Kødbyen er betegnelsen for det område i Vesterbro-Kongens Enghave i København, der tidligere blev brugt til kvæghandel og slagtning, men som i dag primært finder anvendelse inden for forskellige kulturelle områder.
For at sikre mere hygiejniske forhold i en by med en kraftigt voksende befolkning blev handel med kvæg i 1879 flyttet til Halmtorvet som afløsning for det stærkt svinende kvægtorv Trommesalen ved Vesterbrogade. I 1883 opførte Københavns Kommune tre slagtehaller i kødbyen, tegnet af Hans J. Holm og Ludvig Fenger, og i 1901 fulgte den store Øksnehallen, hvor der afholdtes kvægmarked med plads til 1.600 kreaturer. Fra 1888 var kødbyen det eneste sted i København, hvor der måtte slagtes. Ud over handel med kvæg blev også heste, får og fjerkræ forhandlet.
Efterhånden kunne kødbyen, kaldet Den Brune Kødby, ikke leve op til de stadigt voksende krav om hygiejne, og kommunen opførte derfor i årene 1931‑34 Den Hvide Kødby umiddelbart vest herfor til kvægtorv og slagtehaller. De to anlæg har fået navn efter bygningernes farver. Begge lå nær jernbanen med den fordel, at de levende dyr forholdsvis let kunne transporteres frem til slagtning, og de færdige kødvarer kunne transporteres væk.
Frem til 1970’erne blev der foretaget slagtninger i Den Hvide Kødby, men fremstilling af kødprodukter fortsatte frem til 1992, hvor et EU-direktiv bragte den til ophør. Tilbage er dog stadig enkelte firmaer inden for fødevarebranchen.
Begge kødbyer er fredede og blev i 2007 udpeget som et af de 25 nationale industriminder. Hele området går nu under navnet Kødbyen og bruges til kulturelle og rekreative formål med bl.a. spillesteder, gallerier, restauranter og barer.
En ny skole på 12.700 m2 i det sydvestligste hjørne af Den Hvide Kødby forventes at stå færdig til skolestart i 2024.
Den store salgshal for kvæg, Øksnehallen, har et gulvareal på 5.250 m2, og taget bæres af 126 søjler. På dette foto fra 1912 er kvæg ved at blive inspiceret før salg. Øksnehallen blev genåbnet i 1997 og bliver brugt til kulturelle arrangementer.
