Vedersø Præstegård ligger på tomten af den tidligere herregård Aabjerg, der i 1626 blev udflyttet til bredden af Nørresø. Præstegården brændte i 1881, men genopførtes af præsten Johan Frederik Plesner efter plan af Randersarkitekten Frits Uldall med fritliggende stuehus i blank, flammet rødstensmur i syd, ud til den store, parkagtige have og den hvidkalkede og stråtækte avlsgård.

Kaj Munk blev præst til Vedersø Sogn i 1924 og flyttede ind på præstegården. Efter Kaj Munks død i 1944 blev stuehuset erhvervet af staten »for at blive opretholdt som et minde om Kaj Munks liv og virke« og stillet til rådighed for Lise Munk til hendes død i 1998.

Først efter mange genvordigheder med myndigheder og arvinger, men støttet af lokale interesser, gennemførtes herefter en fuldstændig istandsættelse af hele det forfaldne anlæg og reetablering af Kaj Munks hjem. I 2011 åbnedes hjemmet officielt for gæster, der bl.a. kan se Munks arbejdsværelse, hvor han skrev sine dramatiske værker.

Præstegården, der nu kaldes Kaj Munks Præstegård, ejes af staten, mens Den selvejende institution Kaj Munks Præstegård i Vedersø har driftsansvaret; Ringkøbing-Skjern Museum står for den daglige formidling.

Uden for Kaj Munks Præstegård opføres Kaj Munks teaterstykker som friluftsspil, hvor frivillige deltager.

Kaj Munk

Forfatteren og præsten Kaj Munk og hans familie er her samlet i stuen i Vedersø Præstegård. Kaj og Lise Munk fik i hurtig rækkefølge fem børn; her ses fra venstre Yrsa, Arne, Solveig, Helge og Mogens.

.

Kaj Munk (1898‑1944), født i Maribo, blev forældreløs, da han var fem år. Fra barn følte han sig udvalgt af Gud til noget stort. Denne kaldstanke blev drivkraft i teologi og kunst for ham. Han blev præst til Vedersø i 1924 og senere samme år til Stadil og flyttede ind på Vedersø Præstegård. Han giftede sig med Lise (f. Jørgensen) i 1929, og sammen fik de fem børn.

Munk slog igennem også internationalt med dramatiske værker som Ordet (1925), der skildrer troen på miraklet, Kærlighed (1926), Egelykke (1940) om N.F.S. Grundtvigs kaldelse, Niels Ebbesen (1942) og Før Cannae (1943) om modstand. Munk havde stærke holdninger. Før krigen hyldede han handlekraftige ledere, men efter udbruddet af 2. Verdenskrig blev Munk åbenlys modstander af nazismens jødeforfølgelser og brutale fremfærd, ligesom han angreb den danske regerings samarbejdspolitik. Nytårsdag 1944 opfordrede han i Vedersø Kirke direkte til folkelig modstand. Det fik konsekvenser. Den 4. januar blev han hentet af en SS-terrorgruppe, der myrdede ham med pistolskud i Hørbylunde Bakke nær Silkeborg, hvor der i 1954 blev rejst et mindekors.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv