorer og kulturinstitutioner som Operaen (2005) og Skuespilhuset (2008) samt Den Sorte Diamant (1999). Indkøbscenteret Fisketorvet (2000) trækker mange handlende til området, ligesom mange moderne boliger og kontorbyggerier som BLOX (2018) er med til at skabe liv. Cykelbroer som Bryggebroen (2006) og Lille Langebro (2019) har også været med til at ændre havnens udseende og brug.

En forudsætning for havnens forandring har været at få bugt med forureningen. I 1852 blev vandet beskrevet som en stinkende kaffebrun vælling med grønne tang-øer og døde fisk. I 1950’erne nedlagde man badeanstalter pga. forurening, og i 1977 fortalte en bog om Københavns havne, at Dansk Sojakagefabrik fyldte luften med ubestemmelige lugte og lod damp og røg hænge over gaden, så man følte sig hensat til Ruhr-distriktet. Fabrikken lukkede i 1991, og typisk for havnens forandringer er en del af dens bygninger ombygget til boliger og kontorer. I 2002 åbnede det første moderne havnebad på Islands Brygge. Fra begyndelsen var havnebadet en stor succes, og i 2013 blev det benyttet af 72.000 badegæster. Der er nu havnebade ved Islands Brygge, Fisketorvet og Sluseholmen samt badezoner ved bl.a. Refshaleøen og Nordhavnen. At badende kan glæde sig over renere vand, skyldes bl.a. rensningsanlægget Lynetten (indviet 1980).

Kajakroning og SUP (Stand Up Paddle) er blevet meget populært i Københavns Havn, og i dag kan kajak- og roklubberne bryste sig af mere end 6.000 medlemmer.

Halvdelen af Copenhagen Malmö Port AB ejes af By & Havn I/S, der blev stiftet i 2007 af Københavns Kommune og staten som et udviklings- og driftsselskab, der med basis i sine jordbesiddelser skal investere i infrastruktur og arbejde for en langsigtet byudvikling i og omkring havnen. Københavns Kommune ejer 95 % af By & Havn I/S.

Københavns Havn fra Refshaleøen og til Sydhavnen mistede efter 1970 sin erhvervsmæssige betydning. Det frigjorde store arealer til nybyggeri eller tillod genbrug af lagerbygninger og pakhuse til beboelse og erhverv. A.P. Møller – Mærsk fik i 1970’erne plads til sin store administration på Esplanaden.

Videre læsning

Læs mere om transport, forsyning samt bygge og anlæg i København

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked