Der boede pr. 1. januar 2019 i Københavns Kommune 623.404 indbyggere – et befolkningstal, der var næsten det samme som i 1971 (se Figur 1). I de mellemliggende ca. 50 år var der imidlertid sket store udsving: Efter at antallet af indbyggere toppede omkring 1950, oplevede kommunen omkring 40 år med faldende befolkningstal. Alene op gennem 1970’erne faldt det 20 % og i 1980’erne med yderligere ca. 5 %. Fra midt i 1990’erne vendte udviklingen. Først var der en lidt uregelmæssig stigning, men fra midten af 00’erne en markant vækst.
I Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2019 forventes en fortsat stigning, så befolkningstallet i 2045 skønnes at blive knap 755.000 og dermed 21 % højere end i 1970. Det vil bringe Københavns Kommune tilbage på et befolkningstal på linje med det, der var i midten af 1950’erne. I fremskrivningen skyldes det stigende befolkningstal næsten udelukkende et stort og vedvarende fødselsoverskud.
Region Hovedstaden havde i 1970’erne og 1980’erne også et fald i befolkningen, men det var ikke så kraftigt som i Københavns Kommune. Den efterfølgende stigning i regionen fra og med 1990’erne forventes ligeledes at fortsætte i fremskrivningsperioden.
En væsentlig faktor i befolkningsudviklingen er tilflytningen. I de ti år fra 2009 til 2018 har der været en indenlandsk nettotilflytning (forskellen mellem til- og fraflyttede) til kommunen på gennemsnitligt 1.498 personer om året. I fremskrivningsperioden forventes denne udvikling fra 2023 at blive afløst af en nettofraflytning.
Der har været en konstant nettoindvandring de sidste ti år. Siden 2009 har nettoindvandringen til kommunen gennemsnitligt ligget på 4.081 personer om året, varierende fra 986 i 2011 til 6.023 i 2015. Disse tal omfatter såvel danske som udenlandske statsborgere. Også i mange andre dele af landet var der et usædvanlig højt antal indvandrere i 2015.
Der har desuden i de samme ti år været et næsten konstant og stigende fødselsoverskud (flere fødte end døde) på gennemsnitligt 5.380 om året. Antallet af døde i kommunen er faldet gennem perioden, mens antallet af nyfødte er vokset. I 2018 svarede antallet af døde til ca. en tredjedel af antallet af nyfødte. Det forventes, at Københavns Kommune vil have et fortsat stigende fødselsoverskud, der kulminerer i 2028.
I en vurdering af de tre faktorer– fødselsoverskud, nettotilflytning og nettoindvandring – over de nævnte ti år er især det positive fødselsoverskud afgørende for den konstante tilvækst. Fra at have udgjort ca. halvdelen af hele tilvæksten var det i 2018 ca. 60 %, der skyldtes fødselsoverskuddet. Den næstvigtigste faktor har været nettoindvandringen. Vigtig for befolkningsudviklingen er udviklingen i den samlede fertilitet. Den er et mål for det antal børn, 1.000 kvinder ville føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter. Fertiliteten i kommunen har i 2010’erne været en del lavere end i Region Hovedstaden og hele landet. Der var en stigning op til 2010, hvor den samlede fertilitet i kommunen toppede med 1.661 børn pr. 1.000 kvinder (15‑49 år). I 2018 var kommunens samlede fertilitet 1.579, hvilket fortsat var lavere end i regionen (1.653) og især lavere end i hele landet (1.730). Kun i Gentofte og Aalborg Kommuner var der i 2018 en lavere samlet fertilitet.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen har de seneste ti år været mellem 30,5 og 31 år, hvilket i 2018 var hhv. ca. et halvt år og halvandet år ældre end de tilsvarende kvinder i regionen og i hele landet. Både i kommunen, regionen og hele landet var førstegangsfædrene ca. halvandet til to år ældre end de førstegangsfødende kvinder.
I Københavns Kommune afveg befolkningens aldersfordeling i 2019 fra aldersfordelingen i landet som helhed (se Figur 2). 74,4 % var i den erhvervsaktive alder (15‑64 år), hvilket var en større andel end på landsplan (63,9 %), og samtidig var andelen af ældre på 65 år og derover kun ca. halvt så stor (10,3 %) som på landsplan (19,6 %). Børnekvoten (forholdet mellem andelen 0‑14-årige og andelen 15‑64-årige) var i 2019 på 21 % i kommunen, men 25 % i regionen og 26 % i hele landet.
I fremskrivningsperioden til 2045 bliver befolkningen ældre, og andelen på 65 år og derover forventes at stige til ca. 25 % i hele landet, men kun til ca. 15 % i kommunen. Kommunens ældrekvote, der er antallet af indbyggere på 65 år og derover i forhold til antallet i den erhvervsaktive alder (15‑64 år), forventes at vokse fra 14 % i 2019 til 22 % i 2045. Det er relativt en stærk stigning, men til et klart lavere niveau end i både regionen og landet, hvor ældrekvoten forventes at stige til hhv. 35 % og 42 %. Aldringen af kommunens befolkning er således ikke nær så stærk som på landsplan.
Københavns Kommune laver hvert år en detaljeret befolkningsprognose, der på aldersklasser og bydele søger at forudsige udviklingen. Ud over de demografiske data fra Danmarks Statistik bygger prognosen på viden om den konkrete udvikling i bl.a. boligbyggeriet. Kommunens befolkningsprognose bruges til årlige tilpasninger af bevillinger og planer på børne-, ældre- og socialområdet. En af mange udfordringer er at forudse, hvor gamle de fra- og tilflyttende børn er. I 2019 viste de faktiske tal, at der i kommunen var 500 færre 0‑5-årige, men omvendt 300 flere 6‑16-årige end forudset i prognosen.
I den langsigtede prognose til 2034 regnede kommunen med (2019), at det samlede befolkningstal vil nå lige over 740.500. Det er 14.000 flere end beregnet for samme år i fremskrivningen fra Danmarks Statistik.
Læs mere om befolkningsudvikling i København
