Sankt Kristoffers hoved. Han kikker op på Jesusbarnet.

.

Fakta

Malerierne er placeret i kor. Malerierne er dateret til 1360-1380 (1275-1375 Tidlig gotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Jesusbarnets hoved og højre hånd.
.

Kalkmalerierne i Døllefjelde Kirke forestiller Kristoffer (Helgen, kæmpe) og Kristus/Jesus (Guds søn). Derudover indeholder kalkmalerierne planteornamentik borter. De ornamentale detaljer viser motivet ranke og blad.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. På trods af maleriets nedslidte tilstand er specielt gengivelsen af Sankt Kristoffer meget vigtig på grund af dens placering på sydvæggen. Derudover fortæller udsmykningen, at det nuværende kor, efter ombygningen fra skib til kor, er blevet udsmykket med kalkmalerier på væggene helt op til det flade loft.

Over hvælv er bevarede kalkmalerier på korets østvæg, sydvæg og nordvæg. Bedst bevaret er motiv af Sankt Kristoffer på sydvæggen. Bevaringstilstanden er trods mekaniske skader og misfarvninger tilfredsstillende. Misfarvninger kan skyldes salte. Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til maleriernes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.

Kirken

Døllefjelde Kirke består af romansk kor, der oprindeligt var skibet i en lille romanske kirke, der allerede i middelalderen blev udvidet mod vest med et nyt skib. Af den romanske kirke er kun dele af det oprindelige skibs nord- og sydmur og østmur bevaret samt af koret kun to korte murstykker, som piller på skibets østgavl. De romanske dele var bygget i munkesten med en rigt profileret sokkel. I højgotisk tid, formentlig i anden halvdel af 1300-tallet, er kirken udvidet med det nuværende skib, som har samtidige krydshvælv, ligeledes bygget i munkesten. Overhvælvingen af det nuværende kor kan have fundet sted senere i middelalderen. Det sengotiske munkestenstårn i vest har nordvendt trappehus og samtidigt krydshvælv. Kirken står hvidkalket bortset fra tårnets gavltrekanter.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links