Gadeliv på Nørrebro. Af . Begrænset anvendelse

Københavns Kommunes befolkning og boliger

21 rækkehuse udgør Atelierhusene i Bispebjerg, som er almene boliger forbeholdt kunstnere. Man skal være medlem af Billedkunstnernes Forbund for at komme i betragtning til en af boligerne.

.

Vigerslev Allé i Valby, her flankeret af ældre og nyere beboelsesejendomme.

.

Artikelstart

Københavns Kommune har i 00’erne og 2010’erne fået flere nye indbyggere end nogen anden dansk kommune, både i absolutte tal og i procentvis fremgang. Det skyldes først og fremmest et fødselsoverskud samt nettoindvandring.

Både Danmarks Statistiks fremskrivning fra 2019 og kommunens egen prognose peger på fortsat stigende befolkningstal i 2020’erne. Den vigtigste faktor er fødselsoverskud.

I 2019 var en fjerdedel af kommunens indbyggere indvandrere med en næsten ligelig fordeling mellem indvandrere fra vestlige (47 %) og ikkevestlige (53 %) lande.

Boligmassen består helt overvejende af lejligheder. Trods et stort boligbyggeri i 2010’erne på i gennemsnit over 3.000 nye boliger om året er priserne på ejerboliger steget betydeligt.

Mere om befolkning og boliger i København

Befolkningsudviklingen

Grønningen er et rekreativt område mellem Boligslangen, DR Byen og Tietgenkollegiet i den nordlige del af Ørestad. Den Landskabelige Kanal bugter sig igennem den vestlige del af området, der mod øst gennemskæres af Universitetskanalen. Den 23. juni 2019 fejrede de fremmødte sankthansaften med bål ved Den Landskabelige Kanals bred. I baggrunden ses et udsnit af Ørestads mange lejlighedskomplekser, en blanding af andels-, leje- og ejerboliger.

.

Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971‑2019 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Københavns Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971 = 100.

.

Figur 2. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i 2019 og i fremskrivningen til 2045 for Københavns Kommune og hele landet.

.

Bakkehusene i Vanløse blev opført i årene 1921‑23 af Københavns Almindelige Boligselskab, KAB, som det første store projekt med 171 boliger med små haver.

.

Udsigten over Nørrebros tage brydes af Nordbrotårnet (indviet 2019), der er en del af Danica Pensions byggeri af 500 studieboliger.

.

Der boede pr. 1. januar 2019 i Københavns Kommune 623.404 indbyggere – et befolkningstal, der var næsten det samme som i 1971 (se Figur 1). I de mellemliggende ca. 50 år var der imidlertid sket store udsving: Efter at antallet af indbyggere toppede omkring 1950, oplevede kommunen omkring 40 år med faldende befolkningstal. Alene op gennem 1970’erne faldt det 20 % og i 1980’erne med yderligere ca. 5 %. Fra midt i 1990’erne vendte udviklingen. Først var der en lidt uregelmæssig stigning, men fra midten af 00’erne en markant vækst.

I Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2019 forventes en fortsat stigning, så befolkningstallet i 2045 skønnes at blive knap 755.000 og dermed 21 % højere end i 1970. Det vil bringe Københavns Kommune tilbage på et befolkningstal på linje med det, der var i midten af 1950’erne. I fremskrivningen skyldes det stigende befolkningstal næsten udelukkende et stort og vedvarende fødselsoverskud.

Region Hovedstaden havde i 1970’erne og 1980’erne også et fald i befolkningen, men det var ikke så kraftigt som i Københavns Kommune. Den efterfølgende stigning i regionen fra og med 1990’erne forventes ligeledes at fortsætte i fremskrivningsperioden.

En væsentlig faktor i befolkningsudviklingen er tilflytningen. I de ti år fra 2009 til 2018 har der været en indenlandsk nettotilflytning (forskellen mellem til- og fraflyttede) til kommunen på gennemsnitligt 1.498 personer om året. I fremskrivningsperioden forventes denne udvikling fra 2023 at blive afløst af en nettofraflytning.

Der har været en konstant nettoindvandring de sidste ti år. Siden 2009 har nettoindvandringen til kommunen gennemsnitligt ligget på 4.081 personer om året, varierende fra 986 i 2011 til 6.023 i 2015. Disse tal omfatter såvel danske som udenlandske statsborgere. Også i mange andre dele af landet var der et usædvanlig højt antal indvandrere i 2015.

Der har desuden i de samme ti år været et næsten konstant og stigende fødselsoverskud (flere fødte end døde) på gennemsnitligt 5.380 om året. Antallet af døde i kommunen er faldet gennem perioden, mens antallet af nyfødte er vokset. I 2018 svarede antallet af døde til ca. en tredjedel af antallet af nyfødte. Det forventes, at Københavns Kommune vil have et fortsat stigende fødselsoverskud, der kulminerer i 2028.

I en vurdering af de tre faktorer– fødselsoverskud, nettotilflytning og nettoindvandring – over de nævnte ti år er især det positive fødselsoverskud afgørende for den konstante tilvækst. Fra at have udgjort ca. halvdelen af hele tilvæksten var det i 2018 ca. 60 %, der skyldtes fødselsoverskuddet. Den næstvigtigste faktor har været nettoindvandringen. Vigtig for befolkningsudviklingen er udviklingen i den samlede fertilitet. Den er et mål for det antal børn, 1.000 kvinder ville føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter. Fertiliteten i kommunen har i 2010’erne været en del lavere end i Region Hovedstaden og hele landet. Der var en stigning op til 2010, hvor den samlede fertilitet i kommunen toppede med 1.661 børn pr. 1.000 kvinder (15‑49 år). I 2018 var kommunens samlede fertilitet 1.579, hvilket fortsat var lavere end i regionen (1.653) og især lavere end i hele landet (1.730). Kun i Gentofte og Aalborg Kommuner var der i 2018 en lavere samlet fertilitet.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen har de seneste ti år været mellem 30,5 og 31 år, hvilket i 2018 var hhv. ca. et halvt år og halvandet år ældre end de tilsvarende kvinder i regionen og i hele landet. Både i kommunen, regionen og hele landet var førstegangsfædrene ca. halvandet til to år ældre end de førstegangsfødende kvinder.

I Københavns Kommune afveg befolkningens aldersfordeling i 2019 fra aldersfordelingen i landet som helhed (se Figur 2). 74,4 % var i den erhvervsaktive alder (15‑64 år), hvilket var en større andel end på landsplan (63,9 %), og samtidig var andelen af ældre på 65 år og derover kun ca. halvt så stor (10,3 %) som på landsplan (19,6 %). Børnekvoten (forholdet mellem andelen 0‑14-årige og andelen 15‑64-årige) var i 2019 på 21 % i kommunen, men 25 % i regionen og 26 % i hele landet.

I fremskrivningsperioden til 2045 bliver befolkningen ældre, og andelen på 65 år og derover forventes at stige til ca. 25 % i hele landet, men kun til ca. 15 % i kommunen. Kommunens ældrekvote, der er antallet af indbyggere på 65 år og derover i forhold til antallet i den erhvervsaktive alder (15‑64 år), forventes at vokse fra 14 % i 2019 til 22 % i 2045. Det er relativt en stærk stigning, men til et klart lavere niveau end i både regionen og landet, hvor ældrekvoten forventes at stige til hhv. 35 % og 42 %. Aldringen af kommunens befolkning er således ikke nær så stærk som på landsplan.

Københavns Kommune laver hvert år en detaljeret befolkningsprognose, der på aldersklasser og bydele søger at forudsige udviklingen. Ud over de demografiske data fra Danmarks Statistik bygger prognosen på viden om den konkrete udvikling i bl.a. boligbyggeriet. Kommunens befolkningsprognose bruges til årlige tilpasninger af bevillinger og planer på børne-, ældre- og socialområdet. En af mange udfordringer er at forudse, hvor gamle de fra- og tilflyttende børn er. I 2019 viste de faktiske tal, at der i kommunen var 500 færre 0‑5-årige, men omvendt 300 flere 6‑16-årige end forudset i prognosen.

I den langsigtede prognose til 2034 regnede kommunen med (2019), at det samlede befolkningstal vil nå lige over 740.500. Det er 14.000 flere end beregnet for samme år i fremskrivningen fra Danmarks Statistik.

Læs mere om befolkningsudvikling i København

Indvandring

Ishtar – De etniske rødstrømper er en socialøkonomisk virksomhed på Nørrebro, der tilbereder mellemøstlig mad til bl.a. catering og sælger delikatesser fra butikken i Blågårdsgade. Isthar er drevet af både frivillige og ansatte kvinder, der alle har rødder i Mellemøsten. Alt overskud går til socialt arbejde.

.

I Københavns Kommune udgør nordmænd ca. 7 % af gruppen af indvandrere med vestlig baggrund. Sjømannskirken i København (Kong Haakons Kirke) i Amager Vest arrangerer hvert år en fejring af Norges nationaldag d. 17. maj.

.

Indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 tilsammen 7,9 % af befolkningen i Københavns Kommune. Denne andel var noget større end i regionen og mere end dobbelt så stor som i hele landet.

Den 1. januar 2019 udgjorde disse grupper 25,3 %, hvilket stadig var højere end i regionen (19,9 %) og især højere end i hele landet (13,7 %). Andelen på 25,3 % blev kun overgået af fem kommuner på den københavnske vestegn.

De seneste ti år op til 2019 er antallet af indvandrere i kommunen steget med 41 % til at udgøre i alt 121.240. Samtidig er antallet af efterkommere steget til 36.540 personer.

Af indvandrerne havde 47 % oprindelse i vestlige lande. Blandt de 57.006 indvandrere fra vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) var 10 % fra Tyskland, 9 % fra Polen, 8 % fra hhv. Sverige og Storbritannien og 7 % fra hhv. Norge og Italien.

Blandt de 64.234 indvandrere fra ikkevestlige lande kom de største grupper fra Pakistan (8 %), Irak (7 %) og Tyrkiet (6 %). Indvandrere med oprindelse i enten Indien, Kina, Iran eller Somalia udgjorde hver 5 % af de ikke-vestlige indvandrere.

Efter den store indvandring under den syriske borgerkrig var der i Danmark d. 1. januar 2019 i alt knap 36.000 indvandrere fra Syrien, svarende til 10 % af alle ikke-vestlige indvandrere. I Københavns Kommune var der kun knap 1.000 indvandrere fra Syrien, svarende til 1,5 % af kommunens ikke-vestlige indvandrere.

Befolkningen i Københavns Kommune udgjorde samme år 34 % af befolkningen i hele Region Hovedstaden. Set alene på indvandrere og efterkommere var kommunens andel højere; det var 44 % af regionens indvandrere og 40 % af efterkommerne, der boede i Københavns Kommune.

Boligforhold

Baggårde med kulørte facader og krogede, lave træer præger Teglgårdstræde, hvor kvadratmeterprisen for ejerlejligheder i 2018 i gennemsnit var 50.850 kr.

.

Mere end halvdelen af Østerbros boliger er opført i perioden 1900 til 1939. Boligerne fra denne tid er løbende blevet moderniseret, og de seneste år har rigtig mange, som her ved Trepkasgade/Blegdamsvej, fået altaner. Samtidig har langt de fleste gårdområder fået et løft; hvor der tidligere var asfalt, skraldespande, mure og baghuse, er der nu åbne grønne områder.

.

Nørrebro kan krydses på cykel bl.a. via en af De Grønne Cykelruter, et net af cykelstier og gangstier. I baggrunden ses et udsnit af Nørrebrogade med dens caféliv og mange specialforretninger. På billedet krydser cykelruten handelsgaden mellem Esromgade og Aksel Larsens Plads.

.

På tagterrassen af Dahlia Hus i det nye bykvarter Grønttorvet er et 150 m2 stort væksthus placeret. Her står ejendommens beboere selv for dyrkningen af forskellige planter og afgrøder. I baggrunden ses Amaryllis Hus.

.

Ejerboligerne udgjorde i 2019 30 % af boligerne i bydelen Brønshøj-Husum. Her ses et villakvarter, der grænser op til Utterslev Mose i den nordvestlige del af bydelen.

.

Københavns Kommunes boligmarked er anderledes end det gennemsnitlige danske boligmarked målt på stort set alle forhold.

For det første findes landets absolut mest almindelige boligtype, nemlig fritliggende enfamilieshuse (dvs. parcel- og stuehuse), kun i meget begrænset omfang i kommunen. Her udgør de kun 4,6 % af boligmassen, mens de på landsplan udgør hele 40 %. Til gengæld udgør etageboliger 87 % af den københavnske boligmasse, hvilket kun er overgået af Frederiksberg Kommune. Selv i landets øvrige storbykommuner (Aarhus, Aalborg og Odense) er andelen af etageboliger markant mindre, hvilket hænger sammen med, at disse kommuner også inkluderer byernes forstæder, mens Københavns Kommune altovervejende består af egentlige byområder og i mindre grad parcelhuskvarterer.

For det andet bor københavnerne småt: 77 % af boligerne i kommunen er under 100 m2, og halvdelen er endda under 75 m2. Dermed er boligstørrelserne betydelig mindre end på landsplan, hvilket naturligvis hænger sammen med den meget forskellige forekomst af hhv. etageboliger (der oftere er mindre) og parcelhuse (der oftere er større). Men boligerne i Københavns Kommune er også mindre end i de tre andre største bykommuner i landet (Aarhus, Aalborg og Odense) samt i nabokommunen Frederiksberg.

For det tredje er Københavns Kommunes boligmasse ældre end den samlede danske boligmasse. Det er især boliger fra anden halvdel af 1900-tallet, der præger den danske boligmasse, hvor alene boliger fra 1960’erne og 1970’erne tilsammen udgør hele 30 %. Derimod er hele 60 % af de københavnske boliger opført før 1940.

Disse gamle boliger udgør en helt afgørende del af Københavns arkitektoniske udtryk, og byens udvikling gennem tiden afspejles tydeligt i dens boliger – fra de ældste ejendomme i Indre By, over de godt hundrede år gamle ejendomme i byens brokvarterer til mellemkrigsårenes etageboliger i Københavns indre forstæder. De seneste årtier er København desuden vokset betydeligt, idet nybyggeriet har taget fart i bl.a. Nordhavn, Sydhavn og Ørestad.

De seneste ti år er boligbyggeriet i kommunen steget støt år for år fra et niveau i omegnen af 1.000 nye boliger pr. år i perioden 2009‑11 til et samlet gennemsnit i 2010’erne på over 3.000 boliger om året. Alene i 2019 blev der opført 6.900 nye boliger.

Samlet har 2010’erne været præget af et omfattende boligbyggeri af især lejligheder, og fra 2010 til 2019 er andelen af etageboliger i kommunen steget med 7,3 % efter et nybyggeri af knap 27.000 lejligheder. I samme periode blev der i kommunen bygget næsten 2.000 række-, kæde og dobbelthuse og ca. 600 parcelhuse.

For hele perioden gælder det, at langt størstedelen af de nye boliger er blevet opført som private ejerboliger. I 2019 gjaldt dette fx for 92 %, mens kun knap 7 % er blevet opført som almene boliger. Presset på boligmarkedet i København er samtidig steget betydeligt – til trods for nybyggeriet – på grund af den store befolkningstilvækst. Det har medvirket til, at kvadratmeterpriserne på ejerboliger i Københavns Kommune er blandt landets allerhøjeste. Siden kriseårene er de steget voldsomt; alene fra 2012 til 2018 er de vokset med ca. 70 %.

I 2018 var den gennemsnitlige pris på ejerlejligheder i Københavns Kommune på 40.100 kr. pr. m2. Til sammenligning var ejerlejlighedspriserne i Aarhus på 32.200 kr. pr. m2, og den gennemsnitlige pris på ejerlejligheder i Danmark samlet set på 27.700 kr. pr. m2.

Trods tilvæksten i andelen af ejerlejligheder de senere år har Københavns Kommune fortsat den laveste andel ejerboliger i hele landet, nemlig 29 % mod 61 % på landsplan. Andelsboliger udgør til gengæld en usædvanlig stor del af boligmassen, nemlig 30 %, hvilket sammen med Frederiksberg Kommunes 27 % andelsboliger er landets suverænt højeste procentvise forekomst. Andelen af almene boliger i Københavns Kommune er 19 %, hvilket er lavere end i mange af omegnskommunerne, men svarer samtidig til det nationale gennemsnit. Endelig findes der 14 % private udlejningsboliger i København, hvilket svarer nogenlunde til såvel Frederiksberg Kommune som til de øvrige store byer, der generelt har en lidt større forekomst af private udlejningsboliger end resten af landet.

Den begrænsede forekomst af ejerboliger gør priserne på andelsboliger samt huslejeniveauerne for private udlejningsboliger afgørende for boligmarkedsudviklingen i kommunen. Imidlertid opgøres priserne for disse boligtyper ikke i registre, og ofte udbydes boligerne ikke offentligt via ejendomsmæglere, online boligportaler eller lignende. Ligeledes er prisfastsættelsen inden for begge sektorer ganske kompliceret, og lovreguleringen er omdiskuteret.

Studiebyen Urban Rigger, der ligger ved Refshaleøen, voksede frem i årene 2018-19. En Urban Rigger består af en flydende betonponton, hvorpå seks udtjente skibscontainere er monteret. En rigger indeholder 12 etværelseslejligheder a 24-27 m². Iværksættere og tegnestuen BIG – Bjarke Ingels Group stod bag opførelsen af projektet.

.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Københavns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger