Øverste billedfrise mod vest. Ægteskabets indstiftelse.

.

Fakta

Malerierne er placeret i apsis, kor og hovedskib. Malerierne er dateret til 1265-1520 (1175-1275 Senromansk, 1475-1550 Sengotik og 1275-1375 Tidlig gotik). Malerierne er malet af Brarupværkstedet (o. 1500-1520), Kippingeværkstedet (o. 1300) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Marias himmelkroning i mandorla omgivet af evangelistsymboler og hellige mænd og kvinder.
.
Nederste billedfrises midterfelt. Fodvasken.
.

Kalkmalerierne i Brarup Kirke forestiller scener fra det gamle og nye testamente, Marias historie og forhistorie, Dommedag, Jesu barndomshistorie, Kristi lidelse, død og opstandelse, skabelsen og syndefaldet, Kain og Abels historie og dagligliv. Malerierne viser Gud (Vor Herre), Johannes (Evangelist), Katherina af Alexandria (Helgeninde), Lukas (Evangelist), Margaretha (Helgeninde), Maria (Jesu moder), Markus (Evangelist), Matthæus (Evangelist), Daniel (Profet), David (Jødisk konge), Jeremias (Profet), Moses (Arons bror), Samuel (Profet), Abel (Fårehyrde), Kain (Agerdyrker), Kristus/Jesus (Guds søn), Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), Erasmus (Helgen, biskop), Johannes (Apostel), Josef af Arimatæa (Rigmand, Kristi gravlæggelse), Laurentius (Helgen, ærkediakon), Maria Kleofas (Medlem af Den Hellige Familie), Maria Magdalene (Jesu ledsager), Maria Salome (Medlem af Den Hellige Familie), Nikodemus (Farisær), Stefaton (Soldat, Kristus korsfæstelse), Andreas (Apostel), Bartholomæus (Apostel), Filip (Apostel), Jakob den Ældre (Apostel), Johannes Døber (Kristi forløber), Judas Thaddæus (Apostel), Paulus (Apostel), Peter (Apostel), Jørgen (Helgen, ridder), Kristoffer (Helgen, kæmpe), Lilith (Adams første hustru), Balthazar (Konge), Caspar (Konge), Elisabeth (Johannes Døbers mor), Gabriel (Ærkeengel), Judas Iskariot (Apostel), Malkus (Tjener), Melchior (Konge), Pilatus (Statholder), Josef (Marias trolovede/mand), indskrifter, indvielseskors, engle, djævle, dyr, fabelvæsener og fantasivæsener og kampscener. Derudover indeholder kalkmalerierne geometriske borter, planteornamentik borter, andre borter, andre ornamenter, strøornamenter, rankeslyngornamenter og arkitektur. De ornamentale detaljer viser motiverne palmette, menneske, dyr og væsen, prismestav, ranke og blad, blomst (naturalistisk og stilistisk), stjerne, træ og busk, cirkel, firkant, rombe og trekant, omvundet stav og bånd.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. I kirken står udsmykninger fra tre forskellige perioder fremme og de er hver især særdeles bevaringsværdige både grundet motivernes sammensætning og de enkelte motivers udformning, eksempelvis Brarupværkstedets gengivelse af Ægteskabets indstiftelse og Fodvasken, der i danske kalkmalerier er meget sjældne.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Malerierne i hvælv og på vægge i kor er kraftigt tilsmudsede og i særlig grad over varmepanel på nordvæg. Varmepanelet har en uhensigtsmæssig placering i forhold til maleriets bevaring. I korhvælvet forekommer ud over svindrevner en del middelstore revnedannelser. Ligeledes ses partielt aktive fugt- og saltskader. Malebunden på nordvæggen har i et større område, som kan nås fra gulv, mistet vedhæftning til underlaget. Korets udsmykning er behandlingskrævende. Skibets vægudsmykning er ligeledes meget tilsmudset, og der er en del steder løbere ned over malerierne. Disse løbere kan enten stamme fra vand, der er trængt ind fra utætheder i tag eller murkrone, eller de kan skyldes væde anvendt under restaurering. Årsag bør undersøges. En rensning og restaurering af skibets udsmykning ville kunne tilføre de usædvanligt velbevarede malerier et mere fremtrædende og æstetisk smukkere udtryk. Skibets vægudsmykning er muligvis behandlingskrævende. Kalkmaleriet i apsis blev restaureret i 1998. Det skal dog bemærkes, at der på forholdsvis kort tid er sket en tilsværtning, som sandsynligvis kan henføres til elvarmepanelernes placering på apsidens vægge under maleriet.

Kirken

Brarup Kirke, der er helt i munkesten, består af senromansk apsis, kor og skib. Apsiden har kuppelhvælv og koret krydshvælv, begge samtidige med bygningen. Skibet har fladt loft. Vesttårnet er gotisk og bygget på kampestenssokkel med trappehus mod syd. På skibets sydside er et sengotisk våbenhus.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links