Landskabet i Køge Kommune er grundlæggende skabt af isen mod slutningen af sidste istid. Den nordlige del af kommunen, egnen nordøst for Ejby, udgør en del af den sammenhængende, frugtbare moræneslette Heden, som kendetegner trekantområdet mellem København, Roskilde og Køge. Fra kysten langs Køge Bugt hæver det bølgede moræneland sig mod vest til en gennemgående højde på 40‑50 m og kulminerer vest for Borup i kommunens højeste punkt på 81 m. I den centrale del af kommunen gennemskæres morænelandskabet af Køge Ådal, der strækker sig fra Køge Bugt i øst til Store Åmose i vest og rummer Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø i Ringsted Kommune. I tilknytning til dalen ligger flere større og mindre åsbakker, der kan følges over en 35 km lang strækning. Danmarks længste ås, den 20 km lange Køge Ås, er en af disse åse. Dog er store dele af åsen gravet bort i forbindelse med råstofudnyttelse. Umiddelbart nord for Køge Ås ligger den lille velbevarede Ejby Ås. Mellem Nørre Dalby og Borup fures morænelandet af endnu en dal med Dalby Sø, Kimmerslev Sø og Borup Sø, og ved Lille Skensved ligger den mere beskedne Skensved Ådal på grænsen til Solrød Kommune.
Køge Kommunes landskaber
Geologisk tidslinje over Køge Kommune.
Landskabets dannelse
Landskabet i Køge Kommune er primært dannet af is og smeltevand under Bælthav Fremstødet, hvor isen for 18.000 år siden gled gennem Østersølavningen. En gren af Bælthavisen trængte nordpå gennem Storebæltlavningen og ind over det vestlige Sjælland, mens en anden gren gled ind over det østlige og centrale Sjælland. Langt det meste af det materiale, som isen slæbte med, blev aflejret inde under isen som kompakt moræneler. I modsætning til afsmeltningsforløbet i det centrale Nordsjælland, hvor store ismasser sygnede hen som stilleliggende dødis under et dække af jordmasser, smeltede isen i Køge Kommune gradvis tilbage, fordi isens overflade stort set var ren. Det landskab, der kom til syne, da isen smeltede, var derfor formet inde under isen som et bundmorænelandskab; i dag er det det jævne moræneland, som isen har efterladt i egnen omkring Slimminge, Gørslev, Herfølge og Lille Skensved.
Inde under den vigende is gravede smeltevandsfloder på deres vej mod vest i isens underlag, så der opstod tunneldale med et ujævnt længdeprofil med bassiner og højereliggende tærskler imellem. Tunneldalene udgør i dag Køge Ådal og dalen mellem Nørre Dalby og Borup. De fleste steder har udjævningen efter istiden dog dækket den reliefrige tunneldalsbund med moser, så dalene i dag fremtræder med en næsten plan bund. Smeltevandet har også dannet de bugtede kæder af åsbakker, bl.a. Køge Ås. En ås er en afstøbning af den tunnel under isen, hvor smeltevandsfloden har aflejret sand og grus og dermed udfyldt tunnelen.
Inden isen slap sit tag i området, prægede et sidste større genfremstød fra Bælthavisen istidslandskabet i det østligste Sjælland og den sydlige Øresundsregion. Isen dannede det fremtrædende strøg af randmorænebakker fra Dalby i Faxe Kommune til Ringsbjerg Bakker vest for Herfølge i Køge Kommune.
I de første årtusinder efter istiden var Sjælland landfast med Skåne, men i løbet af Atlantisk tid skyllede Littorinahavet (Stenalderhavet) hen over de lavereliggende dele af landskabet og skabte Køge Bugt. Siden Atlantisk tid har landet i Køge Kommune hævet sig ca. 2,5 m over nuværende havniveau, så istidslandskabet i dag kantes af marint forland. Gennem tiden har havets bølger ført sand ind mod kysten og dannet barriereøerne Ølsemagle Revle og Staunings Ø i Solrød Kommune, der nu begge er kystparallelle halvøer. Herved blev der skabt en helt ny kystlinje. Længere inde i landet ligger en ældre hævet barriere med Ringvejen og bebyggelse på marint forland, der var havbund på Littorinahavets tid.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Køge Kommune
Læs også om
- Køge Kommunes geologi
- Klima i Køge Kommune
- Kulturlandskabet i Køge Kommune
- Skove i Køge Kommune
- Det åbne land i Køge Kommune
- Ferske vande i Køge Kommune
- Kyster i Køge Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Køge Kommune
Se alle artikler om Landskaber
