Geologisk tidslinje over Køge Kommune.

.
Hvor Køge Å passerer tæt forbi Lellinge, findes en grågrønlig bjergart i ådalens bund. Den kaldes Lellinge Grønsand. Om sommeren, når åen har lavere vandstand, kan man samle fossiler fra åbunden. De er enten indlejret i Lellinge Grønsandskalk eller i mere sandet og leret materiale.
.

Fra grænsen til Solrød Kommune og mod syd til Ølsemagle ligger skrivekridt fra Kridt, og længere mod syd ligger bryozokalk fra Danien. Begge aflejringer ligger i 10‑15 m’s dybde. Bryozokalken kan følges til omkring Lellinge, hvor der ligger ler, grønsandskalk og konglomerater fra Sen Paleocæn over bryozokalken. Lagene fra Sen Paleocæn kan følges mod vest under 25‑75 m istidsaflejringer. Alle lagene fra Kridt, Danien og Sen Paleocæn blev aflejret i et hav, som dækkede store dele af Danmark.

Overfladelagene domineres af moræneler, og enkelte steder findes smeltevandssand og -grus. Lagene blev aflejret af is og smeltevand i sidste istid, Weichsel. Ferskvandsaflejringer fra efter istiden ligger langs åer og ved søer, mens havaflejringer ligger som et mere end 1 km bredt bælte langs kysten. Grundvand pumpes overvejende op fra bryozokalk, grønsandskalk og smeltevandssand og -grus.

Lellinge og Lellinge Grønsand

Ved Skovhus Vænge er der en 500 m lang strækning langs Køge Å, hvor der findes aflejringer fra Danien og Selandien i åens bund og skrænter.

De ældste lag består af bryozokalk fra Danien, der blev aflejret på bunden af et mere end 100 m dybt hav, der dækkede store dele af Danmark for mellem 66 og 61,6 mio. år siden. Kalken blev tidligere brudt som råstof i kalkgravene længst mod øst langs åen. Over bryozokalken ligger et konglomeratfra Selandien med omlejrede fossiler fra Danien. Over konglomeratet ligger en 10 m tyk lagserie, der består af vekslende lag af grønsandssten, grønsandskalk, grønsandsler og sort ler fra Selandien. Lagene indeholder en stor mængde af det grønne mineral glaukonit, som dannes i iltrigt lavt vand i kystnære områder. Lagene består primært af kalkkorn i sand- og siltstørrelse. Nogle lag er usammenhængende, mens andre lag er forkislede, så lagene er hårde og sammenhængende. Aflejringerne er fossilrige med fossiler efter muslinger, snegle, søtænder og millimetersmå foraminiferer.

Lokaliteten langs Køge Å er typelokalitet for tidsafsnittet Selandien, der er opkaldt efter Sjælland og dækker perioden for 61,6 til 59,2 mio. år siden.

Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Køge Kommune. Store dele af kommunen er dækket af en jævn bundmoræneflade, der blev dannet inde under isen i slutningen af sidste istid. Mod nord og syd ligger et kuperet dødislandskab, og i den sydlige del ligger en del randmorænebakker. Mod vest løber en tunneldal, der fortsætter mod øst i højdedraget Køge Ås. Alle disse landskaber blev dannet i slutningen af sidste istid. Langs kysten ligger marine aflejringer og flyvesand fra efter istiden.

.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Køge Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Geologi