Kalentegården, Nyborg

Nyborgs bykerne bestod i 1700-tallet hovedsageligt af bindingsværkshuse. I 1795 og 1796 var der omfattende bybrande i Nyborg, men også i 1797 hærgede en stor bybrand. Det brændte i godt et døgn og i alt nedbrændte 143 huse og gårde, – omkring halvdelen af byens huse. Branden blev årsag til en byfornyelse, der efter byens størrelse blev ret enestående, fordi genopbygningen af hovedstaden, som brændte i 1795, blev brugt som forbillede. Ved genopbygningen blev de før så smalle og bugtende gader rettet ud og gjort lige brede og en række bygninger blev opført i klassicistisk stil.

Kalentegården har en bygningshistorie, der rækker tilbage til første halvdel af 1400-tallet, hvor Store Kalentegildes Gård blev opført af kirken. Huset har muligvis hørt til Jomfru Mariæ Kalentegilde. De markante hvælvinger i Kalentegårdens kælder stammer antageligt fra første halvdel af 1400-tallet. Efter reformationen blev gården overtaget af Mikkel Brokkenhus, og i perioden 1671-1705 blev der drevet apotek på stedet. I 1776 var bygningen ejet af den velhavende købmand Jørgen Nielsen, der også var ejer under Nyborg branden i 1797. Branden i ødelagde det meste af gården. Kælderen med de markante hvælvinger overlevede branden og findes stadig, og blev restaureret i 1946 ved købmand Nellemann. På den brandtomme grund lod Jørgen Nielsen den nuværende Kalentegård opføre i klassicistisk stil antageligt under indflydelse fra Nyborgs kendte bygmester, Johan Jacob Encke, som i samme periode lod en række væsentlige klassicistiske borgerhuse opføre i Nyborg.

Kalentegården ligger i Nyborgs gamle bykerne på hjørnet af Korsgade med facaden ud til Rådhuset og Torvet mod nord. Forhuset er bygget sammen med tre sidehuse, der ligger omkring et brolagt gårdrum.

Bygningen er en syv fag lang og to etager høj, grundmuret bygning over en høj middelalderlig kælder med gulmalede mursider med en pudset, gråmalet sokkel med tre fremspring. Facaden er prydet med en trekantsgavl med vingeteglsbelagt gesims over tre fag med en let fremhævet midtrisalit med kvaderpuds. Bygningens midte er markeret af en hvidmalet kordongesims, mens den mod gården er gulmalet. Mursiderne afsluttes af en hvid, kraftigt profileret hovedgesims. Bygningen bærer et rødt teglhængt, kvartvalmet tag og er i rygningen forsynet med to skorstenspiber. Mod Torvet ses to små tagvinduer, mens der mod gården er nyere kviste samt et tagvindue.

Vinduerne er overvejende traditionelt udførte korspostvinduer prydet med en pudset, hvidmalet indfatning i gadefacaden, der ses endvidere nyere vinduer mod gårdsiden. Stueetagen har store ældre butiksvinduer i træ og støbejern. Facadens yderste vinduer er konsolbårne med blomsterfeston. Øverst i frontgavlen ses et ældre ovalt trævindue med hvidpudset indfatning og overliggende blomsterfeston. I soklen sidder ældre tofags trævinduer med foranliggende lysgårde med jernværn.

Mod Korsgade en nyere, smal dør med glaspartier og centralt mod torvet en nyere dør med glas, begge med foranliggende granittrappe med sortmalet værn. Facadens kælderindgang er en ældre fyldingsdør med glasparti med ældre træfyldningsskabe med en foranliggende granittrappe med to løb. Mod gården ses en nyere trædør til kælderen og over den et nyere halvtag i træ med røde vingetegl. Vinduer og døre er malet mørkeblå.

Bygningen rummer i dag bolig, erhvervslejemål samt restaurationslokaler i kælderen. Tagetagen er indrettet til lejlighed med adgang fra sidehuset. Den vestre førstesals lejlighed samt taglejligheden er bygget sammen med sidehuset, hvorfra der er indgang. Den vestre førstesal lejlighed samt tagetagen er ikke besigtiget, hvorfor de ikke indgår i beskrivelsen. Det indre kendetegnes i stueetagen af en nyere planløsning med en overvejende ny materialeholdning med pladedøre, parketgulve, dels pudsede, tapetserede og dels pladebeklædte vægge og lofter samt pladelofter. I lejligheden på førstesal er bevaret loftsstukkatur samt ældre fyldningsdøre med gerichter.

I den østlige del af kælderen er bevaret middelalderligt murværk og et krydshvælvet loft samt ældre fyldningsdøre med gerichter. Kælderen fungerer som restaurationslokale med tilhørende gårdvendt køkken, der bærer præg af nyere overflader, bygningsdele og -detaljer.

Den miljømæssige værdi ved Kalentegården knytter sig til beliggenheden i Nyborgs historiske bykerne, på hjørnet af Korsgade og Torvet, hvor den som hjørnebygning er med til at opretholde Korsgades bebyggelseslinje. Bygningen skiller sig ud ved sin prominente fremtræden og placering op til rådhuset og torvet, og indgår med sine klassicistiske fremtræden som en væsentlig del af Korsgades historiske bybillede.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Kalentegården som et eksempel på datidens klassicistiske borgerhuse, der, direkte inspireret af genopbygningen i København, kom til at præge Nyborgs gader efter den store brand i 1797. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede bygningsdele og -detaljer, bygningens klassicistiske stiltræk, der ses i den udprægede symmetriske opbygning omkring frontgavlen samt i de enkle men virkningsfulde facadedekorationer, der vidner om bygningens alder samt datidens klassicistiske stilidealer

Hierarkiet imellem den repræsentative og udsmykkede facade og den udekorerede gårdside, der er orienteret mod de tidligere, mindre fine og funktionelt betingede sidebygninger, er karakteristisk for opførelsestidspunktet og har ligeledes kulturhistorisk værdi.

Der ligger endvidere kulturhistorisk værdi i de middelalderlige dele af kælderen med munkesten og med krydshvælvet loft, der vidner om bygningens alder, der rækker tilbage til middelalderlig tid ligesom, der ligger kulturhistorisk værdi i de bevarede fyldingsdøre og stukkatur, der vidner om et klassicistisk stiltræk.

Den arkitektoniske værdi ved Kalentegårdens forhus knytter sig i det ydre til bygningskroppens symmetriske komposition omkring trekantsgavlen med de enkle dekorationer, herunder soklen med tredelt fremspring, den kvaderpudsede midtrisalit, de konsolbårne vinduesindfatninger, kordongesimsen, der i al sin enkelhed giver bygningen en elegant fremtræden. Det næsten ubrudte og opskalkede tag med skorstenspiber er også vigtige arkitektoniske elementer, der komplimenterer soklen og de horisontale linjer i facaden ved at udgøre en rolig afslutning på bygningskroppen.

Læs videre om

• Aunslev Hospital
• Jacob Enckes Gård, Nyborg
• Ravnholt

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen